L 203 Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven.

(Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 21-03-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 03-04-2018
Betænkning afgivet 17-05-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-05-2018
3. behandlet, vedtaget 31-05-2018
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet har indgået en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi for 2018-2021.

Med lovforslaget foreslås det at udvide reglerne om besøgsafskæring for indsatte med tilknytning til en bandegruppering, der er involveret i en verserende konflikt, samt at indføre tvungen opsparing til brug for dækning af udgifter i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder hjemrejse.

Herudover omfatter lovforslaget initiativer vedrørende AMU-undervisning i fængsler og arresthuse, alkoholkontrol af indsatte og udvidet adgang til konfiskation hos indsatte.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.