Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om ændring af lægemiddelloven, apotekerloven og lov om medicinsk udstyr. (Fremstilling, indførelse, forhandling og udlevering af lægemidler til redningsberedskab m.v. og delegation af kompetence vedrørende medicinsk udstyr).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 05.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det her lovforslag handler, som formanden siger, om tre lovkomplekser, der skal justeres. Det er i og for sig af meget teknisk og administrativ karakter, og det er for at opnå en højere grad af smidighed og mindre bureaukrati.

Det første område handler om medicinkister. Medicinkister er det begreb, der dækker den medicin, man opbevarer ombord på et skib – jeg tror faktisk, det hedder det samme, hvis det er ombord på et fly – og det drejer sig om, at man altid har noget medicin, sådan at man i meget akutte situationer kan gribe ind og forhåbentlig redde menneskeliv eller bedre et menneskes akutte situation på grund af smerter eller andet. Det er sådan, at man letter adgangen for dem, der forhandler det, sådan at man også kan købe medicinkister i andre lande, hvis man eksempelvis har et dansk indregistreret skib, som er i sejlads i andre dele af verden. Så det er en smidiggørelse af selve indkøbsmuligheden og det at håndtere indkøbet.

Et andet element af lovforslaget er, at man giver andre mulighed for at forhandle medicinkister, sådan at det ikke bare er danske apoteker, men også grossistfirmaer, som kan levere medicinkisterne.

Et tredje element er, at man giver private apoteker mulighed for at levere medicin til statslige beredskabsinstitutioner og til det danske forsvar i de situationer, hvor man ikke kan købe medicinen, fordi det simpelt hen ikke er markedsført på det danske marked.

Det fjerde og sidste element er, at man giver Lægemiddelstyrelsen bemyndigelse til at udpege organer, som kan lave de nødvendige tilsyns- og kontrolforanstaltninger i forhold til medicinsk udstyr på det danske marked.

Så det er altså lovforslag og ændringer af meget teknisk karakter, som Socialdemokratiet naturligvis støtter, fordi det giver øget smidighed og mindre bureaukrati, og det giver også besparelser for mange af dem, som skal drive de her foranstaltninger, og det sikrer, at de akutte beredskaber og den akutte medicin er til stede, hvor der er behov for det.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er rigtig rart at komme som nummer to, for så behøver man ikke at forklare, hvad hele lovforslaget går ud på. Jeg vil jo sige, at det var første gang, jeg selv stødte på ordet medicinkister – jeg har nok aldrig arbejdet på et skib eller et fly, hvor man havde medicinkister – så jeg tænkte, at så måtte jeg hellere sætte mig ind i, hvad medicinkister i det hele taget er. Så jeg surfede lidt rundt på internettet og fandt ud af, at det er sådan, at når man er sømand, er man ofte langt fra land, og så kan man jo blive syg på sådan et skib. Det kan være en fiskekutter, der er lige ved land, eller det kan være en luksusliner; det kan være små og store skibe på små og store have. Men uanset hvad skal man jo kunne reagere, hvis der sker noget med en selv, eller hvis man skal kunne hjælpe nogen i en nødsituation ude på vandet, og der skal jo være forskellige lægemidler. Så gik der en prås op for mig, og jeg tænkte, at man selvfølgelig skal kunne have noget medicin. Det kan være morfin, det kan være noget andet, der er vigtigt at have i de her medicinkister. Jeg lærte også, at ude på vandet er det som oftest kaptajnen eller overstyrmanden, der faktisk har ansvaret som sygdomsbehandler.

I Søfartsstyrelsen er der nogle tekniske foreskrifter om arbejdsmiljø osv., og der står også skrevet der, at der skal forefindes en skibsmedicinkiste, og der findes faktisk forskellige typer medicinkister, nemlig A, B, C og CR. Så jeg er blevet rigtig velbevandret i medicinkister, blot fordi vi nu har det lovforslag, der sørger for, at det bliver Sundhedsstyrelsen, der overtager kontrollen med det, altså hvor det kan købes, hvad der skal være i osv.

