Fremsat den 23. februar 2018 af Marianne Jelved (RV),
Pernille Rosenkrantz-Theil (S),
Pernille Skipper (EL),
Torsten Gejl (ALT) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om præcisering af princippet for
forældreinddragelse i sager om særlig støtte til
børn og unge underlagt ekstrem social kontrol
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at foretage de fornødne
administrative ændringer, der kan sikre, at princippet for
forældreinddragelse i sager om særlig støtte til
børn og unge underlagt ekstrem social kontrol
præciseres, således at det tydeliggøres,
hvornår forældreinddragelse kan undlades, når
hensynet til barnets eller den unges tarv taler herfor, jf.
serviceloven (vejledning nr. 3).
Regeringen pålægges ligeledes at
foretage de fornødne administrative ændringer, der kan
sikre, at det præciseres, hvornår en kommune kan
undlade at give forældre aktindsigt i en underretning om
ekstrem social kontrol af deres barn.
Bemærkninger til forslaget
Det er i dag uklart, hvornår en kommune
kan gå ind i en sag om eksempelvis social kontrol af
børn eller unge uden at informere forældrene om, at en
undersøgelse er igangsat. Ligeledes er det uklart,
hvornår en kommune kan undlade at informere forældrene,
såfremt forældrene anmoder om aktindsigt i en
underretning om deres barn, som er underlagt ekstrem social
kontrol.
For børn og unge underlagt ekstrem
social kontrol kan det være svært at bede om
hjælp, eksempelvis fordi deres familie kommer fra en kultur,
hvor man holder den slags internt i familien. Når barnet
eller den unge i forbindelse med en sag om social kontrol ikke
bliver fjernet fra familien med det samme, skal barnet eller den
unge i nogle tilfælde hjem til deres forældre og
konfronteres med, at eksempelvis en § 50-undersøgelse
er sat i gang. Det kan få barnet eller den unge til at fortie
problemerne med social kontrol eller trække udtalelser herom
tilbage, og børn og unge i denne situation kan dermed blive
endnu sværere at hjælpe.
På denne baggrund foreslår
forslagsstillerne, at Børne- og Socialministeriet under
inddragelse af andre ministerier, herunder Udlændinge- og
Integrationsministeriet, tydeliggør, at udgangspunktet om,
at forældrene skal inddrages, når en sag behandles
efter reglerne i servicelovens kapitel 11 om særlig
støtte til børn og unge, kan fraviges i sager, hvor
hensynet til barnet eller den unge taler for det.
Det bør ligeledes tydeliggøres,
at fravigelse ikke alene kan ske i sager, hvor der er risiko for
barnets sikkerhed, men også i sager, hvor forældrenes
reaktion vil medføre, at barnet eller den unge afbryder
kontakten til myndighederne. En sådan tydeliggørelse
af handlemulighederne kan som udgangspunkt foretages i vejledning
nr. 3 til serviceloven ved ændring af vejledningens kapitel 2
om æresrelaterede konflikter, hvor det med fordel kan
tydeliggøres, hvilke overvejelser kommunen skal gøre
sig, jf. reglerne om borgerinddragelse, oplysningspligt,
partsaktindsigt og partshøring i retssikkerhedsloven,
persondataloven og forvaltningsloven.
Foruden en præciserende ændring i
vejledning nr. 3 til serviceloven ønskes samtidig en
præciserende ændring i Socialstyrelsens
»Håndbog til sagsbehandlere om håndtering af
sager vedrørende æresrelaterede konflikter -
Børne- og ungeområdet« fra 2010. Herudover
ønskes en præcisering af, hvornår en kommune kan
undlade at give forældre aktindsigt i underretninger om et
barn eller en ung underlagt ekstrem social kontrol.
Beslutningsforslaget er inspireret af Institut
for Menneskerettigheders rapport »Ekstrem Social
Kontrol«, udgivet i oktober 2017.
Skriftlig fremsættelse
Marianne Jelved
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
præcisering af princippet for forældreinddragelse i
sager om særlig støtte til børn og unge
underlagt ekstrem social kontrol.
(Beslutningsforslag nr. B 77)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.