B 68 Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

Udvalg: Undervisningsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 31-01-2018

Fremsat: 31-01-2018

Fremsat den 31. januar 2018 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

20171_b68_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 31. januar 2018 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at statstilskud til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund.

Bemærkninger til forslaget

Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at sikre, at friskoler, som har et flertal af elever med udenlandsk baggrund og modvirker integration af disse elever, nægtes adgang til statsstøtte. Med beslutningsforslaget pålægges regeringen således inden udgangen af 2018 at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at statstilskud til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund.

Danmark har en stolt og langvarig friskoletradition, som også afspejler sig i grundlovens § 76, der fastslår, at der i Danmark er undervisningspligt, men at der ikke er en skolepligt. Der skal således være plads til friskoler, som udgør et alternativ til folkeskolen, hvis friskoler kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den danske friskoletradition er noget, som vi skal være stolte af og værne om.

Vi må dog også sikre os, at reglerne vedrørende friskoler ikke giver mulighed for at oprette skoler, som strider imod det danske samfunds værdier og selve hensigten med frisk?oletraditionen. Det har f.eks. aldrig været formålet med friskoletraditionen at give plads til skoler, som modvirker integration af udlændinge i det danske samfund, eller at danne parallelsamfund, hvor der hersker et livssyn, som strider fundamentalt imod danske værdier og normer. Alle skoler i Danmark skal være med til at fremme integration, også friskoler.

Desværre har der været en del eksempler på friskoler, som misbruger friskolesystemet til at oprette skoler, som fremmer parallelsamfund og skader integration ved at fremme antidemokratiske værdier. Det er forslagsstillernes opfattelse, at risikoen for, at en friskole i praksis hæmmer integration og fremmer dannelsen af parallelsamfund, øges, jo mere en friskoles værdier og livssyn adskiller sig fra det øvrige danske samfund. Dette vil eksempelvis særlig gælde friskoler, som er baseret på et ikkevestligt verdenssyn. Det samme vil være tilfældet for friskoler, som har et flertal af elever med en anden baggrund end dansk.

Om den foreslåede ordning

Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at sikre, at en friskole ikke kan modtage statsstøtte, hvis skolen modvirker integrationen af udenlandske skoleelever. Dette skal i praksis ske, ved at friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, pålægges at dokumentere, at de ikke modvirker integrationen af disse elever.

Forslaget omfatter »elever med udenlandsk baggrund«, hvilket vil sige elever, som ikke er danske statsborgere, samt elever, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Med forslaget indføres der ikke et forbud mod bestemte friskoler. Forslaget sikrer blot, at visse friskoler ikke kan modtage statsstøtte, nemlig friskoler, som har et flertal af elever med udenlandsk baggrund, og som ikke er bevidste om behovet for at fremme integration af elever med udenlandsk baggrund i det danske samfund.

Forslaget omfatter friskoler, som har et flertal af elever med udenlandsk baggrund, fordi det efter forslagsstillernes opfattelse netop er på skoler, som er præget af en ikkedansk kultur, at der er risiko for, at parallelsamfund opstår. Forslagsstillerne finder det således rimeligt, at sådanne skoler pålægges et ekstra dokumentationskrav for at kunne få statsstøtte.

En friskole, som er omfattet af beslutningsforslaget, kan opnå statstilskud ved at dokumentere, at skolen ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund. Forslagsstillerne foreslår således, at der indføres en ny procedure for disse skoler, hvor der foretages en vurdering af skolernes indsats for at fremme integration samt risikoen for, at parallelsamfund opstår. F.eks. kan følgende kriterier indgå i vurderingen:

- Om skolen har en høj grad af diversitet i elevsammensætningen, eller om den samlede gruppe af elever har minoritetsbaggrund med en ensartet national, etnisk og kulturel oprindelse.

- Om der i elevsammensætningen er en overrepræsentati?on af tosprogede børn med behov for særlig sprogstøtte.

- Om der i elevsammensætningen er en overrepræsentation af elever fra udsatte boligområder.

- Om skolen aktivt fremmer integration, f.eks. ved at give eleverne en forståelse for danske værdier om ligestilling, demokrati m.v. samt religions placering i det danske samfund ifølge grundloven.

- Om der er tidligere eksempler på integrationsskadelige tiltag.

- Om en betydelig andel af eleverne har kortvarigt og midlertidigt ophold i Danmark.

- Om der er en overrepræsentation af elever med andet statsborgerskab end dansk.

- Om der er en overrepræsentation af elever med statsborgerskab fra andre lande end EU- og EØS-lande.

Forholdet til grundloven og menneskeretten

Det er forslagsstillernes opfattelse, at beslutningsforslaget kan gennemføres i overensstemmelse med både grundloven og Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Beslutningsforslaget indebærer lovlig forskelsbehandling, som forfølger et sagligt formål, og der er proportionalitet mellem forslagets formål og forslaget om at stille et nyt dokumentationskrav til visse skoler.

For forslagsstillerne er det åbenlyst, at der vil være et sagligt behov for at tage stilling til en friskoles mulighed for at integrere elever i det danske samfund, hvis skolen i overvejende grad har elever, som stammer fra en anden kultur end den danske. Omvendt vil det også være unødigt formalistisk, hvis man kræver, at alle friskoler skal dokumentere, at de fremmer integration, herunder også skoler med et flertal af elever med en dansk baggrund. Formålet med forslaget er at fremme integrationen af elever med udenlandsk baggrund, at forebygge dannelsen af parallelsamfund og at bevare sammenhængskraften i det danske samfund. Dette er alle saglige formål med forskelsbehandling.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at den foreslåede ordning også vil være proportional, da hensigten med forslaget ikke er at afskære statsstøtte for en stor gruppe af skoler. Med dette forslag vil der derimod indføres en ordning, som kan frasortere skoler, som udgør et problem for integration af elever med udenlandsk baggrund.

Skriftlig fremsættelse

Alex Ahrendtsen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

(Beslutningsforslag nr. B 68)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.