Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 29. maj 2018

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. april 2018 og var til 1. behandling den 23. maj 2018. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

For Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er det afgørende, at man ikke er tvunget til at opholde sig på Sjælsmark. Beboerne har netop ikke lovligt ophold i Danmark, men kan frit udrejse til enhver tid.

De beboere, der bor på Sjælsmark, har fået afvist deres asylsag og er ikke asylberettigede, men vælger altså at bliver her på trods! Hvis man som forældre skønner, at et ulovligt ophold i Danmark er bedre for ens børn, så må man tage det ansvar på sig som forældre. Vi skal naturligvis behandle børnene ordentligt, hvilke medarbejderne gør på bedste vis, og der skal naturligvis laves de underretninger, der er behov for.

Der er helt grundlæggende forskel på, om man er dansk statsborger eller ej. Hvis man ikke er dansk statsborger, har man ikke de samme rettigheder og muligheder som en statsborger. Det er helt naturligt. Det betyder ikke, at man skal behandle personer, der ikke er danske statsborgere dårligt. Det er heller ikke tilfældet på Sjælsmark.

Dansk Folkeparti støtter ikke beslutningsforslaget, da det ikke løser nogen problemer, men tværtimod tilskynder afviste asylansøgere til at blive her. Det er i vores optik uhensigtsmæssigt.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der er konstateret store problemer med børns trivsel på danske asylcentre. Vi skal i særlig grad henvise til Dansk Flygtningehjælps rapport »Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre - Omkrydsningsfeltet mellem udlændingeloven og serviceloven« og rapporter i forskellige medier, bl.a. Politiken, Information, Danmarks Radio og Radio24syv. Uenigheder i den danske udlændingepolitik bør ikke skygge for, at vi i Danmark har et fælles ansvar over for alle børn, der befinder sig på dansk jord. Det gælder også børn i asylcentre. Partierne er derfor enige om, at der bør gennemføres forbedringer for de pågældende børn. Dette er først og fremmest et ansvar for den til enhver tid siddende regering, og vi opfordrer derfor regeringen til at indkalde til forhandlinger om emnet. Partierne skal i den forbindelse i særlig grad pege på følgende forhold:

- Der skal gøres en indsats for at minimere antallet af flytninger mellem asylcentrene. Røde Kors har siden 2009 ført tilsyn med en stor gruppe af børn på danske asylcentre og har grundigt redegjort for, hvordan de mange flytninger påvirker børnenes trivsel, se »Ombudsmandens tilsynssag med Sjælsmark«, jf. UUI alm. del - svar på spørgsmål 552.

- Der bør være ret til selvhusholdning, også på udrejsecentrene. Så længe mennesker befinder sig i Danmark, bør de have mulighed for at leve et normalt familieliv, hvilket også indebærer muligheden for selvhushold.

- Det bør undersøges, om servicelovens bestemmelser overholdes i tilstrækkelig grad for børn på udrejsecentre.

- Alle børn, som tidligere har modtaget undervisning i folkeskolen, eller som i øvrigt vurderes at være fagligt og socialt modne til folkeskolen, skal tilbydes undervisning i og transport til en kommunal folkeskole nær udrejsecenteret, så længe de er i den alder for undervisningspligt, der i øvrigt gælder i Danmark.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.