Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 101:

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. (Underretning om forhold vedrørende vand).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 15.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Når vi behandler L 101, behandler vi et lovforslag, der følger op på ændringen af drikkevandsbekendtgørelsen. Lovforslaget skal sikre, at kommunerne har pligt til at underrette enkeltvandforsyninger om deres vandforhold.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er vigtigt, at de enkeltvandforsyninger, der ikke længere er underlagt obligatorisk kontrol af drikkevandet, bliver informeret om de mindskede krav til kvalitetskontrol af deres drikkevand. Det er afgørende, at de ved, hvad god vandkvalitet er, sådan at de kan vide, hvordan man sikrer, at drikkevandet ikke er – eller bliver – forurenet. Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget.

Vanskeligere har jeg ved at forstå behovet for ændringen i drikkevandsbekendtgørelsen, som er foretaget af miljøministeren uden inddragelse af Folketinget. I Socialdemokratiet er vi glade for, at ministeren trods alt har valgt at lytte til vores kritik plus de mange kritiske høringssvar. Vi er glade for, at boringer, der giver mindre end 10.000 liter vand i døgnet, fortsat skal foretage obligatorisk kontrol. Som drikkevandsbekendtgørelsen er nu, er det kun enkeltvandforsyninger, der leverer vand til egen husstand, der bliver undtaget fra den obligatoriske kontrol.

Det er naturligvis bedre end den oprindelige tilsigtede ændring, hvor 400.000 danskere ville miste kontrollen med deres drikkevand. Men 40.000 private boringer, der leverer drikkevand til private husstande, bliver stadig undtaget fra den obligatoriske kontrol – og det, selv om det er påvist, at der særlig i de mindre, private drikkevandsboringer er en større sandsynlighed for forurenet vand. Det viser en undersøgelse fra 2004, som fandt, at der i 68 pct. af små vandforsyningsanlæg forekom overskridelser af grænseværdierne for enten pesticider, nitrat eller bakterier, herunder colibakterier.

Jeg har på den baggrund meget vanskeligt ved at forstå, at ministeren ønsker at sænke niveauet for kontrollen med drikkevandskvaliteten i de private boringer, og jeg finder, at argumentet om direktivnærhed er en lille smule svagt i den forbindelse.

Med de ord støtter Socialdemokratiet forslaget om underretningspligten. Hvis de her husstande absolut skal undtages fra den obligatoriske kontrol, skal de selvfølgelig have den bedst mulige information om deres drikkevand. Så vi bidrager gerne til at rydde op efter den forringelse, som vi mener bekendtgørelsesændringen er udtryk for. Tak.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Efter den gode gennemgang fra de tidligere ordføreres side vil jeg bare sige, at Dansk Folkeparti støtter forslaget. Det er egentlig bare en bemyndigelse til netop at fortælle borgere, der har en boring, at det vil være klogt at få den undersøgt af og til. Og det synes jeg er godt, så vi støtter det.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. I forlængelse af det, der allerede er sagt på området, kan jeg sige, at det er et ganske glimrende lovforslag, som Venstre også støtter. Der er allerede redegjort for forslaget, så det er der ingen grund til at gøre igen. Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Efter at vi har lyttet til høringssvarene, vil jeg sige, at vi nok er nede på, at det her lovforslag er det mindste i denne samling. Jeg ved ikke, om der er sådan en konkurrence mellem ministrene om, hvem der kan få vedtaget det mindste lovforslag. Men jeg synes, det er godt, der kommer noget ud af høringer. Jeg deler sådan set den bekymring, som Socialdemokratiet også har, om, at det er væsentligt, at der er en vis kontrol med drikkevandet, også ude i de meget små boringer. Men det er så ikke en del af lovforslaget, så den debat må vi jo tage på et andet tidspunkt.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg tror også, jeg vil gøre det ganske kort og bare erklære mig enig med bl.a. Venstres ordfører og kort konstatere, at Liberal Alliance selvfølgelig støtter lovforslaget.

Der er heller ingen bemærkninger til hr. Carsten Bach, så vi går videre til hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Jeg har været noget forvirret over det her forslag, så tak til hr. Søren Egge Rasmussen for lige at hjælpe mig med at blive klar på, hvad det er, der sker. Da jeg læste høringssvarene, tænkte jeg, at nu er fanden løs her, for der er åbenbart tale om, at vi lemper på den kontrol, vi laver, af vores drikkevand. Så kan jeg jo se, at forslaget er blevet justeret, sådan at der nu alene er tale om formidling, altså en bemyndigelse til at kunne bede kommuner og andre om at lave en formidling til ejere af vandboringer. Det kan vi selvfølgelig godt støtte.

