Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurderingskompetence m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til fru Mette Reissmann som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. De videregående uddannelser i Danmark har de sidste 10-15 år gennemgået en markant udvikling, både størrelsesmæssigt og organisatorisk. Udviklingen er grundlæggende positiv, for det betyder, at det lykkes at sikre, at flere tager en videregående uddannelse, og når unge tager en uddannelse, er det en gevinst for samfundet, men også for personen selv. Med de videregående uddannelsers udvikling har det samtidig også været afgørende at sikre, at kvaliteten og relevansen i uddannelserne er i orden. Siden 2007 er der derfor løbende blevet arbejdet med akkreditering af de videregående uddannelser. Det er afgørende, at vi har rammer, der understøtter, at institutionerne løbende arbejder med kvalitet og relevans i deres uddannelser. Den nuværende institutionsakkreditering trådte i kraft i 2013, og det er også fornuftigt at se på justeringer af lovgivningen på baggrund af de erfaringer, der er gjort siden da. Lovforslaget lægger derfor op til en række tilpasninger i forhold til den nuværende lovgivning, og i Socialdemokratiets øjne er der tale om positive tilpasninger, der forbedrer rammerne for kvalitetssikring.

Lovforslaget lægger op til en række fornuftige ændringer, og lad mig nævne nogle få af dem her. Jeg vil gerne fremhæve den foreslåede ændring, der vedrører oprettelse af uddannelser inden for nye fagområder eller nye videnskabelige områder. Ændringen betyder, at institutioner, der ønsker at udbyde nye uddannelser, kun kan gøre det inden for deres nuværende område. Hvis institutionerne ønsker at udbyde uddannelserne uden for deres områder, kræver det en positiv vurdering af den nye uddannelses kvalitet og videngrundlaget for det nye fagområde. Jeg har forståelse for, at lige netop den del af lovforslaget medfører ændrede vilkår for institutionerne. Samtidig mener jeg også, at det er helt naturligt, at der stilles skarpt på de uddannelser, der ligger uden for de områder, som institutionerne i forvejen arbejder inden for. Det sikrer, at grundlaget for tilstrækkelig kvalitet er til stede i højere grad, end det er i dag, og det er i sidste ende ret afgørende for Socialdemokratiet.

Endelig har jeg også noteret mig, at visse af høringssvarene påpeger, at der lægges op til at give akkrediteringsinstitutionen mulighed for at vurdere private uddannelser. Det kan bestemt have sin berettigelse at vurdere private uddannelser i forhold til andre myndigheders behov. Det er dog afgørende, at private videregående uddannelser ikke sidestilles med offentligt anerkendte videregående uddannelser på en måde, som efterlader et indtryk af, at der er tale om samme type uddannelse med samme medfølgende rettigheder. Derfor er jeg også tilfreds med, at ministeren i det kommenterede høringsnotat understreger, at det er centralt, så det ser jeg selvfølgelig frem til at følge.

Lovforslaget lægger op til gode justeringer på baggrund af disse indhøstede erfaringer af den nuværende akkreditering, og det bidrager til at sikre et bedre grundlag for kvalitet i de videregående uddannelser, end der er i dag. Socialdemokratiet kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste i rækken er fru Tilde Bork som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi behandler her lovforslag L 47, der har til hensigt at smidiggøre og justere rammerne for akkreditering. Dette synes vi i Dansk Folkeparti er meget positivt, da de nuværende regler har kørt siden 2013, og det er på tide, at vi lige får set dem igennem og justeret dem, så de er tidssvarende. Der lægges i lovforslaget bl.a. op til, at de maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder videregående uddannelser, fritages fra at skulle gennemgå en institutionsakkreditering, så det fremover kun vil være de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder en videregående uddannelse, der vil være omfattet af loven. I forhold til de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder både videregående og ikkevideregående uddannelser, vil institutionsakkrediteringen udelukkende omfatte udbuddet af videregående uddannelser. Dette giver selvfølgelig rigtig god mening, da de ikkevideregående uddannelser i forvejen er omfattet af et særligt tilsyn.

