Fremsat den 17. januar 2018 af Alex Ahrendtsen (DF),
Tilde Bork (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Marlene Harpsøe (DF),
Christian Langballe (DF),
Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en sprogtermbank
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte lovforslag om oprettelse af en sprogtermbank.
Bemærkninger til forslaget
Med dette beslutningsforslag ønsker
Dansk Folkeparti at oprette en sprogtermbank, der har til
formål at bevare det danske sprog og udvikle en dansk
terminologi og kommunikere dette ud til henholdsvis
undervisningssektoren og den øvrige offentlighed.
Dette skal konkret gøres ved at oprette
en sprogtermbank, hvor hverdagsrelaterede ord og fagudtryk på
såvel dansk som fremmedsprog med tilhørende
definitioner skal registreres i strukturerede databaser og
gøres tilgængelige for alle. På den måde
får sprogtermbanken karakter af at være både
almensproglig og fagsproglig. Undervisere på alle niveauer
skal gøres fortrolige med indholdet i sprogtermbanken,
så underviserne inddrages og bidrager til den som en naturlig
del af undervisningen, ligesom den skal kunne anvendes af
læg- og fagfolk i f.eks. den offentlige forvaltning, i
erhvervslivet og i EU's sprogtjenester.
Der er flere muligheder for sprogtermbankens
forankring, da det ville være nærliggende, at det
foregik på et universitet, f.eks. i forbindelse med et
sprogcenter (f.eks. Parallelsprogcentret på Københavns
Universitet) eller en afdeling for sprogteknologi (f.eks. Center
for Sprogteknologi på Københavns Universitet), hvor
der allerede er projekter som involverer terminologi. Dansk
Sprognævn kunne også løfte opgaven, da dette
ville kunne tilføre sprogtermbanken den nødvendige
stabilitet. En tredje mulighed for sprogtermbankens grundlag kunne
være et samarbejde mellem de ovennævnte
aktører.
Sprogtermbanken skal endvidere
understøtte de enkelte uddannelsesinstitutioners
sprogcentre.
En sprogtermbank kan således bidrage til
at opfylde den offentlige sektors stigende behov for at arbejde med
sprog f.eks. som led i den voksende digitale sagsbehandling. Det
vil sikre såvel et sammenhængende fagsprog fra
skolebænk til arbejdsplads som præcis formidling af
forskningsresultater og gnidningsløst samarbejde i
internationale forskningsprojekter. Etableringen af en
sprogtermbank vil være en ressource, der kan medvirke til at
fastholde de udenlandske studerende, hvis arbejdskraft vi netop
efterspørger i Danmark, ved at give de
pågældende studerende mulighed for at styrke
såvel deres forståelse af danske samfundsmæssige
forhold som deres dansksproglige bevidsthed og kompetencer.
Derudover er en af sprogtermbankens funktioner
at udvikle videns- og sprogteknologiske værktøjer, der
kan være til gavn for offentlige og private virksomheder og
borgerne i almindelighed, f.eks. gennem sprogstøttende
teknologi for ordblinde, hørehæmmede, blinde og
svagtseende, men også i forbindelse med
sagsbehandling/journalisering. Sprogteknologien befinder sig i en
rivende udvikling med eksempelvis talestyret
velfærdsteknologi og talestyrede industrirobotter, hvilket
yderligere styrker incitamentet til at etablere en
sprogtermbank.
Mange af de sprogteknologiske ressourcer, som
vi kender fra hverdagen, udvikles af store internationale firmaer,
som nedprioriterer de små sprog som dansk, ligesom de heller
ikke benytter sig af danske sprogeksperter. Danske
sprogteknologifirmaer er små og har vanskeligt ved at agere
på markedsvilkår i konkurrencen med de store globale
aktører. Derfor er det magtpåliggende, at en
sprogtermbank kan bidrage med viden om og udvikling af
sprogteknologiske tiltag og derfor har et økonomisk,
kulturelt og vidensmæssigt potentiale.
Dansk Sprognævn har flere gange
advokeret for etableringen af en sprogtermbank, senest i
»Hverdagens sprogteknologi nu og i fremtiden«, Philip
Diderichsen m.fl. »Nyt fra Sprognævnet«, 2016/1,
side 8-13.
Dansk Folkeparti finder det utidssvarende og
ude af trit med udviklingen, at Danmark i modsætning til
Norge (»Termportalen« og »Termbasen.no«),
Sverige (»Rikstermbanken«) og Finland
(»TEPA« (Terminologicentralen) og »Valter«
(Statsrådets termbank)) ikke har etableret en sprogbank. De
nordiske nabolande har allerede indset behovet for bedre adgang til
fagsproglig information, og deres respektive term- og vidensbanker
anvendes flittigt. De andre skandinaviske lande er således
meget længere fremme i den sprogpolitiske og -teknologiske
udvikling end Danmark.
Økonomi
Finansiering findes inden for
kulturministeriets eksisterende midler afhængigt af
forankring.
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af en sprogtermbank.
(Beslutningsforslag nr. B 60)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.