Fremsat den 26. april 2018 af Holger K.
Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om større hensyntagen til børns
trivsel på asylcentre
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde en samlet plan for forbedringer af børns trivsel i
det danske asylsystem. Planen skal bl.a. sikre, at
Udlændingestyrelsen tager hensyn til barnets tarv i
administrative beslutninger om at flytte familier fra et asylcenter
til et andet, om mulighed for selvhushold og om adgang til ekstern
praktik, arbejde og folkeskole m.m.
Bemærkninger til forslaget
Mennesker - og især børn - skal
behandles ordentligt i Danmark. Det bør en stram
udlændingepolitik ikke ændre på.
Desværre bliver børns trivsel
ikke prioriteret i det danske asylsystem. Familier bliver kastet
rundt mellem landets mange asylcentre, og derfor mangler mange
børn den stabilitet og tryghed, som er altafgørende i
et barns første leveår.
Senest har Dagbladet Information den 10. april
2018 fortalt, hvordan alle asylbørn i et eller andet omfang
lider overlast. Informations artikel er skrevet på baggrund
af Dansk Flygtningehjælps rapport »Trivsel og udvikling
hos børn på asylcentre«, som dokumenterer store
problemer med trivslen hos børn på de danske
asylcentre. Sagsbehandlere beskriver, at børn »bliver
flyttet rundt som høns«, og at der somme tider slet
ikke tages hensyn til barnets tarv i forbindelse med administrative
beslutninger om at flytte børnene (»Socialarbejdere:
Man kunne i princippet lave underretninger om mistrivsel for alle
asylbørn«, Information, den 10. april 2018, og
»Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre -
Om krydsfeltet mellem udlændingeloven og serviceloven«,
Dansk Flygtningehjælp, 2018).
Ikke bare flytningerne, men også den
usikre hverdag, manglende adgang til omverdenen og somme tider
problematiske indkvarteringsforhold bidrager til børnenes
mistrivsel.
Som følge heraf kommer mange af disse
børn til at lukke sig om sig selv. De får svært
ved at knytte bånd til både voksne og børn.
Ligeledes forværres tilstanden for de børn, som lider
af PTSD. Psykologer og eksperter er ikke i tvivl. Det kaos og den
uorden, som vilkårene afstedkommer, harmonerer ikke med
hensynet til det enkelte barns trivsel.
Psykologer i Røde Kors har siden 2009
vurderet og undersøgt trivslen hos en stor gruppe af
asylansøgende børn. Det er Røde Kors'
vurdering, at den omskiftelige hverdag på asylcentrene samt
ophold i mere end et år på et asylcenter kan
medføre psykologiske skader, der vil følge disse
børn hele livet igennem. I dag bliver familier flyttet rundt
med kort varsel, og de bånd, som børnene har etableret
til andre børn og til pædagoger, forsvinder ved de
mange flytninger. Dette medfører ifølge Røde
Kors, at børnene får svært ved at knytte sig til
andre mennesker, hvilket påvirker resten af deres
tilværelse (»Ombudsmandens tilsynssag med
Sjælsmark«, jf. svar på UUI alm. del - spm
552).
Ifølge en undersøgelse foretaget
af SFI bor et barn gennemsnitligt på 6,3 forskellige
asylcentre under asylbehandlingen (Christensen, Else og Vitus
Andersen, Kathrine, »Livsvilkår for børn med
familie på danske asylcentre«,
Socialforskningsinstituttet, 2006 (06:25)). Læser man Dansk
Flygtningehjælps seneste rapport, ser man tydeligt, at dette
problem på ingen måde er løst. Derfor
bærer Danmark fortsat ansvaret for psykiske lidelser og
nedsat udvikling hos alt for mange børn. Det er en skamplet
på et land, der ellers bryster sig af at behandle mennesker
anstændigt.
De uafhængige institutioner, der har
udtalt sig, peger især på følgende problemer:
indkvarteringsvilkår (herunder boligform og
værelsesforhold), selvhushold eller cafeteriaordning,
flytninger mellem centre, adgang til ekstern praktik, arbejde og
folkeskole samt motivationsfremmende foranstaltninger.
Folketinget pålægger derfor
regeringen at udarbejde en plan for at imødekomme kritikken
af asylsystemets behandling af børn. Planen bør
indeholde tiltag, der genopretter hensynet til det enkelte barns
trivsel på de danske asylcentre, fokuserer på
indkvarteringsvilkårene og skaber tryghed og stabile forhold
for de mange asylansøgende familier. Samtidig bør
planen som minimum skitsere, hvordan Udlændingestyrelsen
fremover vil sikre et større hensyn til barnets tarv i
forbindelse med administrative beslutninger om at flytte familier.
Det kunne eksempelvis ske ved at indføre et loft over, hvor
mange gange et barn må flyttes mellem centrene.
Skriftlig fremsættelse
Holger
K. Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
større hensyntagen til børns trivsel på
asylcentre.
(Beslutningsforslag nr. B 142)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.