Det eneste, jeg vil sige om selve forslaget – der er også andre, der har taget det med i deres høringssvar, og ministeren har også lovet at se på det – er om adgangen til erstatning for lægemiddelskader. Pudsigt nok er det jo noget, som vi også har diskuteret eller diskuterer i øjeblikket med patienterstatning, altså hvem der har erstatningsansvaret, og der opstår et hul i netop dækningen af lægemiddelskader, fordi noget af den her medicin jo ikke er receptudskrevet til den enkelte, til hvem kaptajnen eller overstyrmanden skal give medicinen. Så der håber jeg vi finder en løsning, så det ligesom kommer med i lovforslaget, når det bliver stemt igennem. Men vi støtter det.

Tak til Dansk Folkeparti. Så er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Lovforslaget, vi behandler i dag, handler bl.a. om udlevering af lægemidler til vores redningsberedskab og om en ny type virksomhedstilladelse til de danske virksomheder, der forhandler medicinkister med lægemidler, som lagres i redningsflåder og i både, altså fartøjer, som skal redde vores søfarende, hvis de kommer i havsnød. Den danske søfartshistorie går jo langt tilbage, og vi har i Danmark stærke traditioner for at passe godt på vores søfolk. Tænk bare på Frederik II, der i 1560 besluttede at opstille de første danske fyr på Skagen, Anholt og Kullen; eller på Christian IV, der i 1619 oprettede navigationsskolen, så danske sømand skulle være rustet til et bedre liv på havet; eller på vores egen Ludvig Holberg, der i 1722 skrev sig ind i historien med citatet »Et er søkort at forstå, et andet er skib at føre« og på den måde gjorde det maritime til allemandseje.

Det Blå Danmark har den dag i dag en erhvervsmæssig stykeposition. Det moderne Det Blå Danmark tæller rederier, shippingvirksomheder, skibsmæglere, havne, værfter og et utal af underleverandører, som på forskellig vis sikrer Danmarks fremtid som søfartsnation. Samlet set står danske maritime virksomheder for cirka en fjerdedel af den danske eksport. Det er ikke til at komme udenom, at Danmark er blandt verdens førende maritime nationer, og det ligger simpelt hen i vores dna. Men vi er i skarp konkurrence med andre nationer.

For os i Venstre er det afgørende, at vi hele tiden er skarpe på, hvor og hvordan vi kan lette de erhvervsmæssige byrder. Vi i Venstre har en klar ambition om at fastholde den danske styrkeposition. At komme i mål med den ambition bidrager lovforslaget her til, for nu letter vi de administrative byrder. Lad mig komme med et eksempel: Prisen på en dansk medicinkiste er ca. 88.000 kr., men prisen på en skibskiste købt under Singaporeflag er ca. 66.000 kr. Men det er ikke prisen på selve kisten, der er den største udfordring, det er især transportomkostningerne og tilladelsen til at bringe medicinen ind i et andet land, der er omkostningstungt.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag, berører tre forskellige love, nemlig lægemiddelloven, apotekerloven og lov om medicinsk udstyr. Og som jeg nævnte indledningsvis, skal ændringerne af de tre lovgivningskomplekser bl.a. sikre, at førere af og skibsredere for danske skibe, der bygges eller registreres til at sejle under dansk flag i udlandet, kan indkøbe enten hele udenlandske medicinkister eller ét, flere eller alle de lægemidler, som der skal være i de lovpligtige medicinkiste, i det land, hvor skibet aktuelt sejler; at danske virksomheder med speciale i produktion, servicering og udskiftning af redningsbåde og redningsflåder kan forhandle medicinkister; at Lægemiddelstyrelsen fremover varetager udpegning og overvågning af de bemyndigede organer; at private apoteker kan fremstille lægemidler til brug i beredskabssituationer eller af Forsvaret.

Sagen er jo den, at ikke alle lægemidler til brug i beredskabssituationer markedsføres i Danmark, og i dag er det kun sygehusapoteker, der kan fremstille magistrelle lægemidler til beredskabet og forsvaret. Det sætter Danmark i en sårbar situation, og skal vi udvise rettidig omhu, hvis uheldet er ude, er det afgørende, at private apoteker kan bidrage med fremstilling af lægemidler, når disse ikke kan erstattes af et lægemiddel, hvortil der er givet markedsføringstilladelse. Det er en fordel både set fra et forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv og fra et konkurrencemæssigt perspektiv, at vi nu liberaliserer, således at apotekerne får mulighed for at fremstille flere lægemidler magistrelt, og at vi samtidig også giver mulighed for, at forhandlere af medicinkister fremover kan forhandle medicinkister købt fra udenlandske leverandører.

