Fremsat den 10. oktober 2017 af Søren Egge Rasmussen (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Christian Juhl (EL) og Finn Sørensen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om gennemførelse af en 10-årig skovplan, der skal få Danmark tilbage på sporet med hensyn til en fordobling af skovarealet

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremlægge en skovplan, der sikrer, at den nationale målsætning fra 1989 om en fordobling af skovarealet over en skovgeneration, dvs. inden for 80-100 år, bliver nået, og at efterslæb, herunder etablering af mindst 100.000 ha ny fredskov, indhentes i løbet af de kommende 10 år.

Bemærkninger til forslaget

I 1989 vedtog Folketinget lov om naturforvaltning, som bl.a. havde til formål at forøge skovarealet. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at Miljøministeriet som et ideelt mål vil »finde det ønskeligt, at det danske skovareal fordobles fra de nuværende 12 pct. til ca. 25 pct. af landets areal i løbet af en »trægeneration«, dvs. over det næste trekvarte århundrede« (L 89, Folketingstidende 1988-89, Tillæg A, spalte 2505). Dette mål er der politisk konsensus om, og målet indebærer, at Danmarks skovareal skal øges til i alt 1,1 mio. ha i løbet af ca. 75 år.

En indfrielse af målet forudsætter en årlig vækst på ca. 5.000 ha skov. Selvom skovarealet siden er vokset, er det ikke vokset nok, nemlig kun med godt 3.000 ha årligt de seneste 25 år. Det betyder, at vi aktuelt er 50.000 ha bagud i forhold til målet i Folketingets vedtagelse i 1989 om forøgelsen af skovarealet.

Det danske skovareal er senest opgjort til 670.000 ha, svarende til 15,5 pct. af landets areal, jf. »Skove og plantager 2015 i Forest statistics 2015« (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 2016). Skal vi nå målet om 1,1 mio. ha skov i dette århundrede, skal skovvæksten øges. Vi skal ikke alene op på den nødvendige årlige tilvækst. Vi skal også have indhentet det efterslæb, der er opstået, fordi det hidtil er gået for langsomt.

Beslutningsforslaget indebærer, at dette efterslæb skal indhentes over 10 år, samtidig med at vi kommer op i gear og leverer den krævede årlige skovvækst på 5.000 ha. Samlet betyder det, at der de næste 10 år skal etableres 10.000 ha skov med fredskovspligt årligt. Det betyder, at den årlige udbygning skal tredobles i forhold til i dag.

Etablering af skov tjener mange formål. Udbygningen af skov har siden 1989 fået endnu en vigtig betydning, nemlig som lager for CO2, og en skovplan skal dermed også ses som en integreret del af den danske klimapolitik. En forstærket udbygning af skov vil have en væsentlig klimaeffekt.

Etablering af 10.000 ha skov årligt vil de kommende 10 år optage 6 mio. t CO2. Det svarer til CO2-effekten fra 90 meget store landmøller (3 MW). Fuldt udvokset vil de i alt 100.000 ha skov, der rejses over 10 år, binde 24 mio. t CO2 svarende til Danmarks udledning fra trafikken i knap 2 år. Der er her regnet med et CO2-optag på 10 t/år/ha ved skovrejsning, og med at en udvokset skov i gennemsnit lagrer 250 t CO2 pr. ha (»Fremtidens skov - anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011« og afsnit om statslig skovrejsning på Naturstyrelsens hjemmeside nst.dk).

Ud over klimaeffekten sikrer skov beskyttelse af drikkevand. Etablering af skov anvendes mange steder til at beskytte grundvand, der indvindes til drikkevand. I sådanne vandskove anvendes ikke sprøjtemidler, og der må ikke etableres bebyggelse, industri eller landbrug. Til gengæld kompenserer vandforsyningen en eventuelt privat ejer, så driften hænger økonomisk sammen. Kommuner kan også opkøbe jorde og anlægge vandskove.

Enhedslisten mener, at en skovplan skal sigte på naturnær skovdrift og mere urørt skov, der især har stor effekt på biodiversiteten. Ikke alle former for skov, der erstatter marker, som typisk producerer foder til husdyr, øger biodiversiteten. Størstedelen af de nuværende skove er produktionsskove, hvor træerne står i strømlinede rækker og arterne er få. Hvis vi skal have biodiversiteten og magien tilbage i vores skove, skal vi have mere urørt skov med store græssende planteædere, ingen dræning og lysåbne arealer - gerne i store sammenhængende områder. Og her er kommunerne vigtige. En skovplan bør således via en ændring af planloven pålægge kommunerne at sætte turbo på etableringen af ny fredskov, der f.eks. kan binde eksisterende skovarealer sammen og omdanne eksisterende produktionsskove til skove, hvor naturen sættes i højsædet.

Tilsvarende har skovarealer et rekreativt formål, som også er sundhedsfremmende. Alle kommuner skal ifølge planloven i deres kommende kommuneplaner arbejde med bynære landskaber, hvor der udpeges arealer, som kan bidrage til et attraktivt friluftsliv. Her kan bynær skov være en god løsning. Alle kan lide at komme en tur i skoven og opleve skovens atmosfære og liv. En skovplan bør således indeholde initiativ til en udvidelse af planlovens bestemmelser, f.eks. at kommunerne pålægges at indarbejde skovudbygning i kommuneplanerne og herunder udpege arealer, der kan indfri en national udbygning med minimum 10.000 ha skov årligt.

Gennem naturnær skovdrift produceres også råvarer til byggeri, møbler etc., hvor træ ikke alene kan erstatte andre CO2-belastende materialer, men samtidig fungere som CO2-lager. Hertil kommer restprodukter fra skovdriften, der bl.a. kan bidrage til energisektoren.

En skovplan skal endelig afklare finansieringsbehovet. Både staten, kommunerne, vandforsyninger og private foretager i dag investeringer i ny skov. Statens aktuelle bidrag udgør ca. 110 mio. kr. årligt. En skovplan bør bl.a. sikre kommunerne en statslig medfinansiering, der kan understøtte etablering af ny kommunalt ejet skov, og at eksisterende skove kan ændres til urørt skov.

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af en 10-årig skovplan, der skal få Danmark tilbage på sporet med hensyn til en fordobling af skovarealet.

(Beslutningsforslag nr. B 15)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.