Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til lov om Forsyningstilsynet.

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Per Husted, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for ordet. Med L 164 fortsætter vi udmøntningen af en aftale, som Socialdemokratiet allerede er med i, så vi kan som udgangspunkt naturligvis bakke op om det.

Formålet med lovforslaget er at etablere et nyt, stærkt tilsyn, Forsyningstilsynet, som det kommer til at hedde, der skal overtage det nuværende Energitilsynets opgaver i relation til el-, gas- og varmesektoren.

Vi kan også med stor tilfredshed læse i høringssvarene, at der er bred opbakning til lovforslaget fra de høringsberettigede, som har valgt at give deres besyv med. I høringssvarene er der dog enkelte kommentarer, som er værd at nævne. Jeg tænker på kommentarerne fra Dansk Industri, Dansk Energi, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Ørsted A/S, der påpeger, at formålsparagraffen for det nye Forsyningstilsynet, er mere forbrugerrettet end den, der i dag er for Energitilsynet. Vi har læst det med interesse, og for os er det meget vigtigt, at lave priser ikke er det eneste hensyn, hvilket det godt kunne tænkes at man tænker der. Men også hensynet til forsyningssikkerhed, miljø og sundhed er en vigtig faktor, og det går vi faktisk ud fra der også er bred enighed om. Det er derfor en overvejelse værd i den kommende udvalgsbehandling at komme et spadestik dybere, hvad angår den del af formålsparagraffen.

Med disse korte kommentarer ser vi frem til det videre forløb med L 164. Tak for ordet.

Tak for det. Og så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak. Det her lovforslag er jo en del af udmøntningen af en aftale, som Dansk Folkeparti ikke er en del af, men som er indgået mellem regeringen og Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF. Indholdet kan vi såmænd godt tilslutte os, for det er ganske tilforladeligt.

Det går, kort fortalt, ud på, at det nuværende Energitilsynet skal ændre navn til Forsyningstilsynet, og det er måske ikke så mundret. Men nogle gange er der nogle, der mener, at et nyt navn kan gøre tingene endnu bedre. Vi har nu især hæftet os ved, at indholdet i det, som det nye tilsyn skal foretage sig, også ændres en smule. Vi mener, at det bestemt er et skridt i den rigtige retning, at man skal tage mere hensyn til forbrugerne, og at man i det hele taget skal foretage flere analyser og være med til at udvikle energi- og forsyningsområdet i en bedre dialog med ministeriet, så man på den måde kan være med til at udvikle den danske forsyningssektor til gavn for alle parter.

Jeg har også gennemgået de høringssvar, der er kommet ind, og det er gennemgående også meget positive indtryk, man får, når man læser dem. Derfor må jeg, efter at jeg har læst både lovforslaget og høringssvarene, sige, at der ikke er noget negativt at sige om lovforslaget. Så selv om det er et lovforslag og en aftale, som Dansk Folkeparti ikke er med i, anerkender vi, at det har et fornuftigt indhold, og derfor forventer vi også at stemme for forslaget, når vi kommer frem til tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Jeg skal ikke gentage, hvad lovforslaget handler om, ud over at sige, at det jo er rammerne for et nyt forsyningstilsyn, der erstatter Energitilsynet. Forslaget er jo så en udmøntning af den ellers meget brede aftale, vi havde lavet den 4. oktober 2017 om et stærkt forsyningstilsyn, støttet af Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF og så naturligvis regeringen. Det glæder mig, at Dansk Folkeparti også støtter op omkring selve lovforslaget her. Vi støtter naturligvis forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det her med at lave en lov om Forsyningstilsynet er jo så en del af en aftale, hvor Enhedslisten ligesom Dansk Folkeparti ikke er med. Hvis man skal se på de positive effekter ved lovforslaget, så giver man tilsynet en separat lov, og man tydeliggør, at det ikke kun handler om elforsyning. Tidligere lå det under elforsyningsloven, hvilket var lidt uhensigtsmæssigt. Det er jo så også et spørgsmål om, hvad det er for nogle sagsbehandlingstider, som vi kan se frem til fremover.

Den grønne omstilling nævnes som en af de ting, som tilsynet skal arbejde for, dog kun som et ligestillet punkt og en omkostningseffektiv en af slagsen, samt øget rådgivning af ministeren, hvilket er positivt, så længe det ikke underminerer uafhængigheden.

