Fremsat den 12. oktober 2017 af Jakob Sølvhøj (EL),
Stine Brix (EL), Henning Hyllested (EL),
Christian Juhl (EL),
Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at afskaffe de obligatoriske nationale test og
stoppe Danmarks deltagelse i PISA-undersøgelserne
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2017 at fremsætte de nødvendige
forslag, der afskaffer de obligatoriske nationale test i
folkeskolen og stopper Danmarks deltagelse i
PISA-undersøgelserne.
Bemærkninger til forslaget
Obligatoriske test
I dag er de nationale test obligatoriske i
folkeskolen, og eleverne skal igennem deres skoletid
gennemføre ti obligatoriske nationale test inden for
forskellige fag. De nationale test blev introduceret i 2010 som et
værktøj til at styrke den løbende evaluering af
elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen. De nationale
test skal fungere som et pædagogisk redskab for
lærerne, og testresultaterne skal bidrage til den videre
tilrettelæggelse af undervisningen. Derudover skal de
nationale test fungere som værktøj i skolelederes og
kommuners kvalitetsarbejde (»Evaluering af de nationale test
i folkeskolen«, Rambøll, september 2013).
Siden de obligatoriske nationale test blev
indført, har de været genstand for vedvarende kritik.
I starten var det i høj grad den tekniske afvikling af
testene, der var udsat for kritik, men i de senere år har det
været de nationale tests indhold og anvendelighed, der
konsekvent er blevet kritiseret. Med beslutningsforslaget
ønsker Enhedslisten at imødekomme den massive kritik
af de nationale test, der gennem lang tid er fremført af
lærere og forskere på skoleområdet. Fra mange
sider er det fremført, at de test og undersøgelser,
der i dag er en del af den måde, vi vurderer kvaliteten i
folkeskolen på, ikke lever op til deres formål om at
bidrage til faglige fremskridt for den enkelte elev. Efter
Enhedslistens opfattelse måler de standardiserede
obligatoriske test i folkeskolen ganske enkelt forkert.
På uddannelsesforskeren John Hatties
liste over effektive undervisningstiltag ligger test i forskellige
kontekster meget langt nede - som henholdsvis nummer 79 og 103 -
over tiltag, der fungerer positivt i forhold til elevers
læring (»PISA-matematik«, side 16, Henningsen og
Allerup, Forlaget Matematik, 2017). Hertil kommer, at
undersøgelser har vist, at mange læreres undervisning
påvirkes, så den i alt for høj grad rettes mod
de nationale test - det såkaldte »teaching to the
test«-fænomen. Det at klare sig bedre i test og
undersøgelser bliver et mål i sig selv, og derved sker
der reelt en svækkelse af kvaliteten i undervisningen
(»Nationale test: Danske lærere og skolelederes brug,
holdninger og viden«, Jeppe Bundsgaard og Morten Rasmus Puck,
DPU, Aarhus Universitet og Center for Anvendt Skoleforskning ved
University Collage Lillebælt, 2016).
En rapport fra 2016 dokumenterer, at der
blandt lærerne er en overvejende negativ holdning til
testene. Et flertal af folkeskolelærerne mener, at testene
fylder for meget i deres undervisning. De oplever, at testene
flytter deres undervisningsfokus og deres fag i en uheldig retning.
De vurderer, at testene ikke tilfører dem ny viden, og mener
heller ikke, at de er anvendelige som pædagogisk
værktøj. Det er samtidig vurderingen blandt et flertal
af lærerne, at testene ikke bidrager til at dygtiggøre
eleverne, men til gengæld opleves som en belastning af
især de fagligt svage elever (»Nationale test: Danske
lærere og skolelederes brug, holdninger og viden«,
Jeppe Bundsgaard og Morten Rasmus Puck, DPU, Aarhus Universitet og
Center for Anvendt Skoleforskning ved University Collage
Lillebælt, 2016). Hertil kommer, at professor Jeppe
Bundsgaard i en artikel i Politiken slår fast, at »de
nationale test er ubrugelige«, fordi de hverken giver
mulighed for at få et indblik i den enkelte elevs niveau
eller kan bruges til at målrette undervisningen til den
enkelte elev. Årsagen er bl.a., at målingen er så
upræcis, at den ikke siger noget om den enkelte elevs reelle
faglige niveau. På baggrund af rapporten og forfatterens
kommentarer kan det konkluderes, at testene ikke kan bruges til
det, der var formålet med overhovedet at teste, nemlig at
bidrage til faglige fremskridt for den enkelte elev
(»Nationale test i skolen er ubrugelige«, Politiken,
den 18. januar 2016).
PISA-undersøgelserne
PISA-undersøgelsen blev
gennemført første gang i Danmark i 2000. De 30
OECD-lande, herunder Danmark, og en række ikke-OECD-medlemmer
deltager i undersøgelsen. Undersøgelsen afholdes
hvert tredje år, og hver gang undersøgelsen er blevet
gennemført, har den udløst en betydelig debat,
især om hvordan de danske skoleelever placerer sig i forhold
til de lande, Danmark normalt sammenligner sig med.
Formålet med PISA-undersøgelsen
er ifølge Undervisningsministeriet »at teste, hvor
gode 15-16-årige elever er til at bruge deres faglige kunnen
i det virkelige liv«. Ligesom det er tilfældet med de
nationale test, har PISA-undersøgelserne dog vist sig ikke
at kunne bruges til deres formål. Ifølge en
række forskere, herunder professor Peter Allerup, DPU, Aarhus
Universitet, kan PISA-undersøgelsen på grund af
undersøgelsens metoder ikke bruges til at forudsige noget
om, hvad børn kan eller ikke kan senere hen i livet.
PISA-undersøgelsen kan heller ikke bruges til at sammenligne
Danmark med andre lande. Professor Svend Kreiner har i sin
forskning dokumenteret, at PISA-undersøgelsen bygger
på en metode, der ranglister landene tilfældigt
(»Forsker: PISA-test er ubrugelig«, Politiken.dk, den
25. juni 2013).
Endelig er den internationale styring af PISA
et eksempel på den stigende kommercialisering af
uddannelsesområdet. Det er således det multinationale
selskab Pearson, der i 2016 havde en omsætning på ca.
40 mia. kr. ved salg af undervisningsmaterialer, testsystemer m.v.,
der udarbejder rammerne for PISA-undersøgelserne
(»Uddannelse er en global kæmpeforretning«,
Folkeskolen.dk, den 9. december 2016).
Hvis de obligatoriske nationale test og
PISA-undersøgelsen afskaffes, vil de danske folkeskoler frit
selv kunne vælge, hvordan de ønsker at teste og
evaluere eleverne og indsatserne i folkeskolen. Endvidere
undgår både folkeskolens lærere og elever
år efter år at skulle planlægge og
gennemføre ressourcekrævende og omfattende test og
undersøgelser, der ikke virker efter hensigten. Det vil
efter Enhedslistens opfattelse frigøre ressourcer, der
f.eks. kan bruges til at styrke kvaliteten i undervisningen.
Det er Enhedslistens opfattelse, at både
de nationale test og PISA-undersøgelserne skal afskaffes, da
de ikke kan anvendes til det, der angiveligt er deres formål.
Den danske folkeskole er bedre tjent uden de nationale test og
PISA-undersøgelserne.
Skriftlig fremsættelse
Jakob
Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
afskaffe de obligatoriske nationale test og stoppe Danmarks
deltagelse i PISA-undersøgelserne.
(Beslutningsforslag nr. B 17)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.