Venstre stemmer for lovforslaget, der med mange små delelementer forhåbentlig vil gøre en forskel for det maritime Danmark og bidrage til at sikre, at vi fortsat er konkurrencedygtige. Et er søkort at forstå, et andet er skib at føre. Nu er der i hvert fald gode muligheder for, at man gøre det med et godt helbred undervejs.

Jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Lovforslaget indeholder en række helt forskellige elementer. Lad mig starte med medicinkister, hvor jeg også hører til dem, der aldrig har hørt om det før, men så lærte vi det, som jo er en kasse med medicin, som kan bruges til sygdom og ulykker til søs. Her foreslår regeringen at ophæve kravet om, at førstegangskøb af medicinkister til skibe, der bygges i udlandet til dansk flag, eller skibe, der flages om til dansk flag, skal være dansk.

Desuden lægges der op til en liberalisering af apotekerforbeholdet, således at køb af danske medicinkister ikke behøver at ske på et dansk apotek, men kan ske fra udenlandske leverandører. Vi kan se fornuften i ministerens interesse i at ajourføre reglerne, fordi det i dag er vanskeligt at overholde kravet om køb af danske lægemidler på grund af importrestriktioner, men vi forstår ikke, at ministeren mener, at det så er nødvendigt igen at liberalisere apotekerlovgivningen, for dette ligger ud over en nødvendig ajourføring af lovgivningen. Vi har at apoteksforbehold, der siger, at forsyningen af lægemidler i Danmark varetages af apotekerne i Danmark. Dette forbehold har vi bl.a. for at sikre en høj faglighed og en kontrol med de lægemidler, som danskerne skal indtage. Vi mener ikke, at der her er tungtvejende argumenter for at svække apotekerforbeholdet yderligere.

En anden del af lovforslaget handler om at skabe hjemmel for, at private aktører kan fremstille lægemidler til beredskabssituationer, det statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyndigheder og det militære forsvar. Som en del af problemstillingen fremgår det, at det er sværere og sværere at skaffe lægemidler til beredskabssituationer, da lægemidlerne ikke markedsføres i Danmark.

I Enhedslisten er bekymret over, at vi i Danmark ikke har en velfungerende produktion af lægemidler til vores beredskab, og at vi er afhængige af indkøb af sådanne lægemidler fra private eller udenlandske leverandører. Vi mener derfor, at ministeren bør tage Region Hovedstadens høringssvar til sig. Som Region Hovedstaden beskriver, rummer lovgivningen hjemmel i § 55, stk. 2, til, at ministeren kan tillade et sygehusapotek at levere lægemidler til statsinstitutioner. Hvis ministeren vil give tilladelsen, kan Region Hovedstadens apotek forsyne forsvaret og redningsberedskabet med de efterspurgte lægemidler og dermed både sikre forsyning af essentielle lægemidler og oven i købet skaffe en besparelse for det offentlige. Det, der mangler, er ministerens vilje til at bruge lovgivningen.

Ministeren begrunder sin afvisning af at give tilladelse til offentlig produktion af lægemidler til beredskaberne med, at den offentlige produktion kan virke indskrænkende på de private apotekers indtjening og dermed »virke fordyrende på lægemiddeldistributionen som helhed«. Det mener vi er en helt hypotetisk påstand, der fremsættes her. Ministeren fortsætter sin begrundelse for en afvisning med, at der skal være forsyningsmæssige hensyn, der taler for at give en sådan tilladelse, men det er jo netop det, vi står og diskuterer. Vi står og diskuterer en lovændring på baggrund af problemer med forsyningssikkerheden. Baggrunden for, at ministeren ønsker at ændre § 12, er, at det er sværere og sværere at skaffe lægemidler til beredskaberne, men det er jo netop en god begrundelse til at benytte lovens mulighed for at give tilladelse til, at regionerne må producere til beredskaberne ud fra forsyningssikkerhedsmæssige overvejelser, så vi ikke er afhængige af et privat marked. Hvis det sker, er forslaget om lovændring jo overflødigt og unødvendigt.

