Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af lov om hunde. (Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 05.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet – hvis han er her. Det er han ikke. Så går vi videre til fru Karina Due, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag L 56, som jeg kunne forestille mig i folkemunde kommer til at hedde L-Iceberg, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at den her lovændring er født ud af en ulykkelig sag om hunden A-Iceberg. Den kom til Danmark sammen med sin italienske ejer. Ejeren kendte ikke til den danske forbudsliste og kom hertil med alle papirer i orden, hvor også hundens race var oplyst. Han blev ikke konfronteret med forbuddet i lufthavnen og er derfor havnet i en situation, som nu er fuldstændig fastkørt – fastkørt, fordi reglerne i dag ikke giver mulighed for dispensation fra aflivning.

Det er den situation, vi nu prøver at løse med L 56. L 56 afhjælper en situation, der ikke er rimelig, men i den perfekte verden var den her situation aldrig nogen sinde opstået. Hvis vi nu i Danmark havde 100 pct. kontrol med alle pas inklusive. dyrepas, var A-Iceberg aldrig blevet lukket ind i Danmark.

DF bakker naturligvis op om L 56, men jeg vil samtidig understrege, at vi bør arbejde på at undgå en ildebrand og ikke på at slukke den. Tak.

Tak for det. Fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten, for en kort bemærkning. Værsgo.

Mange tak. Jeg er meget enig med ordføreren i, at det er en dybt ulykkelig sag, der har udløst den her lovændring. Men desværre er hundeloven jo grundlag for mange, mange ulykkelige sager i Danmark med danske hundeejere og danske hunde. Er ordføreren ikke enig med mig i det?

Fru Karina Due.

Det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i. Det er en ulykkelig situation at stå med en hund, der skal aflives, men reglerne er sådan i Danmark, at der er 13 racer, der er forbudt i Danmark, og hvis det er sådan, at man gør sig kriminel ved at anskaffe sig en hund af disse racer, så er der ikke rigtig noget alternativ.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men nu er det jo os, der laver reglerne. Det er jo os, der har besluttet, at de her hunderacer er ulovlige. Det er Folketinget, ikke Enhedslisten. Er det her ikke en god anledning til at få ændret hundeloven og få fjernet de her forbudte hunderacer, som blev sat på listen i 2010, sådan at den ulykkelige situation ikke opstår, hvor hunde, der aldrig nogen sinde har gjort nogen noget, skal aflives?

Fru Karina Due.

Jeg vil sige det på den måde, at vi førhen i Danmark har oplevet rigtig mange grimme tilfælde af alvorlige bid. Det var på den baggrund, at vi fik lavet forbudslisten. Vi kan se, at det har hjulpet. Så i Dansk Folkeparti ser vi ikke nogen grund til at ændre forbudslisten. Der er så få hunde tilbage i Danmark af de racer, så vi ser ikke nogen grund til at ændre det. Vi vil nødig tilbage til de tilstande, der var dengang.

Tak for det. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler, omhandler en mindre justering af hundeloven, og justeringen har til formål at gøre reglerne lidt mere smidige. Lovændringen betyder, at hunde af forbudte racer ikke nødvendigvis skal aflives, hvis de indføres til Danmark. Det kan f.eks. være i de tilfælde, hvor en udenlandsk turist ikke er klar over, at en bestemt hunderace er forbudt i Danmark. Som de gældende regler er indrettet, skal hunden aflives, også selv om ejeren ikke var vidende om de danske regler. Det er et meget voldsomt indgreb at aflive et hund, og derfor er det selvfølgelig fornuftigt, at vi får set på og justeret de her regler.

Lovforslaget er ikke en udvanding af den eksisterende lovgivning, der forbyder en række hunderacer. Det er kun i særlige tilfælde, at politiet kan vælge at undlade at aflive en hund af ulovlig race, og det er forudsat, at ejeren er uvidende om, at hunden er ulovlig i Danmark, og det er ligeledes en forudsætning, at hunden ikke er indført til Danmark i erhvervsmæssigt øjemed.