Derudover foreslås en ændring, så studierepræsentanter i Akkrediteringsrådet fremover vil få mulighed for at sidde i 3 år frem for som i dag, hvor de kun kan sidde i 2 år. Dette mener vi er meget positivt, da repræsentanterne på den måde vil kunne få en længere erfaring og nemmere ved at bidrage til arbejdet. Derudover foreslås det at begrænse den periode, som en uddannelsesinstitution kan bibeholde retten til at udbyde en uddannelse, hvor der ikke har været uddannelsesaktiviteter, til 5 år. Dette er et positivt forslag, fordi vi så sikrer, at uddannelsesudbuddene passer ordentligt til det aktuelle behov, vi oplever.

I Dansk Folkeparti mener vi, at det er vigtigt, at kvaliteten på de videregående uddannelser sikres bedst muligt, også uden for meget unødigt bureaukrati. Dansk Folkeparti ser derfor frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og den næste i rækken er fru Anni Matthiesen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Tak, formand. Venstres ordfører for forskning og uddannelse har desværre ikke mulighed for at være til stede her i salen i dag, og jeg har derfor lovet at assistere ham ved de forslag, vi behandler her, både L 47 og det efterfølgende lovforslag, L 48.

For så vidt angår dette lovforslag, L 47, står vi med et lovforslag, der har til hensigt at justere og smidiggøre de eksisterende regler for institutionsakkreditering. De foreslåede ændringer sker på baggrund af de hidtidige erfaringer efter indførelsen af institutionsakkreditering med loven fra 2013. Med lovforslaget her lægges der op til ændringer på en række områder, som vi alle sammen har kunnet læse om i forslagsteksten, og som også er blevet nævnt af tidligere ordførere. Jeg vil spare jer for en gentagelse af de foreslåede ændringer, men vil konstatere, at Venstre naturligvis støtter op om dem. I vores optik har forslaget den rette balance i forhold til at fastsætte hensigtsmæssige og smidige rammer, og samtidig har man også fokus på at understøtte kvaliteten i de videregående uddannelser.

Vi har været optaget af at skabe de bedste rammer for uddannelsesinstitutionernes arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans uden at pålægge institutionerne unødvendige bureaukratiske byrder. Og det synes med forslaget at lykkes – især i betragtning af at akkreditering af hele uddannelsesinstitutioner er en omfattende proces. Og vi har med tilfredshed kunnet konstatere, at en bred kreds blandt høringsparterne finder, at lovforslaget er yderst fornuftigt. Det vidner om, at vi med ændringerne her rammer rigtigt, og at forslaget vil sikre endnu bedre procedurer for selve processerne, end hvad der hidtil har været tilfældet frem til i dag.

Venstre ønsker altså at bakke op om dette lovforslag. Hermed tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er fru Eva Flyvholm som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi positive over for de her justeringer af akkrediteringssystemet, som der er lagt op her. Jeg synes sådan set, det er rigtig godt, at der ligesom bliver arbejdet for et mere smidigt og mindre bureaukratisk system. Det er godt, at den maksimale periode for de her akkrediteringer bliver forlænget fra 2 til 3 år, og det er også godt, at prøve- og eksamenssystemer kommer ind under den her akkreditering. Så overordnet set er vi rigtig positive over for det og kan godt støtte forslaget.

Så har vi nogle enkelte bekymringer for, at de her nye ting kan give et øget ressourceforbrug på institutionerne, og at der bliver mere bureaukratisering. Det er bl.a. danske universiteter og danske professionshøjskoler, der også peger på det her i deres høringssvar. Og en anden ting, der bliver fremhævet i høringssvarene, er også, at det er vigtigt, at der fortsat skal være muligheder for, at institutionerne kan oprette nye uddannelser eller justere på uddannelserne, uanset hvilket tidspunkt de er blevet akkrediteret på. Det er noget af det, jeg håber vi kan komme til at diskutere i løbet af lovbehandlingen. Men altså, der er opbakning fra os.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er hr. Henrik Dahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Et stort spørgsmål, som vi nok aldrig får besvaret, er: Hvad ville der ske, hvis Akkrediteringsinstitutionen ikke fandtes? Niels Bohr Institutet og andre fremragende forskningsinstitutioner ville jo nok ikke blive bedre eller dårligere, de mange forskere i verdensklasse, som vi har i Danmark, ville nok ikke publicere mere eller mindre, og de gode ph.d.-programmer, som vi jo har rigtig mange steder, ville nok heller ikke blive hverken bedre eller værre. Omvendt ser man jo en gang imellem en mystifystisk uddannelse, hvor man uden at have ret meget kontakt med virkeligheden forsker i teoriers indvirkning på hinanden, og hvad forskellige professorer mener om disse teoriers indvirkning på hinanden. Man tænker på, at det jo så åbenbart er akkrediteret. Så kan man ikke lade være med at tænke på, at hvis det her er akkrediteret, hvad kan så ikke blive akkrediteret?