Til sidst vil jeg sige, at vi støtter op om den del af forslaget, der omhandler overflytning af kompetence fra Sundhedsministeriet til Lægemiddelstyrelsen til at udpege bemyndigende organer og udføre godkendelsestilsyn og kontrolforanstaltninger med medicinsk udstyr. Vi mener, at flytningen kan styrke den faglige indsigt i området, men da vi er uenige i de to andre elementer, som vi mener er forkerte løsninger på et vigtigt problem, kan vi ikke støtte lovforslaget, som det ligger.

Tak til ordføreren. Så er vi faktisk nået til fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance, som nu er på vej på talerstolen. Værsgo.

Tak for det. Det er jo rigtig dejligt, at tidligere ordførere allerede har forklaret, hvad en medicinkiste er for noget, og hvad den skal bruges til, for jeg må indrømme, at det anede jeg ved gud heller ikke. Men det betyder, at så kan jeg altså gå direkte til formålet med det her lovforslag, og det er jo at styrke forsyningen af sikre lægemidler til redningsberedskab eller nødsituationer til havs. Det vil lette forretningsgangen for danske virksomheder, der forhandler medicinkister med lægemidler til brug i redningsbåde og -flåder ved nødsituationer til havs, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samtidig vil det styrke deres konkurrenceevne på det globale maritime marked. Desuden skal det fremover være muligt for danske skibe at købe lægemidler til skibets obligatoriske medicinkiste i det land, hvor de befinder sig.

Igen en kærkommen lettelse af administrative byrder og færre omkostninger, og det er klart, at Liberal Alliance støtter sådan et forslag.

Tak til ordføreren. Så skal jeg gøre opmærksom på, at man ikke må påkalde sig de højere magter her fra talerstolen.

Så er det fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det meget, meget kort. Jeg havde heller ikke hørt om medicinkister før. Jeg blev en smule klogere af at læse op på det, men jeg blev meget klogere af at høre Dansk Folkepartis ordførers tale, fordi der var i hvert fald blevet lavet grundig research på det. Så tak for det også fra os andre.

Det her lovforslag, som det jo er blevet nævnt, letter nogle forskellige udfordringer i forhold til bl.a. de danske virksomheder, som forhandler medicinkister, og de her skibe, som har brug for medicinkisterne, så det bakker vi selvfølgelig op om i Alternativet.

Tak for det. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Formålet med lovforslaget er at styrke forsyningen af sikre lægemidler til redningsberedskab og ved akut sygdom, ulykker eller nødsituationer til havs og at delegere kompetencer vedrørende medicinsk udstyr til Lægemiddelstyrelsen.

Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Kirsten Normann Andersen fra SF.

Tak for det. Jeg er ikke den anden, men den anden sidste taler i ordførerrækken, og selv om jeg godt ved, hvad medicinkister er, kan jeg høre, at der er nogle andre, der allerede har forklaret det rigtig grundigt, så nu ved vi det alle sammen.

Så jeg vil bare nøjes med at gøre det kort. SF støtter hovedintentionerne i forslaget om at styrke forsyningen af sikre lægemidler til redningsberedskab, også fordi forslaget ikke har givet anledning til særlig debat. SF vil dog fortsat gerne i udvalgsbehandlingen spørge ind til prisfastsættelsen på lægemidler, som påpeget af Danmarks Apotekerforening, og muligheden for adgang til erstatning som følge af lægemiddelskader fra medicinkisterne. Men som udgangspunkt støtter SF forslaget.

Tak for det. Nu var fru Kirsten Normann Andersen altså den sidste i rækken, for Venstre har hilst fra Det Konservative Folkeparti. Og derfor er vi sådan set nu nået til ministeren. Værsgo.

Tak for jeres bemærkninger og for den brede tilkendegivelse af støtte til lovforslaget – med en enkelt undtagelse. Jeg stiller mig selvfølgelig gerne til rådighed for at få opklaret nogle af de spørgsmål, som høringssvarene også har givet anledning til, i relation til lægemiddelskader, men også i relation til nogle af de øvrige spørgsmål, så vi kan få det udboret i løbet af udvalgsbehandlingen. Også tak for de meget sådan søfartsmetaforiske indlæg, der er givet her i dag. Det gør jo, at man sådan set ikke behøver uddybe særlig meget af indholdet på området.

