Fremsat 05-10-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 26-10-2017
Betænkning afgivet 22-11-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 05-12-2017
3. behandlet, vedtaget 07-12-2017
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Med lovforslaget tilvejebringes hjemmelsgrundlag til, at Danmark kan sikre fuld implementering af udvindingsaffaldsdirektivet (direktiv 2006/21/EF om håndtering af affald fra udvindingsindustrien) og implementere dele af MCP-direktivet (direktiv 2015/2193 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg).
Lovforslaget indeholder to hovedelementer. For det første indsættes hjemler og materielle bestemmelser til at regulere anlæg for håndtering af udvindingsaffald. For det andet indsættes en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden skal indhente nærmere angivne oplysninger hos virksomheder omfattet af MCP-direktivet, når enkeltpersoner beder om adgang til sådanne oplysninger.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 19. december 2017.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.