Fremsat den 17. januar 2018 af Karina Adsbøl (DF),
Pernille Bendixen (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Susanne Eilersen (DF),
Søren Espersen (DF),
Morten Marinus (DF),
Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om voksenattester til personale, der arbejder med
mennesker, som har en fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de
nødvendige administrative ændringer, der kan sikre, at
personer, der arbejder med mennesker med en fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, f.eks. ældre,
udviklingshæmmede, handicappede og mennesker med psykiske
lidelser m.v., skal give samtykke til, at der indhentes en attest,
der viser, at de pågældende ikke er dømt for
overtrædelse af en række nærmere bestemte
paragraffer i straffeloven. Afgrænsningen af disse skal ske
efter forhandling med Folketingets partier.
Bemærkninger til forslaget
Det er efter forslagsstillernes opfattelse
vigtigt at forebygge seksuelle overgreb, vold, tyverier og
røverier mod mennesker, der har en fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, herunder mennesker med et handicap,
ældre, udviklingshæmmede, mennesker med psykiske
lidelser m.v. Disse sårbare borgere i vores samfund er
kendetegnet ved, at de oftest er dybt afhængige af andres
hjælp i dagligdagen. Desværre har vi set mange
eksempler på, at ansatte i psykiatrien, i hjemmeplejen,
på bosteder og på plejehjem på det groveste har
misbrugt det ansvar, de har fået for at hjælpe de
mennesker, som er afhængige af deres hjælp.
Siden år 2000 er 12 SOSU-assistenter
eller andet plejepersonale blevet dømt skyldige i seksuelle
overgreb på demente ældre, udviklingshæmmede
eller psykisk syge. Overgrebene fandt sted på institutioner,
hospitaler eller i borgerens eget hjem. Forskere mener dog, at
mørketallet for overgreb kan være særlig stort,
når det drejer sig om disse særligt sårbare
borgere. Det kom frem i forbindelse med, at Danmarks Radio satte
fokus på emnet med P1 Dokumentar: »Sexkrænkeren i
hjemmeplejen«, den 11. februar 2016.
Et konkret eksempel på en sådan
grov udnyttelse af svage medborgere er sagen om en psykiater, der
trods en dom for seksuelle overgreb på en patient i Norge
alligevel fik ansættelse som psykiater i Danmark. Her blev
han i 2016 idømt 3 måneders fængsel og 20.000
kroner i erstatning til offeret for misbrug af sin stilling til at
udnytte en kvindelig patient seksuelt. I 2017 blev psykiateren
på ny anklaget for sexovergreb på Psykiatrisk Hospital
i Risskov (»Psykiater anklages for sex med psykisk syg kvinde
i 12 år«, www.dr.dk, den 8. august 2017).
I en anden sag havde en nattevagt udnyttet, at
en kvindelig patient ved Psykiatrisk Center i Hvidovre lå
fastspændt, til at begå seksuelle overgreb på
hende. Samme vagt forgreb sig senere på en
medicinpåvirket patient på Psykiatrisk Center Amager.
Vagten blev i Østre Landsret idømt 4 måneders
fængsel, hvoraf den ene dog er gjort betinget
(»Nattevagt forgreb sig på fastspændt kvindelig
patient«, www.avisen.dk, den 28. januar 2016).
Forslagsstillerne ønsker, at der skal
være den samme kontrol af plejehjemsansatte,
hjemmehjælpere, ansatte på bosteder og i psykiatrien,
læger og øvrige ansatte i sundhedssektoren, som der er
for personale, der arbejder med børn. Derfor indebærer
beslutningsforslaget, at der i lighed med de allerede kendte
børneattester indføres lovpligtige voksenattester for
personer, der ansættes til arbejde med mennesker med en enten
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, f.eks.
ældre, udviklingshæmmede, handicappede og mennesker med
psykiske lidelser m.v.
Voksenattesten skal fungere på samme
måde som de kendte børneattester. Når en person
f.eks. skal ansættes til at tage sig af
udviklingshæmmede på en institution, skal institutionen
indhente en voksenattest for at sikre sig, at den
pågældende person ikke tidligere har begået vold,
tyverier, røverier, blufærdighedskrænkelser,
seksuelle overgreb eller tilsvarende krænkelser. Den konkrete
udformning af voksenattesterne, herunder præcis hvilke
straffelovsovertrædelser der skal være omfattet af
voksenattesterne, og præcis hvilke personalegrupper der skal
være omfattet, skal aftales efter forhandlinger med
Folketingets partier.
Beslutningsforslaget tager alene sigte
på nye ansættelser og ikke personer, der allerede er
ansat til at tage sig af mennesker med fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelser. Forslaget forventes at være
udgiftsneutralt, da eventuelle merudgifter vil udlignes af det, der
spares ved at undgå fremtidige sager om overgreb mod
mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Såfremt det viser sig, at beslutningsforslaget ikke er
udgiftsneutralt, skal finansieringen drøftes med
Folketingets partier.