Lovforslaget giver samtidig politiet bemyndigelse til, at en hund af ulovlig race anbringes i pension, indtil den så udføres af Danmark igen. Politiet kan derudover også give ejeren påbud om, at hunden skal være i snor eller bære mundkurv, og de udgifter, som opstår, i forbindelse med at hunden eventuelt skal anbringes i pension, kan politiet kræve at ejeren afholder.

Lovændringen gør lovgivningen mindre firkantet, så udlændinge på grund af manglende kendskab til den danske hundelov ikke kommer i klemme. På den baggrund støtter Venstre det her lovforslag.

Tak. Fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Er ordføreren enig med mig i, at evalueringen af hundeloven viste, at loven ingen effekt har haft overhovedet på antallet af bidskader i Danmark, og at vi derfor står med en lov, som i forhold til at løse et problem med skambid og bidskader ikke har haft nogen effekt overhovedet, men til gengæld har medført hundredvis af ulykkelige sager om aflivning af danske hunde, der aldrig har gjort nogen noget?

Hr. Bonnesen.

Der var en evaluering ca. 2 år tilbage, som jeg husker det. Den var lavet på baggrund af de ændringer, der blev lavet tidligere igen, og den evaluering har så landet de regler, som vi har nu. Så bliver der lagt op til den her ganske lille lovændring, og der er sådan set ikke lagt op til andre ændringer på området. Det får vi så at se om ikke der er bred opbakning til – det håber jeg da der er.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men nu diskuterer vi jo hundeloven i dag, og det er derfor jeg spørger ind til, hvilken effekt den her lov har haft i Danmark. For nu laver vi jo en rigtig god undtagelse for udenlandske hunde, men det ændrer ikke på, at danskere stadig skal leve med de her regler. Jeg vil gerne bede ordføreren om at bekræfte, at evalueringen af hundeloven viste, at den ingen effekt havde haft på bidskader.

Værsgo, hr. Bonnesen.

Når vi kigger tilbage på de slemme skambidssager, der var, med børn osv., så var der jo en god grund til, at man for år tilbage tog hundeloven op og så fik strammet op på de her ting. Det kom der en forbudsliste ud af. Der var, så vidt jeg husker det, også en observationsliste, hvor man holdt ekstra øje med en række forskellige hunderacer.

Så havde vi evalueringen her for ca. 2 år siden, og der fik vi så fjernet observationslisten. Nu kører vi så med forbudslisten, som er på de her 13 racer, og den lovgivning står vi i Venstre fuldstændig bag, ligesom vi også står bag det her lovforslag, som er til behandling nu.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Så er det fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at rose miljøministeren for at fremsætte det her lovforslag, for lovforslaget vil sikre, at udenlandske borgere, der uden at vide det har bragt en hund af en ulovlig hunderace ind i Danmark, kan få lov til at tage hunden med ud igen. Lovforslaget sikrer derfor, at udenlandske hunde af en race, der er forbudt i Danmark, ikke skal aflives, man kan få lov til at rejse hjem.

Lovændringen kommer jo som en reaktion på en ganske konkret sag, hvor en italiensk borger havde bragt sin hund, A-Iceberg, ind i Danmark. Hunden rejste jo på gyldigt hundepas, racen var tydeligt angivet i passet, og ingen oplyste ejeren om, at den hund, han kom med og førte ind i Danmark via Københavns Lufthavn, faktisk er ulovlig i Danmark. Hunden blev senere konfiskeret af politiet, og sagen satte fokus på den horrible danske hundelov.

Resultatet af vedtagelsen af den lov, vi behandler i dag, betyder, at Guiseppe endelig kan få sin hund hjem til Italien. Det glæder vi os utrolig meget over i Enhedslisten. Men jeg synes, at det er så ærgerligt, at vi ikke benytter chancen til grundlæggende at ændre den danske hundelov og en gang for alle få fjernet det raceforbud, der blev indført i 2010, for resultatet af hundeloven er, at man afliver raske og gode hunde, selv om de aldrig har udvist aggressiv adfærd. Hundeloven koster uskyldige hunde livet, uden at den fjerner årsagen til, at der findes aggressive hunde.

