B 26 Forslag til folketingsbeslutning om, at beregninger og olieprisscenarier, der ligger til grund for fremtidige politiske aftaler, baserer sig på en forventning om, at Parisaftalens klimamål opnås.

Udvalg: Energi- Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2017-18
Status: Beretning afgivet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 03-11-2017

Fremsat: 03-11-2017

Fremsat den 3. november 2017 af Rasmus Nordqvist (ALT), Josephine Fock (ALT) og Christian Poll (ALT)

20171_b26_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 3. november 2017 af Rasmus Nordqvist (ALT), Josephine Fock (ALT) og Christian Poll (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at beregninger og olieprisscenarier, der ligger til grund for fremtidige politiske aftaler, baserer sig på en forventning om, at Parisaftalens klimamål opnås

Folketinget pålægger regeringen fremadrettet at basere den skønnede olieprisudvikling, som danner grundlag for politiske aftaler, konvergensprogrammer og lign., på Det Internationale Energiagentur, IEA's, 450 parts per million-olieprisscenarie (eller et tilsvarende scenarie), og at et 1,5-gradersscenarie benyttes, når det måtte foreligge.

Bemærkninger til forslaget

Det Internationale Energiagentur, IEA, har udviklet forskellige scenarier til at fremskrive udviklingen i olieprisen:

1) Det centrale New Policies Scenario (NPS), som beregnes ved at tage højde for politiske forpligtelser og planer, herunder de nationale handlingsplaner (NDC'er), som blev indberettet før COP21 i Paris 2015.

2) 450 ppm-scenariet, som beregner olieprisen ud fra 50 pct.s sandsynlighed for, at vi når 2-gradersmålet ved at begrænse koncentrationen af CO2 i atmosfæren til 450 ppm CO2.

3) IEA er i færd med at udarbejde et 1,5-gradersscenarie. 450 ppm-scenariet forudsætter, at nulemissioner nås i 2100, hvor IEA oplyser, at 1,5 grader vil kræve, at det sker mellem 2040 og 2060.

Olieprisen i et 1,5-gradersscenarie vil forventes at være lavere end i et 2-gradersscenarie (450 ppm). Ligeledes vil oliepriser i 450 ppm-scenariet være lavere end i NPS-scenariet, da afgifter på afbrænding af olie gør, at olieefterspørgslen og -produktionen er lavere i ligevægt. Ifølge finansministerens svar på FIU (folketingsåret 2016-17) alm. del - spm. 323 forventes olieprisen i 450 ppm-scenariet således at være 8 pct., 23 pct. og 37 pct. lavere i henholdsvis 2020, 2030 og 2040 end i det centrale New Policies scenario. Det svarer til en forskel på 7 US-dollar, 35 US-dollar og 76 US-dollar i henholdsvis 2020, 2030 og 2040 målt i løbende priser.

I dag benytter regeringen NPS-scenariet som grundlag for den skønnede olieprisudvikling. NPS-scenariet ligger således til grund for bl.a. olieprisskønnene i Økonomisk Redegørelse og Danmarks Konvergensprogram. NPS-scenariet blev eksempelvis anvendt til at beregne tilbagebetalingen til staten af den skattelettelse på ca. 5 mia. kr., der blev givet til olieselskaberne i kraft af Nordsøaftalen af 22. marts 2017. Hvis skønnet for olieprisen i stedet var baseret på 450 ppm-scenariet, ville det rettidigt have afsløret, at de 5 mia. kr. ikke tilbagebetales, hvis Parisaftalen lykkes, jf. finansministerens svar på FIU (folketingsåret 2016-17) alm. del - spm. 323.

NPS-olieprisscenariet er ikke kompatibelt med Parisaftalen, som forpligter alle lande til at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader i forhold til et førindustrielt niveau og at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

I det af regeringen benyttede olieprisscenarie regner man med, at landene kun gør det, de i deres nationale handlingsplaner (NCD'er) inden Parisaftalen meldte, de ville gøre. Med disse handlingsplaner alene vil temperaturstigningen nå langt over de 1,5-2 grader, man blev enige om med Parisaftalen, nemlig mellem 3,5 og 4 grader.

I Parisaftalen står, at landene hvert femte år skal øge ambitionsniveauet i deres nationale handlingsplaner. Det er kun sådan, vi kan nå de 1,5-2 grader. Scenariet til grund for Nordsøaftalen medregner ikke den nødvendige ambitionsøgning, der skal komme for at overholde Parisaftalen, og er dermed baseret på en antagelse om, at Parisaftalen mislykkes med at nå sit mål.

Olieprisscenariet med 450 ppm er derimod baseret på en antagelse om, at et klimamål, der er svagere end Parisaftalen, lykkes: Her beregnes olieprisen ud fra 50 pct.s sandsynlighed for, at vi når 2-gradersmålet ved at begrænse koncentrationen af CO2 i atmosfæren til 450 ppm CO2. Det er dog væsentligt at holde sig for øje i fremtidige politiske aftaler, at dette scenarie kun er et 2-gradersscenarie med lav sandsynlighed: For at nå 1,5-gradersmålet skal vi udlede endnu mindre CO2 i atmosfæren.

Hvis vi vil undgå, at statslige investeringer går imod Parisaftalen, skal vi fremover bruge 450 ppm-scenariet (eller tilsvarende), og et 1,5-gradersscenarie, når det måtte foreligge, som grundlag for politiske aftaler, redegørelser m.v.

Hvis der ikke kan samles flertal for, at 450 ppm-scenariet erstatter NPS-scenariet, bør 450 ppm-scenariet (og 1,5-gradersscenariet, når det måtte foreligge) som minimum bruges som supplement, således at relevante olieprisscenarier i forbindelse med overholdelse af Parisaftalens klimamål fremlægges i forhandlinger, aftaler m.v.

Skriftlig fremsættelse

Rasmus Nordqvist (ALT):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at beregninger og olieprisscenarier, der ligger til grund for fremtidige politiske aftaler, baserer sig på en forventning om, at Parisaftalens klimamål opnås.

(Beslutningsforslag nr. B 26)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.