Men jeg forstår så også på Socialdemokratiets ordfører, at der sker nogle ændringer på bekendtgørelsesniveau på det her område, og det bekymrer mig meget. For vores drikkevand er en helt central ressource, som vi virkelig skal værne om, og den minimale kontrol, man kan forvente, er jo en basal sikkerhed for os alle sammen. Så hvis man slækker på de krav, der ligger, om at analysere for farlige stoffer i vores drikkevand, synes jeg helt klart, det er den forkerte vej. Men det er så åbenbart taget ud af det her lovforslag, så når vi taler om det, kan vi støtte det, som det foreligger nu.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Tak. Lovforslaget er jo blevet gennemgået, og jeg vil sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget, der giver mulighed for at underrette. Men vi synes også, at Socialdemokratiet har ret i sin kritik af den ukloge ændring af bekendtgørelsen, man har lavet, hvorefter man ikke længere skal lave drikkevandsprøver. For folk, der bor i områder med mindre vandboringer, skal selvfølgelig også vide, hvordan deres vand har det, hvordan deres vandkvalitet er. Så ja, vi hjælper også gerne ministeren med at rydde lidt op efter hans egen bekendtgørelsesændring i dag.

Der er ingen bemærkninger til ordføreren. Tak. Vi går videre til fru Trine Torp, SF.

Tak for det. Som det er blevet sagt, er lovforslaget jo egentlig meget enkelt, og SF har intet imod, at det er kommunen, der skal informere forbrugerne om forhold, der handler om deres vand. Jeg havde sådan set hellere været involveret i de beslutninger, der ligger på bekendtgørelsesniveau. For der ligger jo en række forringelser af kontrollen med vores drikkevand, som ministeren allerede har gennemført gennem eksisterende bemyndigelser ved ændring af drikkevandsbekendtgørelsen. Og forringelserne er sket ene og alene med den begrundelse, at regeringen har bestemt, at der ikke må ske overimplementering af EU-bestemmelserne; at der altså er EU-direktiver og -forordninger, der skal fastlægge beskyttelsen af drikkevandet, og at regeringen ikke vil gå videre, selv om den må vedtage bestemmelser, der er skrappere, end hvad der kunne samle et flertal i EU. Så fremover skal et stort antal vandprøver ikke længere tages på vandværket, men ude i udvalgte forbrugeres hjem fra deres vandhaner.

Selv om den gruppe af vandforsyninger, der ikke længere skal leve op til kvalitetskravene, er blevet mindre i forhold til det forslag, som blev sendt i høring, så gælder det stadig for alle enkeltindvindere, at der ikke skal leves op til krav om undersøgelse af vandkvaliteten. Man vil så fremover kunne risikere, at den lille familie på landet fint kan komme til at drikke vand med over 100 mg eller med masser af bakterier pr. liter, uden at der er nogen, der blander sig i det. Man vil også fremover kunne leje sit hus ud på egen hånd, uden at lejerne ved, at der er problemer med drikkevandskvaliteten.

Et problem, der også følger med den manglende kontrol med drikkevandskvaliteten, er, at man ikke længere har en mulighed for at kræve husstande med dårlig vandkvalitet tilsluttet almen vandforsyning. På den måde har man altså ikke længere en mulighed for at sikre udbygningen af vandværker i de mindre samfund.

Så det største problem er den allerede udsendte bekendtgørelse. Overflytningen af underretningsforpligtelsen er sådan set o.k.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går til fru Mette Abildgaard fra Konservative Folkeparti.

Tak for det. Nu er det jo ikke drikkevandsbekendtgørelsen, der er til debat her i dag, men derimod det lovforslag, som er præsenteret for os og er blevet gennemgået meget fint, og som dybest set bare flytter en hjemmel, så man får en underretningspligt flyttet fra Miljøstyrelsen til kommunen. Så Det Konservative Folkeparti kan også støtte det her forslag, som jo er en god reminder om, at det har været hver en time værd, man har hængt i lygtepæle og hængt plakater op for at blive valgt ind i Folketinget, og hver dag, man har frosset med kolde fingre, når man får lov til at komme ind og lave forandringer som det her. Så vi bakker op om lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Abildgaard og går over til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Som minister for de mindste forslag takker jeg for opbakningen og har ikke yderligere at tilføje.

Der er en kort bemærkning. Hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg undrer mig lidt over processen. Jeg synes, den er landet fint med, hvad der ligger i det her forslag. Det er jo så en meget lille ting, og den kan man selvfølgelig bifalde. Men jeg har bare en meget stor bekymring, når det nu kommer mig for øre, at man på bekendtgørelsesniveau lemper. Jeg har faktisk en bekymring, og man kunne spørge på den her måde: Hvad skal vi sætte af skilte over de vandhaner, hvor der ikke er blevet foretaget kontrol i måske mange år? Skal der stå, at det her er uegnet til drikkevand, før der foreligger en kontrol? Hvordan kan man som gæst, eller hvis man lejer et sommerhus, som fru Trine Torp fremhævede, være sikker på, at man ikke bliver forgiftet i en eller anden grad af det her vand? Er det noget, ministeren har overvejet at tage hånd om og måske komme med et forslag om, så vi kan blive mere betryggede i den situation?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, men det ligger helt uden for den her debat, da det her handler om en bemyndigelse. Så det hører slet ikke det her lovforslag til.

Hr. Christian Poll.