Derudover er der elementer i hundeloven, som simpelt hen ikke er et retssamfund værdigt, f.eks. den omvendte bevisbyrde, der betyder, at en hundeejer kan blive pålagt at bevise, at hunden ikke indeholder en af de forbudte racer, hvilket praktisk talt kan være umuligt. Det betyder, at der sidder hunde i Danmark på internater adskilt fra deres ejere, alene fordi de ser forkerte ud.

At kunne være sammen med sin hund er for rigtig mange mennesker forbundet med stor livskvalitet. At sidde på et internat i mange, mange måneder adskilt fra sin ejer er ikke anstændig dyrevelfærd.

Da raceforbuddet blev indført, vidste man udmærket godt, at det ingen effekt ville have på antallet af aggressive hunde eller på skambidning, for eksperter sagde det klart og tydeligt, nemlig at en øget fare for skambidning ikke kan knyttes til bestemte hunderacer. Det blev bekræftet i evalueringen af hundeloven i 2013, hvor Københavns Universitet, som stod for evalueringen, kunne konstatere, ar raceforbuddet ikke havde haft en effekt i forhold til antallet og omfanget af skambid.

Jeg synes, at raceforbuddet i hundeloven er et pragteksempel på tåbelig lovgivning, der rammer de forkerte og ikke løser nogen problemer overhovedet. Så ud over at give udlændinge mulighed for at tage deres hunde med ud af Danmark, burde vi lave en mere grundlæggende revision af hundeloven, hvor vi fjerner raceforbuddet og erstatter det med en model, der går efter de uansvarlige hundeejere, fordi farligheden ifølge eksperter ikke er knyttet til race, men derimod til hundens opdragelse, opvækst og hundeejerens adfærd.

Der er jo ingen tvivl om, at farlige hunde skal aflives, men de skal aflives, fordi den specifikke hund er farlig, ikke fordi vi bare synes den ser forkert ud. Med disse ord vil jeg sige, at Enhedslisten støtter lovforslaget, og vi håber meget snart at kunne behandle et lovforslag, der sikrer danskere de samme rettigheder, som vi i dag giver udlændinge, nemlig en mulighed for at være sammen med deres hund. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg tror, jeg vil forsøge at holde mig lidt mere stringent til, hvad det konkrete lovforslag, vi behandler, handler om – i hvert fald lidt mere stringent end den foregående ordfører.

Grunden til, at vi står her og diskuterer politiets mulighed for at udføre frem for at aflive hunde af bestemte racer, som er kommet ind i landet, er jo, som det er sagt før, også i dag, sagen om A-Iceberg – hunden, som blev midtpunkt for en mindre, diplomatisk krise her i forsommeren. Hunden var indrejst i Danmark, godt nok med sin italienske ejer, men uden at være opmærksom på det ulovlige i det forhold. Da politiet så blev opmærksom på, at hunden tilhørte en af de 13 hunderacer eller krydsninger, som ved lov i Danmark er blevet bestemt ikke må være hjemmehørende i Danmark, besluttede man, at hunden skulle aflives. Det skete, til trods for at hund og ejer ikke var opmærksom på dette forbud, og at de jo også var kommet igennem toldkontrollen i Kastrup Lufthavn uden problemer.

Det er den direkte og meget håndgribelige konsekvens af det her forbud, der blev vedtaget her i Folketingssalen i 2010, i øvrigt uden Liberal Alliances stemmer.

Generelt støtter Liberal Alliance forslag fremsat her i salen, som vil gøre rigide regler mere smidige. Eksemplet her med A-Iceberg viser jo, at forbud mod bestemte hunderacer er alt for ufleksibelt. Derfor glæder det selvfølgelig også mig og Liberal Alliance, at vi nu giver politiet mulighed for at vurdere de enkelte situationer, når de opstår, fremfor at følge rigide regler, selv om det tydeligvis ikke er rimeligt.

Derfor støtter Liberal Alliance naturligvis også forslaget.

Tak for det. Så er det fru Maria Reumert Gjerding med en kort bemærkning.

