Fremsat den 3. november 2017 af Søren Egge Rasmussen (EL), Eva Flyvholm (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Henning Hyllested (EL), Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om bedre og enklere regler for klimatilpasning i kommuner

Folketinget pålægger regeringen at genindføre 100 pct.-medfinansieringsordningen for klimatilpasningsprojekter og forenkle reglerne for medfinansieringsprojekter, herunder at afbureaukratisere samspillet med det statslige forsyningssekretariat, at give forsyningsselskaber mulighed for at være udfører og bygherre og at forenkle finansieringsforholdene ved projekter for private fællesveje.

Bemærkninger til forslaget

Klimaændringerne er i dag en realitet, som bl.a. kommer til udtryk i voldsommere vejr, herunder hyppigere og voldsommere skybrud, der hurtigere end ventet lægger pres på de kommunale spildevandssystemer.

Med virkning fra januar 2013 gennemførte den daværende regering (S, RV og SF), Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en ændring af reglerne for finansiering af klimatilpasningsløsninger gennem vedtagelse af lovforslag nr. L 98 (folketingsåret 2012-13). Reglerne blev ændret, så forsyningsselskaberne kunne indgå i finansiering af overfladeløsninger frem for alene at udbygge kloakker, hvorved der kunne gennemføres projekter, som ikke alene har en regnvandsløsning, men kombinerer den med rekreative formål. Forsyningsselskaberne kunne desuden indgå med 100 pct. finansiering - den såkaldte medfinansieringsordning.

I 2016 ændrede V-regeringen imidlertid ordningen, så kommunerne skulle medfinansiere 25 pct. af investeringen, hvilket virkede som gift på mange klimatilpasningsprojekter, idet mange kommuner ikke kunne finde penge i budgetterne hertil. Konsekvensen var, at mange projekter blev lagt på hylden.

Den oprindelige ordning var endvidere meget bureaukratisk opbygget, idet alle projekter skulle godkendes af et statsligt forsyningssekretariat, der skulle kontrollere, at forsyningsselskaberne ikke hævede taksterne mere, end klimatilpasningsprojekterne berettigede til.

Også andre forhold, som f.eks. bygherrerollen har været et problem, fordi den ikke ligger dér, hvor kompetencen er, nemlig hos forsyningsselskaberne.

Det indgik i aftalen fra 2013, at der i 2015 skulle gennemføres en evaluering af modellen. Denne evaluering er imidlertid først blevet færdig og offentliggjort i april 2017.

Evalueringen viser, at samfundet opnår store besparelser ved at flytte investeringerne til overfladeløsninger frem for traditionelle løsninger med nedgravede rør. De 104 kommunale klimatilpasningsprojekter, der er evalueret, har kostet 1,1 mia. kr., men ville ved traditionelle løsninger under jorden have kostet 4,4 mia. kr. Der er altså tale om en besparelse på 3,3 mia. kr.

Som KL udtaler, kan det kun gå for langsomt med at få gang i projekterne igen, hvilket kræver en tilbagerulning af 25 pct.-kravet, så forsyningsselskaberne igen kan finansiere 100 pct., og at der gennemføres en afbureaukratisering af den oprindelige model.

KL's nyhedsbrev Momentum foretog i 2015 en undersøgelse af reglerne for klimatilpasning. Der blev her peget på en række problemer, som bør håndteres som led i en forenkling af reglerne.

Det danske samfund står over for enorme investeringer i klimatilpasning. Med undersøgelsen og evalueringen har vi nu et redskab til at ændre regelsættet, så vi får en optimal model, der samtidig er den samfundsøkonomisk billigste.

Forslagsstillerne vil fremhæve tre aspekter, som - ud over tilbagerulning til de 100 pct. - bør ændres:

1) Afbureaukratisering af samspillet med Forsyningssekretariatet. Det statslige forsyningssekretariat blev som nævnt oprettet med det formål at kontrollere, at forsyningsselskaberne ikke hævede taksterne mere, end klimatilpasningsprojekterne berettigede til. Dette betød en meget bureaukratisk og tidskrævende proces, idet Forsyningssekretariatet skulle godkende alle klimatilpasningsprojekter. Fra 2016 blev dette ændret, så der ikke længere var krav om forudgående godkendelse af projekter, men i stedet en efterfølgende kontrol. Ifølge evalueringen viser praksis, at medfinansieringsordningen ikke er blevet misbrugt, og at den tætte kontrol derfor i dag må anses for overflødig. Derfor foreslås kravet om samspil med Forsyningssekretariatet yderligere neddroslet ved f.eks. at skifte til en ordning med stikprøvekontrol. Det foreslås, at ordningen tilrettes efter dialog med KL.

2) Forsyningsselskaber skal have mulighed for at være udfører eller bygherre. I dag kan forsyningsselskaberne ikke selv være bygherre. Det er enten kommunerne eller private, som ofte har ringe forudsætninger for at varetage denne opgave. Reglerne bør ændres, så forsyningsselskaberne kan tilbyde at være bygherre i klimatilpasningsprojekter sammen med kommuner eller boligforeninger og sammen med f.eks. grundejerforeninger om klimatilpasning af private fællesveje.

3) Forenkling af finansieringsforholdene ved projekter for private fællesveje, hvor forsyningsselskaber kan medfinansiere væsentlige dele af klimatilpasningsprojekterne. Der er på landsplan kun gennemført få klimatilpasningsprojekter på private fællesveje, selv om potentialet for klimatilpasning af veje er stort, og medfinansiering fra forsyningsselskaberne kan opnås. De få projekter skyldes, at de gældende regler kræver, at grundejerne både skal være bygherre og samtidig lægge ud for forsyningsselskabets medfinansiering ved f.eks. at optage lån, som efterfølgende afvikles over en 20-årig periode via årlige tilskud fra forsyningsselskabet. Disse to forhold er naturligvis en kraftig barriere. Reglerne bør ændres, så forsyningsselskabet både kan tilbyde at være bygherre og erlægge sin medfinansiering ved projektets gennemførelse, så en grundejerforening ikke skal hæfte solidarisk i f.eks. 20 år for denne del af investeringen, til lånet er nedskrevet. Reglerne bør ændres med tilbagevirkende kraft, så de få frontløbere på området kan tilrette finansieringen efter de nye regler.

Generelt opfordrer forslagstillerne til, at regeringen inddrager KL i udarbejdelsen af et bedre og enklere regelsæt.

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre og enklere regler for klimatilpasning i kommuner.

(Beslutningsforslag nr. B 25)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.