Fremsat den 17. januar 2018 af Pelle Dragsted (EL),
Jakob Sølvhøj (EL),
Nikolaj Villumsen (EL),
Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om modregning i eftervederlag til borgmestre og
regionsrådsformænd
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at indføre regler om
modregning i eftervederlag til borgmestre og
regionsrådsformænd svarende til reglerne for
folketingsmedlemmer og ministre.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget har til formål at ensarte
reglerne om modregning i eftervederlag, så der fremover sker
modregning i eftervederlag til borgmestre og
regionsrådsformænd, i samme omfang som der efter de
gældende regler sker for folketingsmedlemmer og ministre.
Der ydes ikke eftervederlag til en
fratrådt borgmester, hvis den pågældende i
eftervederlagsperioden tiltræder som medlem af Folketinget,
minister, regionsrådsformand eller på ny
tiltræder som borgmester, jf. § 20, stk. 4, i
bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for
varetagelsen af kommunale hverv (bekendtgørelse nr. 1530 af
9. december 2016). Tilsvarende gælder for en fratrådt
regionsrådsformand, jf. § 16, stk. 4, i
bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for
varetagelsen af regionale hverv (bekendtgørelse nr. 1531 af
9. december 2016). Eftervederlag til en fratrådt borgmester
og en fratrådt regionsrådsformand bortfalder eller
nedsættes imidlertid ikke, selv om den pågældende
oppebærer andre indtægter i den periode, hvor der
udbetales eftervederlag. Reglerne for fratrådte borgmestre og
regionsrådsformænd adskiller sig herved fra reglerne om
eftervederlag til folketingsmedlemmer og ministre. Eftervederlag
til et forhenværende folketingsmedlem nedsættes med
vederlag for andre politiske hverv og en række øvrige
former for indtægter, herunder bl.a. al lønindkomst
m.v., der ydes for personligt arbejde i både offentlige og
private ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer, honorar for
forfatter- og foredragsvirksomhed m.v., indtægt af
selvstændig erhvervsvirksomhed, der skattemæssigt anses
som personlig indkomst, tjenestemandspension og
tjenestemandslignende pension og løbende udbetaling fra
pensionsordninger, der har sammenhæng med arbejdsforhold, jf.
folketingsvalglovens § 109, stk. 3 (lovbekendtgørelse
nr. 1426 af 8. december 2017). Der gælder tilsvarende regler
for ministre, jf. § 3, stk. 3, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre (lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni
2017). Der henvises til »Rapport fra
Vederlagskommissionen«, januar 2016, side 106 f. og 119 for
en nærmere beskrivelse af reglerne (offentliggjort den 16.
januar 2016 på bl.a. Økonomi- og Indenrigsministeriets
hjemmeside).
Regeringen pålægges med dette
beslutningsforslag at ændre reglerne om eftervederlag til
borgmestre og regionsrådsformænd, så de i videst
mulige omfang svarer til reglerne for folketingsmedlemmer og
ministre, jf. § 109, stk. 3, i folketingsvalgloven og §
3, stk. 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Ændringerne skal gennemføres således, at der i
lighed med, hvad gælder for folketingsmedlemmer efter
folketingsvalglovens § 109, stk. 4, ikke skal ske modregning i
indtægter op til 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau) i
eftervederlagsperioden.
Dette forslag har altså alene til
formål at lade borgmestre og regionsformænd omfatte af
de regler for modregning, der aktuelt gælder for
folketingsmedlemmer og ministre.
Enhedslisten og SF finder - som det også
fremgår af bemærkningerne til forslag til
folketingsbeslutning nr. B 102 (folketingsåret 2015-16) om
nedsættelse af fuldtidspolitikeres eftervederlag med vederlag
for andet politisk hverv - dog grundlæggende, at al indkomst
bør modregnes i eftervederlag fra første dag, og at
dette således både bør gælde for vederlag
for politiske hverv og lønindkomst fra offentlige og private
ansættelsesforhold m.v.
Enhedslisten og SF deler dermed opfattelsen,
som er udtrykt af et mindretal i Vederlagskommissionen, om
modregning i eftervederlag:
»Mindretallet finder til gengæld,
at eftervederlaget skal udformes som et sikkerhedsnet, der kun
træder i kraft, hvor det er nødvendigt.
Det vil sige, at der foreslås en
modregning for anden indkomst - akkurat som det er gældende
for den øvrige befolkning i forbindelse med de
skatteyderfinansierede arbejdsløshedsdagpenge og
sygedagpenge.
Flertallets model, hvor tidligere
fuldtidspolitikere har krav på at få udbetalt en ekstra
årsløn uden modregning, selv om de går direkte
over i et velbetalt job, kan i modsætning til
sikkerhedsnettet bedst karakteriseres som et særdeles
generøst fratrædelsesbeløb.
Det forekommer svært at argumentere for,
hvorfor skatteyderne skal betale dette også i situationer,
hvor modtagerne absolut ikke har brug for det. Der findes heldigvis
mange gode eksempler på, at politikere hurtigt eller med det
samme har fået gode jobs. Det er dem særdeles vel undt.
Men så har de til gengæld heller ikke brug for noget
sikkerhedsnet og dermed heller ikke nogen efterbetaling fra
skatteyderne.« (Rapport fra Vederlagskommissionen, januar
2016, side 30 f.).
Regeringen pålægges med forslaget
at gennemføre ændringerne i bekendtgørelserne
om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af
kommunale og regionale hverv inden for de eksisterende
bemyndigelser til økonomi- og indenrigsministeren i lov om
kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar
2018) og regionsloven (lovbekendtgørelse nr. 3 af 4. januar
2018). Ændringerne skal indføres i indeværende
folketingsår, således at de ændrede regler
træder i kraft senest den 1. oktober 2018 med virkning for
borgmestre og regionsrådsformænd, der fratræder
det politiske hverv fra denne dato.
Skriftlig fremsættelse
Pelle Dragsted
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
modregning i eftervederlag til borgmestre og
regionsrådsformænd.
(Beslutningsforslag nr. B 62)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.