Beretning afgivet af Miljø- og
Fødevareudvalget den 18. april 2018
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 10.
oktober 2017 og var til 1. behandling den 7. november 2017.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7
spørgsmål til miljø- og
fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og
SF) noterer, at der i 2002 tilsyneladende er foretaget en
ændring af den oprindelige målsætning om en
fordobling af skovarealet, så begrebet skovareal er
ændret til skovlandskaber, hvorved arealer, der støder
op til skov, indgår i beregningen. Hermed reduceres
målet for skovvækst markant. Det fremgår
således af miljø- og fødevareministerens svar
på spørgsmål 4, at hvor den oprindelige
målsætning sigtede mod 1.077.000 ha skovareal i
år 2089, er denne med omformuleringen i 2002 reduceret til
663.000 ha i år 2102.
Mindretallet understreger, at det
reducerede mål betyder, at den årlige udbygning af skov
reduceres kraftigt. Udvidelsen af det danske skovareal er vigtig,
både for at øge biodiversiteten og optaget af
drivhusgasser. Et større skovareal vil også betyde, at
flere mennesker får adgang til at nyde skoven. Samtidig er
skovene også med til at sikre rent drikkevand. Derfor ønsker partierne at indgå
i drøftelser med regeringen om, hvordan vi kan øge
skovarealet i Danmark.
P.u.v.
Pia Adelsteen
formand
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 15
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til beretning |
|
Oversigt over spørgsmål og
svar vedrørende B 15
|
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om bekræftelse af tidligere
vedtaget lovforslag om fordobling af skovarealet fra 12 pct. til 25
pct., til miljø- og fødevareministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvornår
målsætningen for fordobling af skovarealet blev
ændret, til miljø- og fødevareministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvad det danske skovareal var i
1989, da den oprindelige målsætning blev fastlagt, til
miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om, hvor stor en årlig
tilvækst i ha skov der i gennemsnit skulle etableres fra
1989, såfremt det oprindelige mål og det reviderede
mål skulle nås, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm., om man kan nå det oprindelige
mål eller det reviderede mål med den eksisterende takt
i skovudbygning på 3.000 ha årligt, til miljø-
og fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvordan det sikres, at kravet om
retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder i
planloven efterleves, og at der rent faktisk sker skovrejsning i
kommunerne, til miljø- og fødevareministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om en beskrivelse af, hvad
»naturnær skovdrift« er, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå |