L 164 Forslag til lov om Forsyningstilsynet.

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi- Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-02-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 16-03-2018
Betænkning afgivet 03-05-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 08-05-2018
3. behandlet, vedtaget 17-05-2018
Ministerområde:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Resumé:
Lovforslagets formål er at etablere et forsyningstilsyn for at skabe et mere effektivt tilsyn med el-, gas- og varmesektoren. Forsyningstilsynet skal bl.a. overtage det nuværende Energitilsyns opgaver, og sagsforberedelse og beslutningskompetence integreres hermed i én organisation under ledelse af en uafhængig direktør med ansvar for hele tilsynsorganisationen.

Lovforslaget er en opfølgning på en politisk aftale om et stærkt forsyningstilsyn mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra oktober 2017.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 86 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 15 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.