L 47 Forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

(Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurderingskompetence m.v.).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-10-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 26-10-2017
Betænkning afgivet 23-11-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-11-2017
3. behandlet, vedtaget 30-11-2017
Ministerområde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at justere og smidiggøre rammerne for institutionsakkreditering på grundlag af de hidtidige erfaringer med overgangen fra uddannelses- til institutionsakkreditering og akkrediteringsreglernes samspil med øvrige rammevilkår for uddannelsesinstitutionerne. Lovforslaget er samtidig en del af opfølgningen på ministeriets dialog med uddannelsesinstitutionerne om muligheder for afbureaukratisering. Derudover har lovforslaget til formål yderligere at understøtte kvaliteten i uddannelsesinstitutionernes uddannelsesudbud.

Loven skal træde i kraft den 1. januar 2018.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.