Betænkning afgivet af Europaudvalget
den 13. april 2018
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 19.
januar 2018 og var til 1. behandling den 23. februar 2018.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3
spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslistens medlemmer af udvalget er
tilhængere af, at udlændinge kan komme til Danmark og
studere, ligesom danske studerende kan tage til udlandet og
studere. Danmark skal ikke være et lukket land. Enhedslisten
mener ligeledes, at EU-borgere skal kunne opnå ret til dansk
SU og SU-lån på linje med tredjelandsborgere, så
længe det sker i overensstemmelse med de regler, som vi har
vedtaget i Danmark.
Men forudsætningen for at få
adgang til SU-lån i Danmark bør selvfølgelig
være, at staten også har en reel mulighed for at
inddrive gælden igen. Enhedslisten har derfor som
udgangspunkt den holdning, at forudsætningen for, at
SU-lån stilles til rådighed for udenlandske studerende,
er, at Danmark har en samarbejdsaftale med vedkommendes
oprindelsesland, som muliggør inddrivelse af gælden i
det tilfælde, at borgeren er flyttet tilbage til hjemlandet
og misligholder sin gæld.
Det er derfor også helt uacceptabelt,
at EU har tilsidesat de danske regler for adgang til SU og
SU-lån i Danmark og med henvisning til arbejdskraftens frie
bevægelighed kræver, at Danmark fortsat giver adgang
til SU-lån til EU-borgere, som studerer i Danmark, på
trods af at Danmark ikke har nogen mulighed for at inddrive
gælden. Endnu mere problematisk er det, at EU tilsyneladende
ikke ønsker at fremlægge forslag, som skal lukke
hullet i reglerne og muliggøre en inddrivelse af den
misligholdte gæld.
Enhedslisten har noteret sig, at
uddannelses- og forskningsministeren for nylig har iværksat
flere nationale initiativer for at imødegå problemet
med misligholdt studiegæld hos udenlandske statsborgere, som
ikke kan indkræves, heriblandt bilaterale forhandlinger med
flere lande om en ordning, som kan sikre en effektiv inddrivelse af
den misligholdte gæld. Enhedslisten har deltaget i
drøftelsen af disse initiativer og støtter dem.
Enhedslisten mener, at en midlertidig
suspendering af adgangen til SU-lån for udenlandske
studerende kan være et effektivt redskab for at
imødekomme problemet med misligholdt SU-gæld.
Enhedslisten er dog af den opfattelse, at en suspendering af
adgangen til SU-lån forudsætter forudgående
forhandlinger med de pågældende lande om bilaterale
aftaler for inddrivelse af misligholdt SU-gæld. Såfremt
der ikke inden for et kort tidsrum kan opnås enighed om en
bilateral aftale med de relevante lande, er Enhedslisten af den
opfattelse, at adgangen til SU-lån for borgere fra de
pågældende lande bør suspenderes, indtil der er
fundet en løsning på problemet med de manglende
inddrivelsesmuligheder.
En sådan suspendering bør dog
ikke gælde for udenlandske studerende, som allerede har
fået tilkendt retten til SU og SU-lån i Danmark, eller
herboende flygtninge og deres familier med opholdstilladelse eller
midlertidig opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7
og § 8 (lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017
med efterfølgende ændringer).
Da disse forudsætninger ikke er
opfyldt i beslutningsforslaget, kan Enhedslisten ikke tilslutte sig
forslaget, som det foreligger.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Kenneth Kristensen Berth (DF)
nfmd. Peter Kofod Poulsen (DF)
Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby
(DF) Carsten Kudsk (DF) Jan E. Jørgensen (V) Marcus Knuth
(V) Erling Bonnesen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Eva Kjer Hansen
(V) Mads Fuglede (V) Christina Egelund (LA) Villum Christensen (LA)
Rasmus Jarlov (KF) Jens Joel (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kaare
Dybvad (S) Erik Christensen (S) fmd. Mette Reissmann (S) Peter
Hummelgaard Thomsen (S) Karin Gaardsted (S) Søren
Søndergaard (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen
(EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Zenia Stampe (RV)
Holger K. Nielsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 64
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af beslutningsforslaget | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget |
|
3 | Udkast til betænkning | 4 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende B 64
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om SU, til uddannelses- og
forskningsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens
svar herpå | 2 | Spm. om, hvorvidt Danmark indgår i
multilaterale eller bilaterale aftaler med EU-lande eller
tredjelande, som muliggør samarbejde vedrørende
inddrivelse af misligholdt SU-gæld, til uddannelses- og
forskningsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens
svar herpå | 3 | Spm. om, hvordan misligholdt SU-gæld
fordeler sig på nationalitet, til uddannelses- og
forskningsministeren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens
svar herpå |
|