Børneattester
Som nævnt ønsker
forslagsstillerne, at udformningen af de nye voksenattester skal
tage udgangspunkt i de allerede kendte børneattester. En
børneattest er en særlig straffeattest, der indeholder
oplysninger om afgørelser, dvs. domme m.v., om visse
seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år.
Myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente en
børneattest hos Rigspolitiet for personer, der skal fungere
som trænere, instruktører, holdledere eller
lærere for børn under 15 år, herunder
assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik,
såfremt der er tale om en fast tilknytning. Det kan f.eks.
være skolelærere, fodboldtrænere, spejderledere,
dagplejemødre, livreddere i en svømmehal eller
pedeller på en skole. Ansøgeren skal give sit samtykke
til, at børneattesten udleveres. Disse regler er fastsat i
børneattestloven, og det fremgår af en række
bekendtgørelser, hvilke stillinger der er omfattet af
reglerne.
En børneattest indeholder oplysning om
en eller flere af følgende typer
straffelovsovertrædelser:
- Incest, samleje eller anden kønslig
omgang med børn under 15 år.
- Udbredelse eller besiddelse af
børnepornografi.
- Blufærdighedskrænkelse af
børn under 15 år.
En negativ attest - eller blank attest -
betyder, at den person, som attesten vedrører, ikke har
domme om sædelighedsforbrydelser bag sig.
Selve formålet med børneattesten
er således at forhindre seksuelle overgreb mod børn,
og på samme måde vil indførelsen af
voksenattester målrettet kunne forhindre en række
forskellige typer af overgreb mod samfundets svageste grupper.
Gældende praksis
Det er i dag muligt ved ansættelse af
forskellige personalegrupper at indhente eller bede om samtykke til
at indhente straffeattester. Kommunerne kan f.eks. med samtykke
indhente en offentlig straffeattest for en person, der søger
om ansættelse ved dagtilbud og døgntilbud for
børn og unge og ved dagtilbud og botilbud for voksne. Ved
ansættelser til hjemmeplejen kan kommunerne indhente en
privat straffeattest fra Rigspolitiet med samtykke fra den person,
oplysninger vedrører. Kommunerne kan også indhente en
straffeattest fra ansøgerne selv, som vil kunne få en
privat straffeattest udstedt hos politiet. Det er dog den enkelte
kommune - eller de kommunale tilbud, hvis opgaven er delegeret til
et tilbud - der som ansættelsesmyndighed tager stilling til,
om der skal indhentes en straffeattest i forbindelse med
ansættelse af personale til kommunale bo- eller dagtilbud og
personale til hjemmeplejen, der skal tage sig af borgere i deres
eget hjem (folketingsåret 2015-16, Sundheds- og
Ældreudvalget, alm. del, spørgsmål 478).
Forslagsstillerne ønsker i modsætning til
gældende praksis, at arbejdsgiver for en lang række
personalegrupper får pligt til at indhente en voksenattest.
En attest, herunder ikke mindst arbejdsgiverens pligt til at
indhente den, vil markant kunne styrke forebyggelsen af seksuelle
overgreb, vold, tyverier, røverier og
blufærdighedskrænkelser mod mennesker med en fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse.
Selv om det i dag er muligt ved
ansættelse af forskellige personalegrupper at indhente
straffeattester, vil oplysninger om tidligere straffe ikke
nødvendigvis fremgå særlig lang tid, og derfor
vil de traditionelle straffeattester ikke altid kunne bruges til at
forhindre potentielle overgreb. På en offentlig straffeattest
vil afgørelser som udgangspunkt blive stående i 10
år, mens de på en privat straffeattest vil blive
stående i 2, 3 eller 5 år, afhængigt af hvilken
sanktion der er tale om. Derfor ønsker forslagsstillerne, at
oplysninger om eventuelle tidligere lovovertrædelser skal
fremgå af voksenattesterne, lige så længe som de
fremgår af børneattesterne. I børneattesterne
vil oplysningerne om en begået lovovertrædelse
fremgå, i mindst 10 år regnet fra f.eks. dommen,
løsladelsen eller bødens betaling, men domme for
visse sædelighedsforbrydelser slettes tidligst efter 20
år regnet fra f.eks. dommen eller løsladelsen, og
domme for grove sædelighedsforbrydelser vil fremgå
mindst til den registrerede fylder 80 år, i nogle
tilfælde til den registrerede dør.
Dansk Folkeparti har tidligere fremsat
beslutningsforslag med lignende indhold, jf. beslutningsforslag nr.
B 73 (om voksenattester til personer, der arbejder med udsatte
udviklingshæmmede), folketingsåret 2014-15, 1. samling.
Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2014-15, 1. samling, sektion A, B 73 som fremsat, og sektion F,
møde 83 kl. 18.22.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
voksenattester til personale, der arbejder med mennesker, som har
en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
(Beslutningsforslag nr. B 61)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.