Fremsat den 13. marts 2018 af Trine Torp (SF),
Maria Gjerding (EL),
Christian Poll (ALT) og Ida Auken (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om Grønt Danmarkskort og kommunernes
mulighed for at udpege Natura 2000-områder
Folketinget pålægger regeringen at
tilvejebringe hjemmel til, at kommunerne får formel adgang
til over for regeringen at fremsætte forslag om udpegning af
Natura 2000-områder. Opfylder forslagene de formelle krav om
tilstedeværelse af naturtyper og arter, der, jf.
habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag, kan
udgøre områdets »udpegningsgrundlag«,
forpligtes regeringen til at viderebringe kommunernes forslag til
EU.
Bemærkninger til forslaget
Kommunerne er i planloven forpligtet til at
udarbejde et Grønt Danmarkskort. Natura 2000-områderne
er automatisk en del af det grønne danmarkskort. Når
kommunerne skal udpege øvrige relevante områder til
Grønt Danmarkskort, skal de tage udgangspunkt i
følgende tre nationale kriterier i prioriteret
rækkefølge:
1) Områder
med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura
2000-områderne.
2) Potentielle
naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng
mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i
tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
3)
Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål,
herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre
vandmiljø eller rekreation.
Det foreslås, at kommunerne får
formel adgang til over for regeringen at fremsætte forslag om
udpegning af nye Natura 2000-områder inden for områder,
der opfylder kriterie 1 og 2. Derudover skal kommunernes forslag
opfylde de formelle krav om tilstedeværelse af naturtyper og
arter, der, jf. habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag, kan udgøre områdets
»udpegningsgrundlag«.
Kommunerne har i forvejen ansvaret for at
udmønte Natura 2000-planernes konkrete
målsætninger, med henblik på at Danmark kan
opfylde habitatdirektivets overordnede målsætning om
opnåelse af »gunstig bevaringsstatus«.
Kommunernes udmøntning vanskeliggøres i dag af, at de
nuværende ordninger rummer begrænsede positive
incitamenter, selv om visse af ordningerne dog i nogen grad er
gjort mere attraktive.
Det grønne danmarkskort skal være
mere end registrering af eksisterende natur. Der er behov for at
udmønte målet om sammenhængende natur, som
findes i EU-lovgivningen og formålet med Grønt
Danmarkskort. Der er i særdeleshed behov for en indsats for
at beskytte truede arter.
Kommunerne hører naturligvis
berørte lodsejere om udarbejdelse af forslag, herunder som
led i orienteringen om, at man som jordejer med jord i Natura
2000-områder vil have adgang til efter ønske at
benytte de støtteordninger, der følger med Natura
2000.
Regeringen fremsender kommunernes forslag til
Kommissionen mindst en gang årligt.
Status for dansk natur, truede arter og
biodiversitet
Ifølge førende forskere ved DCE
under Aarhus Universitet er der alarmerende tendenser i naturens
tilstand, jf. artiklen »Forsker om Novana-rapport:
Alarmerende tendenser for naturen« fra Altinget den 27.
februar 2018. For 11 ud af de 17 naturtyper, hvor vi har
overvågningsdata fra perioden 2004 til 2015, er der tegn
på en forværring af tilstanden.
Ifølge den nationale
»Rødliste« er 2.262 danske arter
rødlistede og dermed i fare for på sigt at
forsvinde.
Den danske natur er fragmenteret. Der mangler
sammenhæng mellem de i dag isolerede små
»øer« af natur og i særdeleshed arealer
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, men også
forbindelse mellem Natura 2000-områderne.
Aktualitet
Den aktuelle baggrund er, at regeringen er i
færd med at reducere omfanget af danske Natura 2000-arealer
med netto 230 km2. Reduktionen
planlægges gennemført i 2018 efter offentlig
høring. I forhold til arealer af Natura
2000-områderne, som åbenlyst og dokumenterbart ikke
rummer naturtyper eller arter, der kan udgøre et
udpegningsgrundlag, kan det være velbegrundet, hvis der ikke
er et reelt potentiale for naturgenopretning. Regeringen har ikke
offentligt fremlagt dokumentation for dette for de arealer, der er
udtaget i forbindelse med den netop gennemførte offentlige
høring, på trods af at dokumentationen må
forventes at skulle være tilgængelig i de
forestående drøftelser med Kommissionen om den danske
reduktion af Natura 2000-områderne.
Danmark ligger med 8,3 pct. i den
europæiske bund i forhold til andel af landareal udpeget som
Natura 2000 og dermed også i bund i forhold til den andel af
landarealet, hvor støtte til natur, herunder via EU's
»LIFE-midler«, kan finde anvendelse. Regeringen har
valgt ikke at benytte revisionen til en nettoudvidelse af det
danske Natura 2000-areal og har helt afvist at udpege nye
områder, jf. (folketingsåret 2017-18) MOF alm. del -
svar på spørgsmål 42, herunder for naturtyper,
hvor Danmark har udpeget en meget beskeden andel, jf. notat fra DCE
- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
»Arealberegninger af terrestriske habitattyper« af 15.
marts 2017.
Det er uvist, om Kommissionen vil godkende
regeringens omfattende reduktion af Natura 2000-områdernes
areal. Drøftelserne med EU bør derfor kunne ledsages
af en tilkendegivelse af, at Danmark agter at supplere
udpegningerne såvel ved udvidelser af eksisterende som ved
udpegning af nye områder for arter og naturtyper, hvor
Danmark har udpeget beskedne andele. Det bør bl.a. ske
gennem forslag udarbejdet af den udmøntende myndighed,
kommunerne, i samarbejde med berørte ejere, som vil få
adgang til aftaleordninger.
Særligt om Grønt
Danmarkskort
Grønt Danmarkskort er en del af
S-RV-SF-regeringens »Naturplan Danmark« fra oktober
2014, hvor hensigten var at sikre mere naturareal og højere
naturkvalitet (biodiversitet) frem mod 2050. Den første
udpegning af det grønne danmarkskort er derfor starten
på en proces og ikke en afslutning.
Grønt Danmarkskort har ophæng i
planloven og skal integreres i de respektive kommuneplaner. Der er
i dag ikke knyttet et nationalt økonomisk råderum til
kommunernes opgave med at udmønte Grønt Danmarkskort
i form af f.eks. konvertering af landbrugsarealer til natur igennem
indgåelse af aftaler med jordejerne. Natura
2000-områder er omfattede af særlige aftalemuligheder.
Udpeges arealer til Natura 2000-områder, vil disse dels
skulle optages i kommuneplanen som en del af Grønt
Danmarkskort (hvis de ikke allerede indgår i Grønt
Danmarkskort), dels som Natura 2000-områder blive omfattet af
de særlige aftalemuligheder.
Skriftlig fremsættelse
Trine Torp
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
Grønt Danmarkskort og kommunernes mulighed for at udpege
Natura 2000-områder.
(Beslutningsforslag nr. B 87)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.