Fremsat den 26. januar 2018 af Carolina Magdelene Maier (ALT),
Uffe Elbæk (ALT),
Torsten Gejl (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give forældre beslutningskompetence
til at udsætte deres børns skolestart
Folketinget pålægger regeringen
inden skoleåret 2018/19 at fremsætte lovforslag, der
gør det muligt for forældre egenhændigt at
beslutte, at deres barn skal vente med at starte i skole til det
år, barnet fylder 7, hvis forældrene vurderer det
hensigtsmæssigt.
Bemærkninger til forslaget
Alternativet ønsker med dette
beslutningsforslag at give forældrene ret til at beslutte, om
deres barn skal udsætte skolestart til det år, hvor
barnet fylder 7 år. Alternativet mener, at det alene
bør være forældrenes valg, om deres barn skal
starte i børnehaveklasse i det år, de fylder 6
år, eller om de vil vente til året efter. Denne ret
mistede forældrene med en ændring af folkeskoleloven
fra 2008 (Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A,
side 3170).
Med denne ændring af folkeskoleloven
blev det bl.a. obligatorisk for alle børn at gå i
børnehaveklasse, og det blev bestemt, at alle børn
skal starte i skole i det år, hvor de fylder 6 år.
Beslutningskompetencen til at afgøre, hvilke børn der
skulle tillades udsat skolestart, blev placeret hos kommunerne, og
de senere års erfaringer viser, at kommunerne forvalter denne
beslutningskompetence vidt forskelligt. I skoleåret 2004/05
fik 21 pct. af skolebørnene udsat deres skolestart, og i
2016 var det tal reduceret til 6,1 pct. (»Flere børn
starter i skole uden at være klar«, Jyllands-Posten,
den 3. december 2017).
I få kommuner lytter man til
forældrenes ønske om at udsætte skolestarten,
men i mange kommuner kræves det, at børnene skal
være i PPR-systemet (pædagogisk-psykologisk
rådgivning) for overhovedet at komme i betragtning til udsat
skolestart.
Eksempelvis står der på Rudersdals
hjemmeside følgende: »For at kunne få udsat
skolestart skal barnet være kendt hos Pædagogisk
Psykologisk Rådgivning (PPR). Hvis barnets vanskeligheder er
af en sådan art, at skoleudsættelse vil være det
bedste for barnet, kan forældre i samarbejde med PPR og
daginstitution søge om skoleudsættelse.
Ansøgninger kan kun imødekommes, såfremt der
ligger en anbefaling fra PPR om skoleudsættelse.«
(»Udsættelse af skolestart«, Rudersdal.dk, den
15. januar 2018).
Dette gør, at mange forældre
opgiver at få tilkendt udsat skolestart, fordi de ikke
ønsker, at deres barn skal være en sag hos kommunen.
Alternativet mener, at helt normale børn
sygeliggøres, når en kommune kræver, at barnet
skal have særlige vanskeligheder for at få lov at
udsætte skolestarten. Det ligger implicit i denne praksis, at
der skal være noget »galt« med et barn, hvis det
skal have udsat skolestart. Men mange forældre ønsker
udsat skolestart, alene fordi de vurderer, at deres barn ikke er
modent til at starte i skole eller ikke har tilstrækkelig
skolelyst, eller at der er andre ikkepatologiske årsager.
Alternativet ønsker derfor, at loven
ændres, så en eventuel beslutning om udsættelse
af skolestart alene ligger hos forældrene. Alternativet har
tillid til, at forældre kender deres barn bedst, og ser ingen
fordele ved at tvinge børn i skole, før de er klar,
eller ulemper, ved at børn får lov at vente et 1 med
at komme i skole.
Et barn, der bliver tvunget i skole,
før det er modent til det, risikerer mange nederlag, som kan
påvirke barnet gennem hele dets skolegang. Omvendt kan det at
vente 1 år med at starte i skole være en stor fordel.
Projektet »En god start - Betydningen af alder ved skolestart
for barnets udvikling« (SFI, 2015) peger på, at
børn, der starter senere i skole, klarer sig signifikant
bedre både fagligt og socialt end de børn, der starter
tidligt, hvilket fremhæves af artiklen »Vil du klare
dig godt i skolen og til fodbold, så er du forhåbentlig
fra januar« (SFI, den 30. oktober 2015).
Alternativet finder det paradoksalt, at man
på den ene side oplever en stigning i antallet af
børn, der har svært ved at starte i skole, og at man
samtidig i mange kommuner tvinger børn til at starte,
før de er klar, som det fremgår af artiklen
»Flere børn starter i skole uden at være
klar« (Jyllands-Posten, den 3. december 2017).
Tænketanken DEA har netop offentliggjort
en ny undersøgelse, »Klar, parat, skolestart«,
fra 1. den december 2017 med fokus på sammenhænge
mellem dagtilbud og skole. En af hovedkonklusionerne er, at de
børn, der vurderes til ikke at være parate til at
gå i skole, ofte mangler socioemotionelle kognitive
kompetencer som f.eks. evnen til at indgå i
fællesskaber både i leg og læring. 26 pct. af
indskolingslederne i landets 15 største kommuner vurderede i
undersøgelsen fra DEA, at 1 ud af 10 elever ikke var rustede
til at starte i skole, da de startede i børnehaveklasse i
2016. 43 pct. af indskolingslederne vurderede, at 1-2 ud af 10
elever ikke var rustede til at starte i skole, da de startede i
børnehaveklasse i 2016. I en klasse med 20 svarer det til,
at 3 elever ud af de 20 ikke var parate, da de i 2016 startede i
børnehaveklasse.
Tendensen er, at færre børn er
skoleparate, og denne tendens kunne spores allerede i 2012 i
undersøgelsen »Læreplaner i praksis.
Daginstitutionernes arbejde med pædagogiske
læreplaner« (Danmarks Evalueringsinstitut, 2012). Her
vurderede 53 pct. af børnehaveklasselederne, at der i
skoleårene 2010 og 2011 var kommet flere børn, der
ikke var skoleparate, i forhold til skoleårene 2002-2005.
Børnehaveklasselederne vurderede dog i samme
undersøgelse, at de skolestartende børn har bedre
sproglige kompetencer, men at deres sociale og personlige
kompetencer ikke er blevet bedre. Alternativet mener, at der er
stærke indikationer på, at det har store menneskelige
konsekvenser for både børn, lærere og
forældre at tvinge børn i skole, før de er
klar, ligesom det også øger andelen af børn,
der ikke har de basale kompetencer til at modtage undervisning, og
dermed forværrer undervisningen. Det ønsker
Alternativet med dette beslutningsforslag at ændre
på.
Skriftlig fremsættelse
Carolina Magdelene
Maier (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
give forældre beslutningskompetence til at udsætte
deres børns skolestart.
(Beslutningsforslag nr. B 67)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.