Pr. mail kan man få et spørgsmål fra en gruppe journaliststuderende om, hvad man mener om et emne, man selv inden for den seneste måneder har behandlet fyldestgørende i en avisartikel. Og så tænker man, at spørgsmålet bliver sendt fra en akkrediteret institution, og man spørger sig selv: Hvis den her er akkrediteret, hvem kan så ikke blive det?

Så Danmarks Akkrediteringsinstitution er en del af den arv og gæld, jeg som forskningsordfører har overtaget, da jeg fik posten, og hvis jeg skulle være fuldstændig ærlig, ville der nok ikke ske noget, hvis den forsvandt i morgen. Men det ligger ikke i kortene, at vi skal have en kritisk gennemgang af overflødige statsinstitutioner, og derfor støtter Liberal Alliance, at man på de givne vilkår vedtager et lovforslag, som gør Akkrediteringsinstitutionens arbejde mere smidigt.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Pernille Schnoor som ordfører for Alternativet. Undskyld, en rettelse: Den næste i rækken er fru Ida Auken, da jeg ikke ser Alternativets ordfører i salen. Fru Ida Auken har ordet. Værsgo.

Tak. Ja, loven justerer nogle af akkrediteringsprocesserne, undtager visse af de maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering og udvider Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurderingskompetence. Det er alt sammen fint og mest teknisk.

Enkelte af de maritime uddannelsesinstitutioner er så små, at de ikke meningsfyldt kan gennemgå institutionsakkreditering, som har vist sig at være endda meget omfattende. Overordnet har vi brug for uddannelser af høj kvalitet i Danmark. Akkreditering er en af måderne at sikre det på. Det er vi kendt for verden over. Måske skal vi fremadrettet se på, om vi kan gøre det lidt mere smidigt, lidt mere enkelt. Det regner vi med at ministeren, hvis han vil høre efter, bruger kræfter på. Det har han i alt fald givet udtryk for at være interesseret i – og jeg er sikker på, at man kan læse den her tale bagefter på skrift. Vi støtter dette lovforslag fra radikal side.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Carl Valentin som ordfører for Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. I SF mener vi, at der er en række gode intentioner bag det her lovforslag, nemlig regelforenkling og afbureaukratisering, men også et ønske om fortsat kvalitetssikring af de videregående uddannelser. Både her på Borgen, men også udenfor, bliver der snakket meget om, hvordan man kan sikre uddannelser med kvalitet, og jeg tror, at svaret langt hen ad vejen i virkeligheden er at have tillid til, at vores studerende gerne vil, at underviserne gerne vil, og at institutionerne gerne vil. Jeg tror på, at det giver kvalitet, når der er ressourcer nok til at sikre, at de studerende får den undervisning og feedback, som de har brug for. Når det er sagt, synes vi, det er fint med det her lovforslag om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, for der er brug for løbende at se på, om vores kvalitetssikring af institutionerne er god nok. I SF er vi overordnet set positive, men forslaget rejser også nogle spørgsmål, som vi gerne vil tage op i det videre arbejde.