På den negative side kan man sige, at Energitilsynet tidligere havde en uafhængig bestyrelse, hvor Forsyningstilsynet kun vil have en uafhængig direktør. Formuleringen omkring grøn omstilling, hvor der står omkostningseffektiv grøn omstilling, kan lige så vel være en hindring som et incitament for udbygning, særlig når det står på samme niveau som andre punkter. Omkring høringssvarene synes jeg, at det er interessant, at der bl.a. er et høringssvar fra Dansk Energi, som ønsker en mere visionær formålsbestemmelse. Det kunne være fokus på dialog med forbrugere og branche, udvikling, innovation samt understøttelse af markedet og nødvendige investeringer drevet af den grønne omstilling til langsigtet gavn for forbrugere og samfundet. Jeg synes egentlig, at man godt i udvalgsbehandlingen kunne drøfte, om man kunne finde en bedre formålsbestemmelse for det videre arbejde. Jeg synes også, at det kunne være væsentligt at drøfte, i hvilket omfang forbrugere vil blive hørt fremadrettet i forhold til det, som vi har nu, hvor der sådan set er en bestyrelse med en række repræsentanter.

Så det er de to ting, som vi ønsker at få drøftet i udvalgsbehandlingen, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Tak for det. Den næste er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Gode ordførere har før mig jo gjort rigtig fint rede for lovforslagets indhold, og Liberal Alliance kan selvfølgelig også støtte lovforslaget, men jeg vil godt tillade mig lige at komme med nogle lidt mere generelle bemærkninger om emnet.

Forsyningssektoren i Danmark består jo i høj grad af små naturlige monopoler, hvor forbrugerne reelt set ikke har et valg, når det kommer til at beslutte, hvor de vil have deres varme, deres el eller deres gas fra. Det betyder, at forsyningsselskaberne så reelt ikke har noget incitament til at effektivisere og innovere, og at forbrugerne kan have meget svært ved at gennemskue prisniveauer, og om kvaliteten af deres leverance er god nok.

Derfor er det jo lige præcis også, at det er meget vigtigt, at vi fra politisk side regulerer disse naturlige monopoler, så vi sikrer, at det bevislige effektiviseringspotentiale, som er i sektoren, forløses til gavn for forbrugerne i form af lavere priser. Hvor stort det her effektiviseringspotentiale er, kan vi jo så diskutere, og vi kan også diskutere, hvordan man bedst muligt regulerer sektoren, men vi kan ikke diskutere, at vi er nødt til at holde et vågent øje med, om den regulering, vi nu engang laver, også virker. Ellers kan vi ikke efterfølgende reagere politisk, hvis nu reguleringen viser sig ikke at fungere, eller det viser sig, at den regulering, vi har påført branchen, bare bliver til et bureaukratisk monster, som kun bidrager til beskæftigelse af akademiske medarbejdere.

Så vil jeg sige, at jeg som forsyningsordfører savner sådan helt generelt flere uvildige input til, hvordan vi fra politisk side rent faktisk så regulerer forsyningssektoren mest optimalt. Det kunne måske være hensigtsmæssigt med en forskningsinstitution, en tænketank eller noget tilsvarende, der helt uvildigt kunne komme med bud på det her 1.000-kronersspørgsmål, vil jeg kalde det, om, hvordan naturlige monopoler reguleres bedst muligt.

Men alt i alt er det rigtig godt, at vi nu får styrket tilsynet med forsyningssektoren, så vi jo netop bedre politisk kan reagere på de uhensigtsmæssigheder, som helt naturligt vil opstå, når enkelte virksomheder har eller får monopol på at levere et bestemt produkt. Så som sagt også helt fra starten, støtter Liberal Alliance selvfølgelig lovforslaget.

Der er en bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu sagde ordføreren, at forbrugerne ikke har et valg, når det drejer sig om el, varme og gas. Det er jo korrekt på fjernvarmesiden, at hvis man er koblet op på en bestemt fjernvarmeforsyning, er man tilsluttet den, men vi har haft en liberalisering af el- og gasområdet, så der kan forbrugeren jo vælge at få leveret sin el og gas fra et andet selskab og kan frit vælge, om man vil handle ind i et andet elhandelsselskab eller gasselskab. Der er det jo sådan set bare nettariffen, som så er defineret ud fra et geografisk område. Så det, som ordføreren har stået og sagt på talerstolen, er jo ikke korrekt.

Værsgo.

Jeg mener nu, at vi i den her sammenhæng kan deles om det korrekte i det. Jeg er fuldstændig enig med spørgeren, men der er jo, kan man sige – og som spørgeren også selv konstaterer i sine bemærkninger – tale om naturlige monopoler, om ikke andet så i hvert fald på dele af det, og på de øvrige dele er det jo i forhold til distributionen og på tariffen.