Tak for det. Nu ved jeg jo, at Liberal Alliance har været imod det her raceforbud, sådan set lige så lang tid, som Enhedslisten har været det, så jeg ville bare gerne høre, om det at få fjernet den raceliste, der blev indført i 2010, er noget, Liberal Alliance bruger kræfter på som regeringsparti. Når jeg hører ordføreren sige, at Liberal Alliance gerne stemmer for forslag, der gør rigide regler mindre ufleksible – jeg tror, det var ordvalget – vil jeg gerne høre, om Liberal Alliance så vil støtte et ændringsforslag fra Enhedslisten til den her lov, som fjerner det raceforbud, der blev indført i 2010.

Værsgo.

Ja, fra rigide regler til mere fleksible regler. Liberal Alliance, og specielt nu, hvor vi sidder i et regeringssamarbejde, arbejder jo altid væk fra forbud, og det gør vi også internt i regeringen, også på den konkrete sag, og derfor bifaldt vi jo også med det samme, at den her sag kom op i regeringskredse, altså at vi så netop kunne få ændret nogle rigide regler og få gjort dem mere fleksible. Så at arbejde for mindre forbudspolitik, i hvert fald når vi snakker internt regeringssamarbejde, er bestemt noget, som Liberal Alliance gør.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Så Liberal Alliance vil se positivt på et ændringsforslag fra Enhedslistens side, som fjerner raceforbuddet fra 2010?

Værsgo, ordføreren.

Liberal Alliance er altid positive over for at diskutere og debattere alle forslag, også dem fra Enhedslisten, og det er fuldstændig korrekt, som jeg også angav i min tale, at det her forbud ikke er blevet vedtaget med Liberal Alliances stemmer. Og i det samarbejde, vi har i regeringen, ligger det Liberal Alliance meget på sinde at få ryddet op i rigide regelsæt som f.eks. den omtalte hundelovgivning.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Jeg skal ikke redegøre for hele sagen igen, det er gjort allerede. Jeg kan bare nævne, at Alternativet forventer at stemme for det her forslag, sådan at hunde, der er endt i Danmark, af diverse grunde, kan få lov til at komme hjem igen. Tak.

Tak for det. Den næste er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Radikale Venstre har, siden hundeloven blev vedtaget, været skeptiske over for den her paragraf, hvor politiet kan få lov til eller har mulighed for at aflive en hund, hvis politiet vurderer, at hunden er af en bestemt race. Der er stor debat ude i samfundet om lige præcis den paragraf, fordi der er mange, der oplever, at de i hvert fald er bange for, at en hund kan blive aflivet, selv om den ikke har gjort noget galt, og selv om det er en fredelig hund, som ejeren er glad for.

Det her lovforslag laver så en undtagelse fra den paragraf i forhold til udenlandske hunde. Der har jo været den her sag, der har fyldt meget, med hunden A-Iceberg, som tilhører en italiener, som rejste til Danmark og havde sin hund med og altså ikke kendte de danske regler og derfor ikke vidste, at den hund var ulovlig i Danmark og faktisk kunne blive aflivet. Nu bliver loven lavet om, så den hund ikke skal aflives, og sådan at udlændinge i nogle tilfælde ikke får aflivet deres hund, hvis de besøger Danmark. Det synes vi i Radikale Venstre er helt logisk, men vi kunne også godt tænke os, at man havde en lidt dybere diskussion af, om man måske kunne udvide den fleksibilitet til hunde generelt, for efter vores opfattelse kan der også opstå situationer, hvor hunde, der ikke er farlige eller ikke har gjort noget galt, kan ende med at blive aflivet, og det synes vi vil være synd for dem, der ejer hunden, og selvfølgelig også for hunden selv. Så vi støtter lovforslaget.

Tak til Det Radikale Venstre. Den næste er fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti.

