Fremsat den 24. januar 2018 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF) Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at stille som tilskudsbetingelse til frie grundskoler, at undervisning kun må foregå på europæiske sprog

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at fremsætte de nødvendige forslag, der medfører en tilskudsbetingelse til frie grundskoler om, at fremmedsprogsundervisning kun må foregå på europæiske sprog.

Bemærkninger til forslaget

Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at betinge frie grundskolers adgang til statstilskud af, at fremmedsprogsundervisningen alene foregår på europæiske sprog. Med europæiske sprog forstår Dansk Folkeparti sprog fra medlemsstater i Den Europæiske Union eller fra en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Det fremgår af friskolelovens § 2, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 30 af 12. januar 2018), at undervisningssproget i en fri grundskole er dansk, med undtagelse af de tyske mindretalsskoler. Undervisningsministeren kan desuden i særlige tilfælde godkende et andet undervisningssprog end dansk, ligesom frie grundskoler har mulighed for at udbyde fremmedsprogsundervisning bl.a. gennem valgfag.

Ifølge friskolelovens § 1, stk. 2, skal friskoler forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at styrke udgangspunktet om, at undervisningssproget i Danmark er dansk, og at sikre en stærk, dansk sproglig enhed i det danske samfund. Begrænsning af undervisning i visse fremmedsprog vil ligeledes fremme skolernes arbejde for at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske.

Dansk Folkeparti ønsker at sikre, at der kun ydes statstilskud til frie grundskoler, der alene underviser på europæiske sprog. Dette svarer til den sproglige afgræsning, vi ser inden for andre dele af det danske uddannelsessystem. F.eks. fremgår det af bekendtgørelse nr. 689 af 20. juni 2014 om folkeskolens modersmålsundervisning, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde modersmålsundervisning til børn, som forsørges i Danmark af en person, der er statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. I lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. februar 2017 om kommunale internationale grundskoler fremgår det, at undervisningssproget i kommunale internationale grundskoler er engelsk, tysk eller fransk.

Undervisningsministeren har orienteret Dansk Folkeparti om, at beslutningsforslaget vil kunne gennemføres inden for grundlovens rammer.

Dansk Folkeparti mener desuden, at dette forslag kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Tillægsprotokol 1, artikel 2, i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) beskytter retten til uddannelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

»Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende til uddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning.«

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i afgørelsen fra 1968, som kaldes den belgiske sprogstrid, udtalt, at adgangen til uddannelse ikke indebærer en ret til at blive undervist på et bestemt sprog, men at retten til uddannelse må indeholde en ret til at modtage uddannelse på det pågældende lands sprog. Forældres ret til at sikre sig, at uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning, kan heller ikke udvides til et krav om at modtage undervisning på et bestemt sprog, bortset fra det pågældende lands sprog (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juli 1968, »Case relating to certain aspects of the laws on the use of languages in education in Belgium v. Belgium« sag nr. 1474/62; 1677/62; 1691/62; 1769/63; 1994/63; 2126/64).

Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 14 forbyder diskrimination i forhold til nydelsen af konventionens øvrige rettigheder. Der må således ikke diskrimineres i adgangen til at kunne nyde retten til uddannelse bl.a. på grund af sprog. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis kan der imidlertid godt ske forskelsbehandling, så længe denne forskelsbehandling er baseret på objektive kriterier og forfølger et legitimt formål og der er proportionalitet mellem målet og midlerne til at opfylde målet. Dette vil altså være lovlig forskelsbehandling og ikke diskrimination.

Dette beslutningsforslag tilsigter en forskelsbehandling mellem europæiske sprog og andre sprog, da frie grundskolers undervisning på ikkeeuropæiske sprog vil udelukke statstilskud. Som beskrevet ovenfor sker der imidlertid allerede i dag forskelsbehandling mellem europæiske og ikkeeuropæiske sprog, se f.eks. § 4, stk. 3, i lov om kommunale internationale grundskoler og § 1 i bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har desuden i flere afgørelser udtalt, at det kan være i overensstemmelse med EMRK at forskelsbehandle mellem europæiske og ikkeeuropæiske lande, da Den Europæiske Union udgør en særlig retsorden, se f.eks. sagen C mod Belgien fra 1996 og Moustaquim mod Belgien fra 1991 (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 18. februar 1991, Moustaquim v. Belgium, sag nr. 12313/86, samt dom af 7. august 1996, C. v. Belgium, sag nr. 21794/93). Allerede af denne grund finder forslagsstillerne, at beslutningsforslaget vil kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har desuden godkendt særbehandling af det oprindelige sprog i et land eller et lokalområde for at sikre en sproglig enhed. I afgørelsen af den belgiske sprogstrid fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det ikke var diskriminerende, at fransksprogede børn, der levede i flamske kommuner i Belgien, ikke kunne modtage undervisning på fransk på offentlige eller offentligt støttede skoler i kommunen. Domstolen mente, at det var legitimt, at staten forsøgte at sikre en sproglig enhed i de enkelte kommuner. Det var heller ikke diskrimination, at belgiske myndigheder nægtede at støtte skoler, som delvist underviste på fransk (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juli 1968, »Case relating to certain aspects of the laws on the use of languages in education in Belgium v. Belgium«, sag nr. 1474/62; 1677/62; 1691/62; 1769/63; 1994/63; 2126/64).

Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre en sproglig enhed i det danske uddannelsessystem ved at begrænse undervisning på ikkeeuropæiske sprog. Det er forslagsstillernes opfattelse, at dette er et sagligt formål. Danmark er et land, som vægter dansksproglige kompetencer højt, da det særlig er det danske sprog, som binder os sammen. Det ses også ved de sproglige krav, vi stiller til udlændinge, som søger om tidsubegrænset ophold eller statsborgerskab. Dette bør ligeledes understøttes i uddannelsessystemet. Endvidere vil en begrænsning af undervisning på visse fremmedsprog bidrage til at sikre de frie skolers arbejde med at forberede eleverne til at leve i det danske samfund og styrke deres demokratiske dannelse og kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Ministeren skal have mulighed for at give en friskole dispensation til at undervise i visse ikkeeuropæiske sprog, forudsat at dette ikke skader integrationen og konkret vurderes til at være i samfundets interesse.

Med dette beslutningsforslag forbydes det ikke at modtage undervisning på ikkeeuropæiske sprog. Med beslutningsforslaget sikres det blot, at der ikke ydes statstilskud til frie grundskoler, som underviser på ikkeeuropæiske sprog. Da det således stadig vil være muligt at modtage undervisning i ikkeeuropæiske sprog, er det Dansk Folkepartis opfattelse, at der er proportionalitet imellem beslutningsforslagets formål om at sikre en sproglig enhed og midlerne til at opfylde formålet. Derfor mener Dansk Folkeparti, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks menneskeretlige forpligtelser.

Skriftlig fremsættelse

Alex Ahrendtsen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at stille som tilskudsbetingelse til frie grundskoler at undervisning kun må foregå på europæiske sprog.

(Beslutningsforslag nr. B 65)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.