Er der flere korte bemærkninger?

Nej. Tak til ordføreren, og så er det hr. Christian Poll, værsgo.

Tak for det. Hovedformålet med det her lovforslag er jo at etablere et nyt forsyningstilsyn, og det kan sådan set være en god idé. Når vi i Alternativet stiller os skeptiske over for det her forslag, er det, fordi vi kan se af flere af høringssvarene, at det her forslag vil skabe mindre uafhængighed og mindre ekspertorientering, altså mindre kompetence i det her tilsyn. Det synes vi sådan set er den forkerte vej at gå, for vi er jo ved at bygge et meget komplekst energisystem for øjeblikket med flere og flere aktører og flere og flere typer kilder, der spiller ind i det her system, og derfor er det ærgerligt, synes vi, at gå den vej og skabe mindre uafhængighed og mindre kompetence. Det støttes af branchen, af flere af brancheforeningerne og også af det energitilsyn, der er i dag. Så vi stiller os indtil videre skeptiske over for det her forslag, men vil selvfølgelig gerne drøfte i udvalgsarbejdet, hvordan man kan forbedre det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

I dag skal vi behandle et lovforslag om at oprette et forsyningstilsyn, og som flere ordførere har gennemgået, så udvider man det, så det ikke kun gælder el, men alle områder. Da vi sad og lavede aftalen, var der en diskussion om, hvor meget grøn omstilling skulle fylde, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at det var en af de ting, der var vigtige for bl.a. Radikale Venstre, men også for flere af de andre partier, der var med, at det stod meget klart i aftalen, at grøn omstilling er en opgave. Og at gøre det omkostningseffektivt er jo rimelig fornuftigt.

Man behøver ikke at vælge den dyreste model, men man skal selvfølgelig have et helhedsblik, der handler om, at vi er ved at omstille et helt energisystem, og at der kan være flere hensyn at tage, både at man skal sikre forsyningssikkerheden, at man skal sikre grøn energi, og at man skal sikre, at systemerne spiller sammen. Det er jo også derfor, man ikke altid skal vælge den billigste model, selv om man er omkostningsbevidst. Så jeg synes egentlig, det er en rigtig fin balance. Der skal være styr på pengene, men der skal også være et meget klart fokus på grøn omstilling, og de to ting er ikke nødvendigvis noget, der udelukker hinanden. Og det er jo så en god radikal position.

Derudover har det været vigtigt for os i Radikale Venstre, at man fik de rigtige fagligheder ind i Forsyningstilsynet, altså at der var den rigtige faglighed, og at det ikke blev sådan et skrivebordsarbejde, men at det faktisk var folk, der virkelig havde forstand på sektoren, der var med, og at man også holdt en tæt kontakt til sektoren. Det er alt sammen blevet en del af aftalen og lovforslaget, så vi kan støtte det. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre, og da det ikke ser ud til, at Socialistisk Folkeparti er her, er det Det Konservative Folkeparti, hr. Orla Østerby. Værsgo.

Tak for det. Lovforslag 164 drejer sig, som tidligere ordførere har nævnt, om etablering af Forsyningstilsynet. Med L 164 ændres organiseringen af tilsynet, så Forsyningstilsynet vil blive ledet af en uafhængig direktør. Og lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale mellem regeringen, Radikale, Socialdemokratiet og SF om et stærkt forsyningstilsyn.

Jeg synes, at det vigtigste i det her er, at Forsyningstilsynet skal varetage forbrugernes interesser på el-, gas- og varmeområdet ved at arbejde for en høj effektivitet, lave priser, en sikker og stabil forsyning og en omkostningseffektiv grøn omstilling og teknologiudvikling. Det er jo sådan, at tilsynet indgår i en tættere dialog med branchen, forbrugerorganisationer og øvrige interessenter om deres arbejde, og så kan der jo nedsættes et kontaktudvalg, som Forsyningstilsynet kan diskutere relevante problemstillinger med. Branchen og forbrugerne skal høres, når vi sår frøene til fremtidens forsyningssektor.

Forsyningstilsynet indgår i en tæt dialog med ministeriet om udvikling af sektoren, og tilsynet forpligtes inden for rammerne af deres uafhængighed til at bidrage til regeludvikling på området. Det er også meget vigtigt. Og så skal tilsynets viden inddrages, når der lægges spor for forsyningssektoren fremadrettet.