Når jeg alligevel vil knytte et par ord til det, er det, fordi jeg egentlig synes, det her lovforslag er sådan et meget godt eksempel på et lovforslag, som ingen på en eller anden måde lægger mærke til, men som jo alligevel har en eller anden værdi for dem, det handler om, f.eks. for Det Blå Danmark og for de mange skibe, hvor man i dag oplever, at det er bureaukratisk og der er et fordyrende led, og hvor man oplever, at loven sådan set er gammeldags og afspejler en anden tid end det, man sejler rundt på verdenshavene og oplever i dag.

Derfor er det sådan et lovforslag, som ikke tager de store hovedoverskrifter i aviserne, men som har en konkret betydning, bl.a. for vores danske rederier, for vores danske flåde og jo også for vores beredskab i de situationer, hvor man har behov for også at få produceret produkter, som ikke er markedsført i Danmark. Og det betyder noget, hvis man er ude på Atlanterhavet og der er ulykker eller sygdomme eller nødsituationer, at man både har en god og veludrustet skibskiste, og at man sådan set også oplever, at der ikke er problemer med at få de rigtige ting i skibskisten, hvis man anløber en havn et andet sted i verden.

De foreslåede ændringer i lægemiddelloven skal jo både regulere og kvalitetssikre håndtering af lægemidler hos danske virksomheder, der forhandler medicinkister med lægemidler til brug i redningsfartøjer og ved nødsituationer til havs. Derfor deler jeg heller ikke Enhedslistens bekymring for, at det her skulle være en forringelse af kvaliteten. Det mener jeg sådan set i høj grad at der er taget højde for.

Jeg anerkender til fulde, at Apotekerforeningen i deres høringssvar har peget på, at de også ønsker at kunne være mere konkurrencedygtige på det her område, så de ikke oplever, at det er et marked, som forsvinder fra dem. Og som der også er flere der har sagt, så er en stor del af omkostningerne i dag jo ikke knyttet til indholdet, som består af både medicinsk udstyr, frie produkter og medicinalprodukter, men i høj grad også knyttet til noget af det bureaukrati, der kan være med at få noget ind i et andet land, altså det, der knytter sig til transport og andet.

Det vil jeg sådan set gerne stille mig lydhør over for, og jeg vil også frem mod andenbehandlingen se, om Apotekerforeningens ønske, i forhold til at de kan være mere konkurrencedygtige på området, på nogen måde ligesom kan imødekommes. Hvis det så kræver økonomi i relation til deres eget system, jamen så har jeg da også en forventning om, at hvis ønsket kommer fra Apotekerforeningen, er de også selv bevidste om den del.

Jeg har også læst høringssvarene, ligesom Enhedslisten har, og er sådan set grundlæggende positiv over for de ændringer, som man ønsker. Men i modsætning til Enhedslisten har jeg det ikke sådan, at man skal blive ved med at fastholde et bureaukratisk system for den danske flåde og for vores mange skibe, der sejler verden rundt, fordi man ønsker at fastholde en struktur på apotekermarkedet, hvor alting skal være forbeholdt en produktion i Danmark. Vi lever i en global verden, og jeg tror sådan set også, man må forholde sig til, at den danske flåde nogle gange oftere ligger i havn andre steder end i Danmark, og at det danske redningsberedskab og de virksomheder, som også producerer redningsflåder til andre landes skibe, har behov for at leve i en fleksibel verden, hvor vi ikke ligesom tror, at det kun er danske krav, der er gældende.

Derfor vil jeg som sagt også gerne kigge på de henvendelser, der er kommet fra Apotekerforeningen, frem mod anden behandling. Jeg er helt sikker på, at det her er noget, som vil gavne Det Blå Danmark, og det synes jeg er vigtigt, selv om det ikke et lovforslag, som trækker store overskrifter.

Så er der hele spørgsmålet om beredskabet. Jeg synes også, det er ekstremt vigtigt, at vi har den del med, for det vil give mere fleksibilitet i forhold til beredskabet. Og når der i høringssvarene bliver peget på de markedsførte produkter, er det jo noget andet end det, der bliver reguleret nu med det her lovforslag, som er de ikkemarkedsførte produkter. Og derfor er der en forskel på det, som hr. Finn Sørensen siger i sin tale som begrundelse for, at Enhedslisten ikke kan støtte det, og så det, der ligger her. For der er stor forskel på, om vi taler om et produkt, der er markedsført i Danmark, og som derfor er tilgængeligt og kan købes, også af det danske forsvar og af beredskabet, og et produkt, der ikke er markedsført i Danmark, men skal bruges i nogle nødsituationer, hvor man selvsagt skal bruge det hurtigt, og hvor man skal bruge det i et andet land og måske ikke kan få leverancen. Der skal så være de muligheder i sundhedsloven, at man kan få det produceret magistrelt på et sygehusapotek.

