Fremsat den 28. november 2017 af Josephine Fock (ALT),
Rune Lund (EL) og Marianne Jelved (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om en skærpet lovgivning og bedre indsats
mod psykisk vold
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at tage de nødvendige
initiativer til at skærpe lovningen, sikre nationale
retningslinjer, redskaber og kompetencer til håndteringen af
psykisk vold og udarbejde en national handlingsplan for en
forebyggende, koordineret og oplyst indsats mod psykisk vold.
Bemærkninger til forslaget
Psykisk vold er, når et menneske over en
længere periode er udsat for krænkende,
respektløs og ydmygende adfærd fra en person i de
nære relationer - og ofte er der en latent trussel om fysisk
vold. Forslagsstillerne ønsker med forslaget at sidestille
psykisk vold med fysisk vold.
Ifølge en EU-dækkende
undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder har 60 pct. af kvinder i Danmark
rapporteret, at de har været udsat for psykisk vold af en
nuværende eller tidligere partner (»Vold mod kvinder:
en EU-undersøgelse«, Den Europæiske Unions
Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), 2014).
95 pct. af kvinderne i danske krisecentre
rapporterer at have været udsat for psykisk vold
ifølge de danske NGO'ers skyggerapport om Danmarks
overholdelse af Istanbulkonventionen (»Danish NGO-Shadow
Report to GREVIO«, januar 2017).
De voldsudsatte, der ringer til den nationale
enhed Lev Uden Volds hotline for at få støtte og
rådgivning, er i lige så høj grad udsat for
psykisk som fysisk vold.
Ifølge Foreningen Danner er 33.000
kvinder i dag udsat for fysisk vold, og foreningen vurderer, at
langt flere end 33.000 er udsat for psykisk vold, da der er et
kæmpe mørketal.
Et nyere dansk studie indikerer en
stærkere sammenhæng mellem psykisk vold og kvindemord
end fysisk vold og kvindemord (»Forebyggelse af drab og
dødelig vold i nære relationer«, Rasmussen
m.fl., 2016).
Endelig peger et amerikansk studie på,
at psykisk vold har større og mere langvarige konsekvenser
for ofres psykiske mistrivsel end fysisk vold (»Psychological
Abuse in Violent Domestic Relations«, O'Leary KD & Maiuro
RD, 2001).
Manglen på tiltag mod ??psykisk vold
bidrager således til udbredte og fortsatte krænkelser
af kvinders, men også mænds, personlige og psykiske
integritet.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at
regeringen tager initiativ til at gennemføre en række
tiltag:
Kriminalisering af psykisk vold i en
særskilt paragraf i straffeloven:
-
Justitsministeriet har i et notat om de lovgivningsmæssige
konsekvenser af en ratificering af Istanbulkonventionen
argumenteret for, at straffelovens § 245, stk. 2, og §
266 udgør et tilstrækkeligt værn mod psykisk
vold. Men flere organisationer og eksperter peger i
ovennævnte skyggerapport på, at retspraksis ikke
følger den formelle og teoretiske mulighed i de
gældende paragraffer.
-
Justitsministeriet og Strafferetsplejeudvalget har yderligere
argumenteret for, at psykisk vold er svært af definere og
dermed afgrænse strafferetligt (Strafferetsplejeudvalget,
Betænkning 1526/11 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning).
Forslagsstillerne mener dog, at Danmark kan lade sig inspirere af
de andre lande, der allerede har kriminaliseret psykisk vold
(f.eks. Norge og England), og FN's ekspertgruppe, der
påpeger, at det er muligt at
undgå afgrænsningsvanskeligheder og bevismæssige
vanskeligheder (»Good practices in legislation on violence
against women«, United Nations, 2008, s. 26).
- Forslagsstillerne
ønsker derfor, at der indføres en særskilt
paragraf i straffeloven om psykisk vold.