Endelig er det vigtigt, at vi øger gennemsigtigheden i sektoren og dermed skaber bedst mulige betingelser for at investere i sektoren, så selskaberne kan udvikle sig.

Det Konservative Folkeparti siger ja til lovforslag 164.

Tak for det. Og så er det energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for den positive opbakning til lovforslaget.

Forsyningssektoren har stor betydning for almindelige danskeres økonomi. En gennemsnitlig husstand bruger hvert år 37.000 kr. på forsyningsydelser. Samtidig er forsyningssektoren en af hjørnestenene i den grønne omstilling og udviklingen mod en mere cirkulær økonomi. Som politikere har vi derfor et ansvar for at sikre, at forbrugerne ikke betaler unødig meget for deres forsyning, og vi har et ansvar for at sikre, at man i forsyningssektoren indretter sin drift og forretning, så man forfølger effektive, grønne og innovative løsninger.

En forudsætning for, at vi kan have en effektiv forsyningssektor, der leverer ydelser af høj kvalitet til forbrugerne, er et stærkt og effektivt tilsyn. Derfor indgik regeringen sammen med Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF i efteråret 2017 en aftale om, at tilsynet med el-, gas- og varmesektoren skal styrkes. Med lovforslaget etablerer vi et nyt stærkt forsyningstilsyn, der skal overtage det nuværende energitilsyns ansvar for el-, gas- og varmesektoren. Forsyningstilsynet får en væsentlig rolle som forbrugernes vagthund og skal arbejde for høj effektivitet, lave priser, en sikker og stabil forsyning og en effektiv grøn omstilling og teknologiudvikling.

Med lovforslaget ændrer vi organiseringen af tilsynet for at styrke tilsynets beslutningsdygtighed og ruste tilsynet til de øgede opgaver, de gradvis har fået, bl.a. med at sikre et effektivt indre marked for el og gas i EU. Samtidig etablerer vi rammerne for, at Forsyningstilsynet indgår i en tæt dialog med branchen og forbrugerorganisationerne om deres arbejde og udviklingen af sektoren. Det gør vi, bl.a. ved at der nedsættes et kontaktudvalg, som Forsyningstilsynet kan diskutere relevante problemstillinger med. Branchen og forbrugerne skal høres, når vi sår frøene til fremtidens forsyningssektor.

Som administrerende myndighed konfronteres tilsynet med reguleringen hver eneste dag og har en naturlig tæt kontakt til virksomhederne. Tilsynet har derfor en unik indsigt i, hvordan reguleringen fungerer i praksis, og kan bidrage med værdifuld viden, hvis der er regler, der ikke fungerer efter hensigten. Derfor fastsætter vi desuden klare rammer for, at Forsyningstilsynet løbende analyserer sektoren og inddrages i det regeludviklende arbejde. Det skal sikre, at tilsynets viden inddrages, når vi lægger sporene for forsyningssektoren fremadrettet. Og det skal samtidig øge gennemsigtigheden i sektoren og dermed skabe de bedst mulige betingelser for at investere i sektoren, så selskaberne hele tiden kan forny og udvikle sig.

For udviklingen i forsyningssektoren går stærkt. Løsninger, som er konkurrencedygtige og hensigtsmæssige i dag, kan være udkonkurreret af nye løsninger og nye forretningsmodeller i morgen. Den teknologiske udvikling, digitaliseringen og automatiseringen skaber nye muligheder på tværs af alle sektorer, også forsyningssektoren. Det stiller nye krav til den måde, vi tænker regulering på. Regeringen og partierne bag aftalen er derfor enige om, at der på sigt skal arbejdes for øget rammelovgivning af forsyningssektoren, og at tilsynet skal have et større ansvar for at implementere de tekniske regler på området inden for en lovfastsat politisk ramme. Det skal sikre smidighed i reguleringen, så reglerne hurtigt kan tilpasses nye rammebetingelser.

Derfor er lovforslaget her også kun første skridt på en længere rejse. Vi vil også fremadrettet set på, hvordan tilsynet kan styrkes, hvordan reguleringen kan gøres mere smidig, og hvordan vi på bedst mulig vis kan ruste os til en fremtid, der rummer mange muligheder på forsyningsområdet, både for forbrugere og selskaber. Jeg anser den her øvelse for at være en del af hjørnestenen i forhold til at forny og fremtidssikre forsyningssektoren til gavn for forbrugerne.

Derfor vil jeg også afslutningsvis takke for den interesse, der er blevet udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne i udvalget, og med de bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Og der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår derfor, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.