L 29 Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om leje af almene boliger.

(Fremme af digital kommunikation i boliglejeforhold).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-10-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 27-10-2017
Betænkning afgivet 07-12-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-12-2017
3. behandlet, vedtaget 14-12-2017
Ministerområde:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Resumé:
Forslaget ændrer udgangspunktet i boliglejeforhold om, at digital kommunikation kræver en aftale ved krav om skriftlighed. Det bliver i stedet valgfrit for parterne, hvilken skriftlig form der skal kommunikeres i. Parterne kan dog forlange at blive fritaget fra digital kommunikation. Forslaget giver samtidig bedre mulighed for at gennemføre ind- og fraflytningssyn og tilbudspligt digitalt.

Formålet er at fremme mulighederne for at benytte digital kommunikation i private og almene boliglejeforhold. Forslaget gennemfører den politiske aftale af juni 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget digital kommunikation på lejeområdet.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 105 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.