Fremsat den 16. november 2017 af Lisbeth Bech Poulsen (SF),
Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om sikring af billigere lånemuligheder til
boliger og erhverv i yderområder
Folketinget pålægger regeringen
senest den 1. april 2018 at fremsætte lovforslag, der sikrer,
at boliger og erhverv i yderområderne får billigere
lånemuligheder.
Bemærkninger til forslaget
Det er fortsat et stort problem, at boliger og
erhverv i dele af landet ikke kan opnå realkreditlån og
i stedet for er henvist til betydelig dyrere banklån eller
pantebreve - hvis de da overhovedet kan opnå lån. Det
gør det dyrere at bosætte sig og at starte og udvide
virksomheder i disse områder og bidrager dermed til
affolkningen af områderne.
Det opfatter SF som et stort problem, og SF
har derfor flere gange tidligere fremsat forslag til løsning
af problemet. Senest ved beslutningsforslag nr. B 127,
folketingsåret 2016-17. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, sektion A, B
127 som fremsat, sektion B, betænkning over B 127, og sektion
F, møde 97, kl. 14.41, og møde 106, kl. 13.10.
Desværre er SF's forslag blevet stemt ned. SF
fremsætter derfor nu et anderledes forslag, der
pålægger regeringen at gøre noget ved problemet
- men som ikke lægger sig fast på en bestemt
løsning. SF går ud fra, at alle partier, der
anerkender, at der tale om et problem og en urimelighed, kan stemme
for dette beslutningsforslag.
SF's tidligere forslag har gået
på, at der oprettes et realkreditinstitut med en form for
statsstøtte eller -garanti for at løse problemet. Det
er blevet afvist med to typer af argumenter:
1) Markedet løser problemet: Det er den
ideologiske begrundelse, som SF's tidligere forslag er blevet
mødt med. Det er et meget mærkeligt argument, for mens
det er rigtigt, at markedet løser mange problemer, er det
ligeså rigtigt, at der er mange andre problemer, som markedet
ikke løser. Det gælder ikke mindst inden for det
finansielle område, hvor moderne økonomisk teori
angiver en række årsager til, at markedet ikke
løser problemer - hvilket også er en begrundelse for
den ret omfattende regulering af de finansielle markeder, som der
er enighed om, at der er brug for (om end der kan være
uenighed om reguleringens konkrete indhold). Der er på mange
måder tale om, at staten søger at løse de
problemer, som finansmarkederne ikke kan løse. Ud over
regulering er fonde som f.eks. Vækstfonden og
Markedsmodningsfonden samt udviklings- og demonstrationsprogrammer
m.v. udtryk for, at markedet ikke løser alle problemer.
På den baggrund er det svært at se det principielle i,
at staten skulle lade stå til i forhold til problemet med
belåning i yderområderne. Det virker, som om partier,
der ellers hævder at være optaget af
yderområderne, gør dem til ofre for en meget firkantet
for ikke at sige fundamentalistisk form for liberalisme.
2) Staten skal passe på med at påtage sig
en risiko: Dette er et langt mere pragmatisk argument, som
SF har stor forståelse for. Staten påtager sig selvsagt
i forvejen en lang række risici, men det er vigtigt, at de
ikke bliver større, end at de kan håndteres. SF har
noteret sig, at regeringen har lagt op til at overtage 90 pct. af
finansieringen af de almene boliger - det støtter SF varmt -
hvilket er udtryk for, at regeringen vurderer, at det er en risiko,
der netop er håndterbar.
Der er i øvrigt fortilfælde, hvor
regeringen og Folketinget har erkendt, at markedet ikke altid
løser problemet, og har ladet staten påtage sig en
risiko. Det gjaldt f.eks. ved oprettelsen af Dansk Landbrugs
Realkreditfond i 1960.
For at imødekomme risikoargumentet har
SF nedenfor beskrevet en model, der tager højde for dette
problem. SF mener, at en model i den retning er den bedste
løsning på problemet, men er - som sagt - helt
åben over for andre løsninger. Det, SF ikke er
åbne over for, er ikkeløsninger.
En mulig løsning
på låneproblemerne i yderområderne
Der oprettes et særligt
realkreditinstitut, der yder lån i yderområderne til
boliger og erhverv med en sund økonomi, men uden mulighed
for at opnå realkreditlån andre steder.
For at begrænse risikoen for tab ydes
der kun fastforrentede lån uden afdragsfrihed. Desuden
stilles følgende særlige betingelser:
3) Grænsen
for belåning sættes lavere end normalt, f.eks. til 60
pct. eller 70 pct. frem for 80 pct. Det skal ses i sammenhæng
med huspriserne: Et hus i en forstad til København til 3
mio. kr. kræver, at der skaffes anden finansiering på
600.000 kr. (20 pct. af 3 mio. kr.), mens et hus i et
yderområde til f.eks. 750.000 kr. kun kræver anden
finansiering på 225.000-300.000 kr. selv med en lav
belåning på 60-70 pct.
4) Reservebidrag:
Der fastsættes et bidrag på f.eks. 1 pct. om
året, der henlægges i en solidarisk reservefond. Disse
penge betales tilbage, når lånet udløber eller
indfries, dog med fradrag for eventuelle tab, som
realkreditinstituttet har lidt på sin
udlånsporteføjle. Dette bidrag sikrer, at der gradvis
opbygges en betydelig reserve til imødegåelse af
tab.
Disse betingelser betyder også, at en
investering i realkreditinstituttet vil være mindre
risikobetonet, og der bør derfor være gode muligheder
for at tiltrække privat kapital, f.eks. fra pensionskasser. I
det omfang instituttet ikke kan finansieres fuldt ud med private
midler, skal staten træde til med indskudskapital, som f.eks.
kan udgøre 1-2 mia. kr. Der er flere muligheder for at
skaffe disse indskudsmidler, og SF drøfter dem gerne.
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech
Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
sikring af billigere lånemuligheder til boliger og erhverv i
yderområder.
(Beslutningsforslag nr. B 34)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.