Ja, der er jo ikke mange hunde, som får den ære at forårsage lovændringer i det her Ting, men det er jo sådan set det, der er sket i dag. Grundlæggende set er vi i SF skeptiske over for det raceforbud, som er i hundeloven. Det er ikke påvist, at det har virket efter hensigten, og ingen kan vist sige, om der er kommet flere eller færre hundebid, efter det trådte i kraft. Derimod har det i stedet skabt triste historier som den her sag om den italienske A-Iceberg, der er grunden til, at vi overhovedet har et lovforslag på bordet i dag. Måske skulle vi i stedet for se i øjnene, at det er forkert at gå efter hundene, når det i virkeligheden handler om ejernes evne til at have hund på en måde, der er ansvarlig over for andre hunde og mennesker, der kommer i nærheden af hundene.

Så vi støtter altså lovforslaget om at kunne undtage aflivning af hunde, som privatpersoner fra udlandet har haft med uden at vide, at hunderacen var på en forbudsliste, men vi mener egentlig, at det kun er en lappeløsning på en lov, der ikke virker efter hensigten. Vi skal være trygge ved de hunde, vi møder på gaden, og farlige hunde skal aflives. Men hvis vi skal farlig hundeadfærd til livs, skal vi stille krav til hundeejerne og give politiet muligheder for at gribe ind, før skaden sker.

Tak til ordføreren. Hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det her er jo en justering af hundeloven, som grunder i historien om den italienske hund. Det kunne lige så godt have været et hvilket som helst andet land, den var kommet fra. Den her justering gør jo, at en hundeejer, som uforvarende er kommet ind i Danmark med en race, som er en af de 13 racer, der er forbud imod i Danmark, får mulighed for at få sin hund med tilbage til sit hjemland – underforstået at det er i privat øjemed, som er det, vi behandler med det her lovforslag.

Den nuværende lov giver ikke mulighed for det, og det betød dermed, at den pågældende hund skulle aflives. Det gav jo – i hvert fald i Danmark – en opmærksomhed om den her sag og gjorde, at der var nogle, der var nødt til at tage action på det. Og det er vel ret rimeligt, at den pågældende ejer får mulighed for at få hunden tilbage igen, når vedkommende er kommet ind med hunden uden at kende reglerne i Danmark. Man kan spørge sig selv, hvor meget man kan komme med til Danmark uden at kende reglerne, men det er sådan, det her bliver fortolket. Og i Det Konservative Folkeparti er vi enige i det, og vi giver opbakning til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for indlæggene her fra talerstolen. Formålet med lovforslaget er, som flere jo også har været inde på, at indføre muligheden for, at politiet i særlige tilfælde kan afgøre, at en hund af en ulovlig race eller en krydsning heraf ikke skal aflives, men i stedet udføres fra Danmark, når hunden har oprindelse i et andet land og hundens besidder ikke har været bekendt med, at hunden er forbudt i Danmark.

Hundeloven indeholder i dag forbud mod besiddelse og avl af 13 hunderacer samt krydsninger, hvori de hunderacer indgår, og i henhold til loven skal hunde, der holdes eller indføres til Danmark i strid med forbuddet, aflives ved politiets foranstaltning. Forbuddet gælder også for hunde af udenlandsk oprindelse, og den gældende lov indeholder ikke mulighed for at fravige lovens forbudsordning, herunder kravet om aflivning.

På baggrund af en konkret sag om den italienske hund A-Iceberg har det vist sig, at loven er uhensigtsmæssig på det punkt, at der ikke i visse tilfælde er mulighed for at tilbageføre en ulovlig udenlandsk hund til oprindelseslandet, hvor hunden ikke er forbudt. Det kan f.eks. være aktuelt, når udenlandske turister eller andre udlændinge uforvarende og uden kendskab til de danske regler om forbudte hunde, har taget en forbudt hund med til Danmark. Med lovforslaget foreslås det derfor, at politiet i særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at en hund af udenlandsk oprindelse udføres fra Danmark frem for at aflives. En afgørelse om udførsel af hunden er betinget af, at hundens besidder var uvidende om, at hunden er ulovlig i Danmark, da hunden blev indført i landet. Det er endvidere en betingelse, at hunden ikke er indført som led i erhvervsmæssig virksomhed.

Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse i særlige tilfælde, f.eks. i tilfælde, hvor udlændinge, som er uvidende om den danske forbudsordning, har taget en hund af en ulovlig race med ind i landet i forbindelse med et midlertidigt ophold og kun har opholdt sig i landet i en kortere periode. Det forudsættes hermed også, at hunden og dens ejer har en tilknytning til det land, hvortil hunden udføres, så det kan sandsynliggøres, at hunden ikke føres tilbage til Danmark.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at politiet kan beslutte, at hunden anbringes i pension, indtil der er truffet afgørelse om udførsel af hunden fra Danmark, og at hunden skal forblive i pension, indtil den udføres af landet. Det foreslås desuden, at politiet får mulighed for at kræve udgifter til pensionsanbringelse refunderet af hundens besidder, inden hunden udleveres til besidderen med henblik på udførsel. Hvis der ikke træffes beslutning om anbringelse i pension, foreslås det, at politiet kan give besidderen pålæg om, at hunden, når den er ude, skal føres i snor eller være forsynet med mundkurv eller begge dele.

Jeg skal til sidst understrege, at det ikke er hensigten at kompromittere den gældende forbudsordning i hundeloven. Formålet med forbudsordningen er at udfase nogle bestemte hunderacer og krydsninger heraf, så de forbudte hunde undgås i gadebilledet i Danmark. Hvis en forbudt hund af udenlandsk oprindelse således kan sendes retur til sit hjemland, uden at der er en egentlig risiko for genindførsel i Danmark, vurderes det derfor ikke at kompromittere formålet med forbudsordningen.

Med de ord vil jeg se frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget, og jeg takker for debatten.

Tak for det. Fru Maria Reumert Gjerding for en kort bemærkning.

Tak for det. Med det her lovforslag sikrer regeringen udenlandske hunde og udlændinges rettigheder, og det synes jeg kun er fint, men hvad med danskerne? Ligger deres rettigheder og deres mulighed for at være sammen med deres hund slet ikke regeringen på sinde?

Jeg vil egentlig gerne bede ministeren om at bekræfte tre ting: at der er uskyldige hunde, der er blevet slået ihjel som følge af hundelovens hunderaceforbud, som blev indført i 2010, altså hunde, der aldrig har gjort nogen noget, som alene ser forkerte ud; at det kan være stort set umuligt at løfte den bevisbyrde, som politiet pålægger hundeejerne; og at hundeloven ingen effekt har haft i forhold til skambid.

Værsgo, ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålene. Altså, det ligger regeringen meget på sinde, at også danskere har mulighed for at have et godt forhold til deres hunde, og det står den her lov på ingen måde til hinder for. Derudover er det jo væsentligt som dansker at kende til lovgivningen. Det er det også for udlændinge, der kommer hertil, men det kan være få tilfælde som det, vi har set i sommer, som gør, at man uforvarende kan være kommet til det.

Nu synes jeg, at det er svært at tale om uskyldige hunde, fordi det som regel er mennesker, man taler om som skyldige eller uskyldige, fordi man har en bevidsthed om, at det, man foretager sig, er forkert. Jeg kan heller ikke genkende billedet af, at det kan være vanskeligt at løfte bevisbyrden, og endelig tror jeg, at revisionen af hundeloven tilbage for et par år siden er lidt mere nuanceret, end fru Maria Reumert Gjerding giver udtryk for.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Med uskyldige hunde mener jeg hunde, der ikke har gjort nogen noget – det må ministeren gerne forholde sig til. Er hunde, der ikke har gjort nogen noget, blevet slået ihjel som følge af raceforbuddet under hundeloven? Effekt: Ministeren må så godt komme med sin udlægning af den effekt, der har været, hvis min udlægning er forkert, og så må ministeren gerne uddybe, hvorledes man kan føre den her bevisbyrde for, at hunden ikke indeholder en forbudt hunderace.

Værsgo, ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne sende en oversigt over til fru Maria Reumert Gjerding, hvor ordføreren kan se, med hvilken begrundelse hunde er blevet aflivet i Danmark, i det omfang vi kan tilvejebringe den information, så den er så præcis som muligt.

Tak til ministeren. Så er der ikke flere kommentarer eller spørgsmål.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.