B 97 Forslag til folketingsbeslutning om supplering af den normale straf for at udøve hærværk med betaling for udbedring af hærværket.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Tilbagetaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 16-03-2018

Fremsat: 16-03-2018

Fremsat den 16. marts 2018 af Peter Kofod Poulsen (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Per Nørhave (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

20171_b97_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 16. marts 2018 af Peter Kofod Poulsen (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Per Nørhave (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om supplering af den normale straf for at udøve hærværk med betaling for udbedring af hærværket

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at fremsætte lovforslag om, at personer, der dømmes for hærværk ud over den normale straf for hærværk tillige idømmes at skulle betale for at udbedre skaderne efter hærværket.

Bemærkninger til forslaget

Når nogen begår hærværk, er det at betragte som en bevidst handling. Hærværk er ikke noget, man uforvarende kommer til. Hærværk er samtidig en udelukkende destruktiv handling, som ikke har noget rimeligt formål eller en rimelig forklaring.

Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at en hærværksmand som en del af den dom, vedkommende allerede modtager for hærværk, dømmes til at betale for skaderne af det hærværk, vedkommende har begået. Betalingen vil skulle ske til den, som har lidt et tab. Det kan enten være det forsikringsselskab, der måtte have lagt ud for skaden, eller den person, der har været udsat for hærværket.

Smadrer man f.eks. tre vinduer, skal man dømmes til at betale udbedringen af skaden foruden den straf, man får for at begå hærværket.

Efter de nuværende regler er det som udgangspunkt ikke en del af den strafferetlige behandling af sagen at tilkende erstatning for det økonomiske tab, der er lidt i forbindelse med hærværket. Hvis man har været udsat for hærværk, skal man selv eller ens forsikringsselskab anlægge et civilt søgsmål, for at kunne få sine økonomiske tab dækket. Det er efter forslagsstillernes opfattelse relativt sjældent, at en egentlig civilretlig sag anlægges, da skadelidte oftest vurderer, at det ikke er ulejligheden værd, da vedkommende alligevel aldrig vil få sine tab dækket af skadevolderen.

Forslagsstillerne finder det ikke rimeligt, at forsikringsselskaber eller borgere skal anlægge et civilt søgsmål mod den person, der har begået hærværk, for at få dækket det tab, der er lidt som følge af hærværket, særlig set i det lys, at sandsynligheden for at få sine tab dækket er så relativt lille.

Hvis et forsikringsselskab ikke får dækket sit tab, vil det i sidste ende være de andre forsikringstagere, der må bære den økonomiske byrde.

Hvis en borger ikke anlægger et civilt søgsmål, vil borgeren dermed automatisk lide et økonomisk tab. Det kan være fordi vedkommende ikke har eller kan forsikre genstanden, eller at vedkommende skal betale en selvrisiko og eventuelt vil få en forhøjet stigning af forsikringspræmien efterfølgende.

Skriftlig fremsættelse

Peter Kofod Poulsen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om supplering af den normale straf for at udøve hærværk med betaling for udbedring af hærværket.

(Beslutningsforslag nr. B 97)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.