L 101 Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

(Underretning om forhold vedrørende vand).

Af: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 15-11-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 30-11-2017
Betænkning afgivet 10-01-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 16-01-2018
3. behandlet, vedtaget 18-01-2018
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Lovforslaget giver miljø- og fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at offentlige myndigheder har pligt til at underrette ejere af vandforsyningsanlæg og forbrugere af vand om forhold vedrørende vandet.

Kommunalbestyrelsen skal ifølge reglerne underrette de forbrugere, hvis vand ikke er underlagt obligatorisk kontrol, om dette og om enhver foranstaltning, der kan træffes for at beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger forårsaget af forurening af drikkevandet.

Herudover skal kommunalbestyrelsen underrette berørte forbrugere om, hvad der er god vandkvalitet, og mindst hvert femte år meddele ejeren af et vandforsyningsanlæg, hvis vand ikke er underlagt obligatorisk kontrol, at ejeren med fordel kan foretage en kontrol af vandet.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.