Udvikling af nationale retningslinjer og
kompetencer til offentlige myndigheders håndtering af
voldsramte:
- Det skal sikres,
at personer, der er udsat for vold i nære relationer,
tør anmelde både fysisk og psykisk vold - og ikke
mindst, at anmeldelsen fører til, at der bliver rejst en
sigtelse mod gerningspersonen i de sager, hvor grundlaget er til
stede. I det arbejde er der bl.a. behov for, at politiet - over
hele landet - møder den person, der har været udsat
for vold i en nær relation, med viden og de nødvendige
redskaber. Derfor skal der udvikles nationale retningslinjer for,
hvordan personer, der har været udsat for vold i nære
relationer, mødes af politiet, og for, hvordan deres
anmeldelser håndteres.
- De
fagprofessionelle, der arbejder med eller tæt på de
personer, der har været udsat for vold i nære
relationer, og deres familier, skal vide mere om vold i nære
relationer, bl.a. den psykiske vold. Det betyder naturligvis, at
politiet skal klædes på til opgaven - men også at
folkeskolelæreren, sundhedsplejersken og pædagogen skal
blive bedre i stand til at spotte volden og forebygge, at den
eskalerer, og at alle relevante offentlige myndigheder har viden og
kompetencer til at håndtere og hjælpe den voldsramte
på en ordentlig måde. Opkvalificeringen skal sikres med
efteruddannelse i voldens omfang, karakter og konsekvenser.
Kompetencerne på feltet generelt opnås ved at
introducere vold i nære relationer allerede på
grunduddannelserne.
- Der skal udvikles
redskaber, der screener for, om man er udsat for psykisk vold - og
om der begås psykisk vold. Det forudsætter, at psykisk
vold er anerkendt af retsvæsenet som en voldsform.
- Dertil skal
borgere have adgang til en online-portal, hvis de har været
udsat for psykisk vold og overvejer at anmelde det - efter skotsk
forbillede, hvor Police Scotland har oprettet en hjemmeside om
»domestic abuse«
(http://www.scotland.police.uk/keep-safe/advice-for-victims-of-crime/domestic-abuse/).
National handlingsplan for en konkret,
forebyggende og koordineret indsats mod vold i nære
relationer med fokus på psykisk vold:
- I den seneste
nationale handlingsplan for indsats mod vold i familien og i
nære relationer fra 2014 er psykisk vold kun sporadisk
nævnt. Og mens handlingsplanen går i den rigtige
retning i forhold til at adressere vold i nære relationer,
mangler der stadig i dag ambitiøse, konkrete indsatser, der
skal sætte handling bag ordene - især når det
gælder koordineringen af indsatsen mellem forskellige
instanser, forebyggelse og en passende hjælp og
rådgivning til voldsramte.
- Derfor skal der
udarbejdes en ambitiøs og konkret handlingsplan med
ressourcer afsat til langsigtede indsatser mod vold i nære
relationer og med ekstra fokus på den omfattende psykiske
vold.
- Handlingsplanen
skal dække strategier for oplysning, forebyggelse,
hjælp og rådgivning samt koordinering mellem relevante
instanser (politi, sociale myndigheder, krisecentre etc.). Det kan
eksempelvis være etablering af ambulant rådgivning og
genetablering af en psykologordning og oplysning til unge om
kærestevold og respekt for individuelle grænser.
- Handlingsplanen
skal svare på, hvordan der sikres mere viden om psykisk vold
i nære relationer, herunder omfanget, konsekvenser og
indsatser og en kortlægning af retspraksis, når det
gælder vold i de nære relationer.
- Derudover skal
der iværksættes oplysningskampagner, der kan skabe
opmærksomhed om psykisk vold i nære relationer, og om
hvilke muligheder for hjælp man som voldsramt har adgang
til.
Skriftlig fremsættelse
Josephine Fock
(Alt):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
skærpet lovgivning og bedre indsats mod psykisk vold.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.