Fremsat 09-02-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 22-02-2018
Betænkning afgivet 15-05-2018
2. behandlet/henvist til udvalg 22-05-2018
Betænkning afgivet 24-05-2018
Tillægsbetænkning afgivet 24-05-2018
3. behandlet, vedtaget 29-05-2018
Ministerområde:
Sundheds- og Ældreministeriet
Med lovforslaget foreslås det, at der oprettes et Nationalt Genomcenter med henblik på at styrke udviklingen og brugen af Personlig Medicin i Danmark.
Det foreslås, at Nationalt Genomcenter får til opgave at udvikle og drive en fælles, landsdækkende informationsinfrastruktur for Personlig Medicin, herunder en national genomdatabase. En fælles, landsdækkende informationsinfrastruktur til behandling af genetiske oplysninger og helbredsoplysninger kan dermed opbygges hos en myndighed i offentligt regi under iagttagelse af principper som fortrolighed, individets selvbestemmelse og beskyttelse af oplysninger.
Lovforslaget udmønter en del af regeringens og Danske Regioners National Strategi for Personlig Medicin 2017-2020. Med strategien løftes en balanceret udvikling af Personlig Medicin på tværs af landet i et samarbejde mellem sundhedsvæsenet og forskningsverdenen.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.