Jeg er klar over, at det nu er rykket uden for det her lovforslag. Men det er jo stadig dagens emne for det her lovforslag, og er der noget, der bekymrer danskerne, er det kvaliteten af drikkevand. Så jeg synes da, det er relevant, om ministeren kunne berolige os lidt, og om der er styr på drikkevandet, også på de små enkeltboringer rundtomkring i landet.

Ministeren.

Jamen jeg kan sige til hr. Christian Poll, at enhver dansker, som har en privat drikkevandsboring, som leverer vand til den pågældende og dennes familie, nok vil være optaget af, at det vand, man drikker, er rent. Derfor får man nok taget de målinger, man skal have taget, hvis man selv har en bevidsthed omkring det. Så jeg er ret tryg ved, at danskerne har et selvansvar for deres drikkevand, hvis de kun har en privat boring, der giver vand til dem selv.

Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet, for en kort bemærkning.

Det er et spørgsmål til ministeren med de mindste lovforslag – bare det ikke er ministeren med de mindste ambitioner, går det jo nok. Ministeren siger, at han er helt tryg ved de mindre, private boringer. Men jeg nævnte jo netop i min ordførertale, at der faktisk er noget, der tyder på, at de små, private boringer har nogle større problemer end de store boringer. Jeg tror, at jeg fandt ud af, at det fremgik af en undersøgelse fra 2004, at 68 pct. af de små vandforsyningsanlæg havde udfordringer med grænseværdien for pesticider, nitrat eller eksempelvis bakterier – colibakterier og lignende. Så måske er der ikke helt grund til at have den tryghed omkring de mindre boringer, som ministeren giver udtryk for. Derfor kan jeg have lidt svært ved at se argumentet for at skære ned på kontrollen af drikkevand. Det er hele familier, vi taler om, og børn skal jo også beskyttes, selv om deres forældre vælger at have en privat boring og får vand derfra.

Ministeren.

Det spørgsmål ligger jo også uden for det her lovforslag. Men af simpel høflighed over for ordføreren for Socialdemokraterne vil jeg bare sige, at den undersøgelse jo er mange, mange år gammel. Vi har en klar forventning om, at drikkevandskvaliteten er, som den skal være, og skulle man som borger være det mindste bekymret for sin drikkevandskvalitet, er det da den mest naturlige ting i verden, at man med en privat vandforsyning får det tjekket.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Findes der nyere tal, som betyder, at de tal, jeg henviser til, ikke længere er relevante? For hvis ikke der gør det, er det svært at se, at den viden, vi har på området, kan retfærdiggøre, at vi skruer ned for kontrollen med drikkevand i de private boringer.

Ministeren.

Det vil jeg gerne oversende til hr. Christian Rabjerg Madsen.

Hr. Søren Egge Rasmussen for en kort bemærkning.

Ministeren siger, at han er tryg ved den viden, der er om vores drikkevand. Jeg er nu ikke helt så tryg, for der er også mennesker med en meget dårlig økonomi, som flytter langt ud på landet, og som kommer til at leje en eller anden bolig, hvor de måske ikke har størst mulig fokus på, om det drikkevand, som er i den bolig, er noget, som kan skade de børn, de eventuelt har. Så jeg synes egentlig, at der er nogle ting omkring det, der har været i høring, og det, der så er blevet pillet ud af loven, som gør, at jeg overvejer, om ikke det her lovforslag skulle ændres.

Nu har vi jo haft noget i høring, så det må jo give mulighed for, at vi kunne stille et ændringsforslag til lovforslaget, som gjorde det mere omfattende, så vi endte med, at det ikke var danmarkshistoriens mindste lovforslag, men måske tog højde for, at det kunne gøres til noget, der er lidt større og lidt bedre. Så jeg vil godt høre ministeren, om det ikke er korrekt, når nu der har været en høring, at vi kunne tage noget ind i lovforslaget, som er blevet taget ud.

Ministeren.

Mig bekendt er det altid muligt at stille et ændringsforslag, så hr. Søren Egge Rasmussen er naturligvis velkommen til at hæve ambitionsniveauet set fra Enhedslistens stol.

Ønsker hr. Søren Egge Rasmussen anden korte bemærkning? Værsgo.

Det er da dejligt, at ministeren bekræfter, at Enhedslisten har højere ambitioner, end ministeren har, men nu skal det jo ikke være en battle om ord. Jeg synes sådan set, at den her sag med, at der kan være nogle familier, som bor langt ude på landet, som ikke har fokus på og som ikke har den store viden om, at det drikkevand, der ser rent ud, måske har et nitratindholdet, som er for højt, og som kan skade deres børn. Der har vi som politikere et ansvar for at lave de rigtige rammer, sådan at vi beskytter mennesker bedst muligt, også med rent drikkevand.

Ministeren.

Jeg hørte ikke, at der var et spørgsmål, men ambitionsniveauet, som jeg henviste til, var udelukkende, at man udvidede lovforslaget, ikke at jeg tænkte, at det var kløgtigt at gøre det. Så det er bare for, at hr. Søren Egge Rasmussen tager det helt roligt.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse i forhold til det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.