B 95 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af nummerplader med Dannebrog.

Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2017-18
Status: Beretning afgivet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 15-03-2018

Fremsat: 15-03-2018

Fremsat den 15. marts 2018 af Mikkel Dencker (DF), Henrik Brodersen (DF), Jan Rytkjær Callesen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

20171_b95_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 15. marts 2018 af Mikkel Dencker (DF), Henrik Brodersen (DF), Jan Rytkjær Callesen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af nummerplader med Dannebrog

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af dette folketingsår at fremsætte lovforslag, der sikrer, at det fremover bliver muligt at vælge en nummerpladetype med Dannebrog.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en opdateret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 31 fremsat den 22. november 2012, Folketingstidende 2012-13, sektion A, B 31 som fremsat, sektion B, betænkning over B 31, og sektion F, møde 47 kl. 12.15 og møde 75 kl. 11.08.

Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at der indføres mulighed for at kunne vælge nummerplade med et dannebrogsflag i stedet for et EU-flag. Det blev besluttet med lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer, at nummerpladen med EU-flaget kunne indføres som en frivillig ordning i Danmark. Ordningen trådte i kraft således, at det fra den 12. oktober 2009 har været muligt at vælge, om man vil have en EU-nummerplade eller en dansk nummerplade uden EU-flaget.

I Skatteministeriets »Orientering om genbrug af registreringsnumre og indførelse af EU-nummerpladen« af 11. maj 2006 redegøres der for baggrunden for beslutningen om at indføre EU-nummerplader:

»Efter Den Internationale Færdselskonvention (Wienerkonventionen af 8. november 1968) stilles der krav om, at køretøjer skal føre nationalitetsmærke ved kørsel i udlandet.

Der er ikke i EU-retten krav om et fælles mærke for køretøjer, der er registreret i medlemsstaterne. Men efter »Rådets forordning (EF) nr. 2411/98 af 3. november 1998 om gensidig anerkendelse af registreringslandets kendingsbogstaver for motorkøretøjer og påhængsvogne dertil ved kørsel inden for Fællesskabet«, skal medlemsstaterne anerkende brug af EU-nummerpladen som nationalitetsmærke.

Det er således efter EU-retten frivilligt, om en medlemsstat vil bruge en EU-nummerplade, og hvorledes medlemsstaten vil udforme en EU-nummerplade. Men en EU-nummerplade skal kun anerkendes af de øvrige medlemsstater, hvis visse tekniske krav overholdes. Nummerpladen skal således bl.a. have det europæiske flag yderst til venstre. Flaget skal være med tolv stjerner, mindst 98 mm højt og fra 40 til 50 mm bredt.«

Ovenstående redegørelse ledte frem til, at det blev besluttet, at EU-nummerpladen skulle indføres her i landet som en frivillig ordning fra 2008. I praksis skete dette dog først pr. 12. oktober 2009.

I praksis sker valget af nummerplade, ved at man på indregistreringsattesten sætter et kryds ved, at man ønsker en nummerplade med eller uden EU-flaget. Forslagsstillerne forestiller sig, at denne valgmulighed blot ændres, så man i stedet skal vælge mellem Dannebrog og EU-flaget. I dag vælger mange EU-nummerpladen. Årsagen til, at mange EU-skeptikere vælger denne mulighed, er, at denne indeholder de nationale kendingsbogstaver og derfor fritager bilisten fra at skulle sætte et DK-klistermærke på bilen eller motorcyklen, hvis ejeren ønsker at køre i udlandet. EU-nummerpladerne tjener dermed et praktisk formål for bilisten, som nummerpladen uden EU-flag ikke gør. Dermed kører mange EU-skeptikere i dag rundt og er reklamesøjle for EU. EU-flaget er et politisk symbol, og det ligger lige for at betragte beslutningen om at påtrykke EU-flaget på danske nummerplader som en politisk manifestation og som et forsøg på at liste EU-symboler ind i danskernes hverdag ad bagdøren, som slet skjult EU-propaganda med andre ord. Det er urimeligt, at danskernes nummerplader på denne måde skal bruges som reklamesøjler for et politisk projekt, især i betragtning af at en stor del af den danske befolkning, bl.a. ved flere folkeafstemninger, har givet udtryk for stor skepsis over for EU. Dette erkendte daværende skatteminister Kristian Jensen. Eksempelvis udtalte ministeren i artiklen »Nummerplader: Nye nummerplader mødes med skepsis« den 11. maj 2006 i Jyllands-Posten, at »Vi ved, at netop EU kan bringe sindene i kog i befolkningen, og derfor har vi ladet det være frivilligt«.

Forslagsstillerne så helst, at EU-nummerpladen helt blev opgivet. Men da det næppe sker, ønsker Dansk Folkeparti at sikre, at folk, der ikke vil køre rundt og reklamere for EU, får mulighed for at vælge en nummerplade med et Dannebrog. Ved indførelse af en nummerpladetype med dannebrogsflag med samme placering, som EU-flaget har i dag, kan favoriseringen af EU-nummerpladerne neutraliseres.

Skriftlig fremsættelse

Mikkel Dencker (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af nummerplader med Dannebrog.

(Beslutningsforslag nr. B 95)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.