Beretning afgivet af Energi-, Forsynings-
og Klimaudvalget den 12. april 2018
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 3.
november 2017 og var til 1. behandling den 19. december 2017.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til finansministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med
undtagelse af DF) noterer med tilfredshed, at finansministeren
under førstebehandlingen af beslutningsforslaget ikke var
afvisende over for, at også andre IEA-olieprisscenarier, hvor
vi ser en fuld imødekommelse af Parisaftalen, fremover kan
blive fremlagt i forbindelse med forhandlinger og politiske
aftaler. Flertallet anerkender, at regeringen fremadrettet ikke vil
ændre på grundforudsætningen i de kort- og
mellemsigtede økonomiske fremskrivninger, men glæder
sig over enigheden om, at også beregninger og
olieprisscenarier, der baserer sig på en forventning om, at
Parisaftalens klimamål opnås, fremover kan blive en del
af forhandlingsgrundlag, der ligger til grund for aftaler,
såfremt der er et ønske herom.
Danmark har tradition for at være et
foregangsland, når det gælder investeringer i
klimaløsninger. G20 har med TCFD (Task Force on
Climate-related Financial Disclosures) sat en global ramme for,
hvordan man kan arbejde metodisk hermed. En central anbefaling fra
G20 er, at der i beslutningsgrundlag forud for investeringer
også udarbejdes en følsomhedsberegning med
udgangspunkt i et scenarie, hvor Parisaftalens klimamål
overholdes. Flertallet opfordrer dermed regeringen til fremover,
når det er relevant og muligt, at supplere udgangspunktet i
form af IEA-NPS og futurepriser med følsomhedsberegninger,
hvor den skønnede olieprisudvikling baseres på det til
enhver tid bedst tilgængelige IEA-scenarie, hvor
Parisaftalens klimamål opnås.
P.u.v.
Thomas Danielsen
formand
Bilag 1
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende B 26
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om scenarier for olieprisen, til
finansministeren, og ministerens svar herpå |
|
Oversigt over
bilag vedrørende B 26
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til beretning |
|