Fremsat den 11. januar 2018 af Marie Krarup (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag om forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag B 54, folketingsåret 2016-17. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, sektion A, B 54 som fremsat. B 54 blev trukket tilbage og erstattet af B 152 fra folketingsåret 2016-17, der bortfaldt ved folketingsåret 2017-18. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, sektion A, B 152 som fremsat.

I forbindelse med behandlingen af B 152 sendte Folketingets Undervisningsudvalg beslutningsforslaget i høring i perioden 31. marts - 28. april 2017, og der indkom i alt 20 høringssvar, som blev lagt som bilag til B 152. B 152 nåede ikke at blive førstebehandlet og bortfaldt ved folketingsårets udløb. Temaet i nærværende forslag er det samme som i B 54 og B 152, men bemærkningerne nedenfor er nye.

Formålet med forslaget er, at Folketinget skal sikre, at alle offentlige uddannelsesinstitutioner - fra folkeskolen til de videregående uddannelser - forbydes at give plads til at indrette rum eller områder, som er tiltænkt udøvelse af religion, uanset hvad man kalder et sådant rum (refleksionsrum, stillerum, bederum el.lign.).

Danmark hviler på et kristent fundament. Det afspejler sig bl.a. i grundloven og i det faktum, at langt størstedelen af befolkningen benytter sig af kristne ritualer, når store livsbegivenheder skal markeres. Derfor skal der naturligvis fortsat være mulighed for, at elever og lærere kan stå ved deres kristne tro. Dog er der visse steder store problemer forbundet med, at muslimske grupper samler sig med det formål at udøve social og religiøs kontrol over andre, hvorfor bederum bør forbydes.

Dansk Folkeparti har den klare opfattelse, at når der i stigende omfang bliver oprettet bederum på uddannelsesinstitutionerne, er det et udtryk for en tendens til at tage flere religiøse hensyn, hvilket Dansk Folkeparti ikke finder passende eller formålstjenstligt for en uddannelsesinstitution.

På nuværende tidspunkt er der ikke mange uddannelsesinstitutioner, hvor der er bederum. I forbindelse med behandlingen af B 54 besluttede undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren at lave en rundspørge på skoler og uddannelsesinstitutioner om antallet af bederum eller lignende faciliteter, der stilles til rådighed for bl.a. praktisering af religion.

Af Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse fremgår det, at 10 ud af 37 videregående uddannelsesinstitutioner angiver, at de stiller bederum eller lignende faciliteter, der kan benyttes til praktisering af religion, til rådighed for de studerende. 1 af de 10 institutioner angiver, at de har et bederum, der primært er tiltænkt religiøs udøvelse. De øvrige 9 institutioner angiver alle, at der er tale om fordybelses-, stille- eller refleksionsrum, som er tiltænkt en bredere anvendelse, men som også kan anvendes til bl.a. religiøs udøvelse (folketingsåret 2016-17, Undervisningsudvalget, alm. del - bilag 133).

På Undervisningsministeriets område er 1.774 institutioner blevet bedt om at svare på, om der på deres institution stilles bederum eller lignende faciliteter, der bl.a. kan benyttes til praktisering af religion, til rådighed for elever og kursister. I alt 1.261 institutioner, svarende til 71 pct. af de adspurgte institutioner, har besvaret undersøgelsen. Heraf har 27 institutioner svaret ja til, at de har bederum eller lignende faciliteter, der stilles til rådighed for praktisering af religion, hvilket svarer til 2 pct. af de institutioner, som har svaret på undersøgelsen (folketingsåret 2016-17, Undervisningsudvalget, B 54, supplerende svar på spm. 1). Mandag Morgen har dog efterfølgende dykket ned i undersøgelsen og påpeger, at det er tydeligt, at skolelederne opfatter bederum forskelligt. F.eks. har mindst 15 af de skoler, der har svaret nej til, at de har bederum, oplyst i kommentarfeltet, at de stiller lokaler til rådighed, hvis elever efterspørger det (»Der er noget galt med fakta om bederum«, mm.dk, den 6. august 2017).

Dansk Folkeparti ønsker med beslutningsforslaget at være på forkant med udviklingen, da der gradvist vil komme flere og flere bederum på uddannelsesinstitutionerne, og det er en udvikling, som forslagsstillerne ikke ønsker.

Dansk Folkeparti mener, at Folketinget bør tage principiel stilling til at forbyde bederum på uddannelsesstederne og ikke lade det være op til den enkelte lokale ledelse at skulle bruge ressourcer på at beslutte ud fra lokale interesser, om man vil tillade eller forbyde bederum.

Dansk Folkeparti har stor respekt for friheden til at have den religion, man bekender sig til, men finder det hverken klogt eller nødvendigt, at en offentlig uddannelsesinstitution indretter særlige bederum.

Skriftlig fremsættelse

Marie Krarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner.

(Beslutningsforslag nr. B 57)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.