Det, vi taler om her, er de ikkemarkedsførte præparater. Det vil sige, at det er præparater, som jo ikke bare kan købes fra fri produktion på f.eks. danske apoteker. Der synes jeg sådan set det er vigtigt, at det ikke kun bliver forbeholdt sygehusapotekerne, men at vi også giver beredskabet mulighed for at kunne købe det magistrelt hos private apoteker i Danmark. For det kan være alt, f.eks. jodtabletter i et beredskabslager, der skal være der, hvis og såfremt der sker en atomudslipsulykke eller andet, og hvor det sådan set ikke handler om, at man skal ud og hente en høj pris hos en virksomhed i udlandet, i et land, hvor der er markedsføringstilladelse, fordi man ikke kan få det i Danmark.

Derfor synes jeg i høj grad, at det her lovforslag afbureaukratiserer, forbedrer og gør det billigere også for vores beredskab at kunne håndtere de beredskabsopgaver, der knytter sig både til forsvarets og beredskabets ansatte, men jo også til danskerne i almindelighed, hvis vi f.eks. taler om jodtabletter i relation til atomudslip og andet. Tak for ordet, og tak for bemærkningerne.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er sandsynligvis, fordi jeg jo er vikarierende ordfører på det her og måske ikke forstår alle detaljer i ministerens svar her fra talerstolen, men vil ministeren ikke godt prøve at forklare, hvorfor man ikke kan bruge den mulighed, der ligger i lovgivningen, og som jeg refererede til i min ordførertale, til at give et sygehusapotek tilladelse til at levere de efterspurgte lægemidler til statsinstitutioner? Det vil jeg egentlig gerne have en forklaring på.

Ministeren.

De ting, der refereres til i høringssvaret, relaterer sig til markedsførte lægemidler, som jo kan købes på det danske marked, og som i dag – i forhold til hvad man fra Enhedslistens side tidligere sagde om at respektere de regler, vi har om apotekerne – forhandles af bl.a. apotekerne. Der er en snæver fortolkning af loven i dag, så den kan bruges i akutte situationer. Det kan være, hvis man her og nu mangler noget.

Det, vi nu regulerer med lovforslaget, er de ikkemarkedsførte præparater. Det kan f.eks. være i relation til jodtabletter, som jeg nævnte. Men det kunne være en lang række produkter, hvor der ikke nødvendigvis er et markedsført præparat inde på det danske marked. Der mener vi, at der skal være mulighed for, at beredskabet kan få det produceret også på et privat apotek i Danmark, for alternativet er ellers, at man skal ud og købe det i udlandet. Så skillelinjen går egentlig ved det lille ord »ikke«, altså om det er markedsført eller ikke er markedsført.

Spørgeren.

Tak. Så det er altså ministerens fortolkning, at hvis det er ikkemarkedsførte produkter, kan man ikke benytte den mulighed, der ligger i lovgivningen, § 55, stk. 2, om at tillade et sygehusapotek at levere dem. Er det sådan, det skal forstås? Ellers bliver jeg nok nødt til, da jeg jo ikke har flere skud i bøssen lige her, at stille et spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Men jeg vil da gerne lige høre ministerens svar på det. Tak.

Ministeren.

Jamen man er selvfølgelig meget velkommen til også at stille det skriftligt, og det kan der sådan set være god grund til sådan af hensyn til almindelig oplysning.

Det, det her lovforslag regulerer, er de ikkemarkedsførte produkter. Det, høringssvaret forholder sig til, er de markedsførte. I forhold til de markedsførte er der sådan set lovhjemmel i dag, og der er det Lægemiddelstyrelsens vurdering, at det er en snæver fortolkning, der ligger til grund for sundhedsloven, som den er i dag. Og det uddyber jeg selvfølgelig gerne. Det her lovforslag sætter nye regler for ikkemarkedsførte præparater, hvor vi fremover vil tillade, at både Forsvaret og beredskabet kan få det produceret magistrelt på et privat apotek. De muligheder har de ikke i dag for de ikkemarkedsførte præparater.

Så kan vi sige tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.