Fremsat den 6. december 2017 af Annette Lind (S), Mattias Tesfaye (S), Marlene Borst Hansen (RV) og Jacob Mark (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af reglerne for elevfordeling på gymnasierne

Folketinget pålægger regeringen at ændre reglerne for elevfordeling ved optagelse på gymnasiale uddannelser med henblik på at sikre, at andelen af elever med udenlandsk baggrund på det enkelte gymnasium ikke overstiger 30 pct. Regelændringerne skal kunne træde i kraft i forbindelse med optagelsen på gymnasier i skoleåret 2018/19.

Bemærkninger til forslaget

Danmark bygger på fællesskab og en stærk sammenhængskraft i samfundet. Derfor ønsker Socialdemokratiet med dette beslutningsforslag at modvirke opsplitningen mellem befolkningsgrupper i uddannelsessystemet. Det skal ikke være sådan, at bestemte gymnasier næsten udelukkende består af elever med udenlandsk baggrund, mens andre gymnasier udelukkende tiltrækker elever med etnisk dansk baggrund. Det hæmmer integrationen og undergraver de gymnasiale uddannelsers rolle som alment dannende institutioner for hele befolkningen.

Unge kan i dag frit vælge gymnasium, og de bliver optaget, hvis der er plads. Hvis gymnasiet ikke har plads, afgør et fordelingsudvalg, hvilket gymnasium den unge skal gå på. Fra og med 2017 skal fordelingsudvalget lægge vægt på vejafstanden mellem bopæl og gymnasium. Tidligere blev de unge fordelt efter transporttid til gymnasiet. De nye regler betyder, at de unge, der bor tættest på gymnasiet, bliver optaget først (»Nye regler giver lokale unge fortrinsret til de populære gymnasier«, b.dk, den 1. marts 2016).

Der har siden efteråret 2016 været meget debat om opsplitningen mellem elever med dansk og udenlandsk baggrund på landets gymnasier. Debatten opstod som følge af fordelingen af elever i klasserne på Langkaer Gymnasium i Østjylland, hvor rektoren i 2016 valgte at dele eleverne i klasser efter etnicitet, hvilket i praksis betød, at der startede fire hele 1. g-klasser kun med elever med udenlandsk baggrund og tre klasser, hvor eleverne blev blandet (»Gymnasium inddeler elever efter etnicitet«, dr.dk, den 7. september 2016).

Folketingets Undervisningsudvalg (det tidligere Børne- og Undervisningsudvalg) afholdt i forlængelse heraf samråd med daværende minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) og daværende udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) den 6. december 2016 (folketingsåret 2016-17, Børne- og Undervisningsudvalget, alm. del - samrådsspørgsmål O). Her drøftede udvalget og ministrene bl.a., om det kan være nødvendigt at sikre en inddeling af elever i gymnasieklasser, der bedre understøtter integration.

Problemets omfang er mere omfattende på bestemte gymnasier som f.eks. Langkaer Gymnasium, hvor andelen af tosprogede elever er steget fra 29 pct. til 74 pct. på 10 år (»Gymnasium inddeler elever efter etnicitet«, dr.dk, den 7. september 2016). Samme tendens ses også andre steder i landet, særlig i hovedstadsområdet, hvor flere gymnasier har oplevet en lignende udvikling (»Rektorer i opråb til politikere: Sæt en stopper for »hvide og brune« gymnasier«, b.dk, den 27. april 2017).

Socialdemokratiet mener ikke, at den nuværende geografibaserede løsning er tilstrækkelig i forhold til at adressere de voksende integrationsudfordringer, der opstår, når gymnasier oplever en kraftig stigning i antallet af elever med udenlandsk baggrund. I tætbefolkede områder, hvor der er en blandet befolkningssammensætning og stor mobilitet blandt eleverne, oplever mange gymnasier en stadig stigende opsplitning mellem elever med dansk og udenlandsk baggrund, da eleverne søger mod gymnasier, hvor flertallet har samme baggrund som dem selv (»Københavnske gymnasier vil undgå Langkaer-udvikling«, Gymnasieskolen, den 23. januar 2017).

Socialdemokratiet mener derfor, der er behov for fremadrettet at fastlægge nye fordelingsregler, der kan sikre en bedre fordeling af elever, hvor der tages hensyn til integration og sammenhængskraft - særlig i områder med en stor andel af elever med udenlandsk baggrund og i byområder, hvor der er opstået tradition for, at etnisk danske unge søger nogle gymnasier, og unge med udenlandsk baggrund søger andre gymnasier. Beslutningsforslaget skal netop modvirke opsplitningen mellem unge med dansk og unge med udenlandsk baggrund på landets gymnasier.

Socialdemokratiet foreslår konkret, at det kan ske ved at give undervisningsministeren, efter indstilling fra regionen, mulighed for at pålægge gymnasiale fordelingsudvalg et princip om, at andelen af elever med udenlandsk baggrund på gymnasier ikke væsentligt må overstige 30 pct. Elever med udenlandsk baggrund defineres her som værende første- og andengenerationsindvandrere.

Reglen vil således ikke gælde for alle gymnasiale fordelingsudvalg, men kunne tages i anvendelse i de områder, hvor opsplitningen mellem elever med dansk og elever med udenlandsk baggrund er blevet så stor, at det udgør et problem i forhold til at sikre integrationen.

Formålet med at indføre denne mulighed er at undgå en opsplitning mellem elever med dansk og elever med udenlandsk baggrund. Socialdemokratiet mener, at en mere ligelig fordeling af elever med forskellig etnisk baggrund vil bidrage positivt til integrationen på de danske gymnasier og sammenhængskraften i samfundet i det hele taget.

Skriftlig fremsættelse

Annette Lind (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for elevfordeling på gymnasierne.

(Beslutningsforslag nr. B 48)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.