Det er for det første positivt, at den maksimale periode, hvor der gives betinget positiv institutionsakkreditering, forlænges fra 2 til 3 år. Vi tror på, at en længere proces vil give institutioner bedre mulighed for at inddrage de studerende og undervisere. For det andet er det godt, at der sker en forlængelse af udpegningsperioden til Akkrediteringsrådet for studenterrepræsentanter, så de studerende, der vælges, har bedre mulighed for at bruge deres indsigt og erfaring i arbejdet over en længere periode. De studerende fra MVU-netværket rejser dog også den bekymring, at ændringen kan betyde, at de studerende, der er nået langt i deres uddannelse, fravælges til fordel for studerende, der kan sidde i rådet i sammenhængende 2 år. Det er en god betragtning, og den bekymring mener vi at man i det kommende arbejde skal være opmærksom på. Det er for det tredje et rigtig positivt skridt, at prøvesystemet og eksamenssystemet indarbejdes i kriterierne for institutionsakkreditering. Det er støttet af universiteterne, de studerende, erhvervslivet og de ansatte. Vi mener dog også, det er vigtigt, at institutionerne inddrages i udarbejdelsen af kriterierne.

Det store tvivlsspørgsmål til det her lovforslag, som samtlige universiteter rejser, er, om lovforslaget samlet set regelforenkler og fjerner bureaukrati. Det mener flere af universiteterne ikke at forslaget gør. Og de er kritiske over for den nye bestemmelse om, at institutioner som udgangspunkt kun kan udbyde nye uddannelser inden for de fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt. På den ene side forstår jeg godt universiteternes bekymring, for det er jo at tage frihed fra universiteterne. Derudover er der også den usikkerhed i lovforslaget omkring uddannelser, som måske ligger i grænselandet mellem et videnskabeligt område og et andet. Omvendt virker det hensigtsmæssigt, at institutionerne ikke uden videre kan udbyde undervisning uden for de videnskabelige områder, der har indgået i en akkreditering, for det er vigtigt, at de studerende oplever uddannelser af kvalitet og med et stærkt forskningsmiljø bag.

Samlet set er vi i Socialistisk Folkeparti derfor positive over for forslaget, men vi er også villige til at se på eventuelle ændringer, der kan få institutionerne til at opfatte lovforslaget som skarpere og som en reel regelforenkling. Og så skulle jeg hilse fra Alternativet, der desværre ikke kunne være her, og sige, at de har samme indstilling som SF. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Jeg ser ikke den konservative ordfører i salen, så vi går videre til uddannelses- og forskningsministeren, den muntre minister. Værsgo.

Absolut, formand. Tak for ordet. Tillykke til SF's ordfører. Hvor er det dejligt at høre en SF'er, der så tydeligt siger Socialistisk Folkeparti. Det er jeg glad for. Så hjerteligt tillykke med debuten her.

Hvorom alting er, er det et centralt formål med institutionsakkrediteringen at udvikle de videregående uddannelsers kvalitet og relevans. Det betyder, at der skal være klare og hensigtsmæssige rammer for den eksterne kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionerne.

Med det her lovforslag foreslås en række ændringer, som har til formål at justere og smidiggøre reglerne, som også en række ordførere har været inde på. De foreslås på baggrund af erfaringer efter indførelse af institutionsakkrediteringen med loven fra 2013. I lovforslaget nu her fastlægges uddannelsesinstitutionernes mulighed for at oprette nye uddannelser inden for fagområder, hvor institutionen ikke har et videnskabeligt eller fagligt miljø i forvejen. Det sker gennem hensigtsmæssige mekanismer, som understøtter den faglige forankring af nye uddannelser og uddannelsesudbud.

Det foreslås desuden, at perioden, hvor der kan gives betinget positiv institutionsakkreditering, forlænges fra 2 til 3 år. Perioden på 2 år har vist sig at være for kort. Uddannelsesinstitutioner, der er ved at gennemgå institutionsakkreditering, vil med forslaget få mulighed for at vælge frem for at afvente afgørelsen om akkreditering, når de skal have godkendt nye uddannelser, og det giver mulighed for en mere smidig proces.

For de maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder videregående uddannelser, giver institutionsakkreditering ikke god mening, og det har en række af ordførerne også været inde på. Derfor foreslår vi altså, at de ikke skal gennemgå institutionsakkreditering.

Endelig foreslås det, at kriterierne for institutionsakkreditering fremadrettet også skal omfatte kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionernes prøve- og eksamenssystem. Dette forslag er en opfølgning på en af anbefalingerne fra Censorudvalget.

Med de ord vil jeg sige tak for debatten. Jeg er glad for den brede støtte til forslaget. Eventuelle spørgsmål må jo så afklares i udvalgsbehandlingen – dem ser vi frem til at besvare.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.