Fremsat den 18. april 2018 af Lisbeth Bech Poulsen (SF),
Kirsten Normann Andersen (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre forbrugernes rettigheder ved
køb og vedligeholdelse af elektriske apparater
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. januar 2019 at iværksætte en række
initiativer, der gavner forbrugernes rettigheder ved køb af
elektroniske husholdningsprodukter, herunder:
1) at
indføre et forbud mod, at producenter af elektriske
apparater bevidst designer deres produkter til at have en
begrænset levetid - såkaldt planlagt
forældelse,
2) at forbyde
virksomheder at tage et gebyr for undersøgelse af produkter
inden for reklamationsperioden,
3) at
forlænge reklamationsperioden,
4) at
pålægge producenter at oplyse produktets estimerede
levetid og at sikre, at reservedele til produktet kan erhverves i
denne periode.
Bemærkninger til forslaget
Samfundet er inde i en udvikling, hvor
»køb og kasser« mere og mere præger
virkeligheden.
Ofte er det ufrivilligt, at vi kasserer de
ting, vi ejer. Det kan være, fordi de bryder sammen langt
tidligere, end vi forventede, eller fordi det er alt for dyrt at
få tingene repareret, i forhold til hvad det koster at
købe nyt. Desuden er det ikke nemt at købe holdbare
produkter, fordi man ikke kan se på et produkt, hvor
længe det holder - ligesom det er svært at gennemskue,
hvor krævende og dyr en reparation vil være. Selv den
bevidste forbruger har derfor svært ved at handle.
Ud over det økonomiske tab for den
enkelte forbruger belaster det ressourcer, miljø og klima,
hver gang vi vælger at kassere i stedet for at reparere. Vi
producerer mere og mere affald, jf. Miljøministeriets
rapport »Fremskrivning af generering og behandling af
affald«, Frida 2015, Miljøprojekt nr. 1659, 2015. Det
er en udvikling, der kommer til at ligge os til last, hvis ikke vi
gør noget. Den udvikling ønsker forslagsstillerne at
modvirke gennem en række politiske tiltag som avanceret
genbrug, cirkulær økonomi m.m. Områder, hvor
Danmark heldigvis - bl.a. gennem ressourcestrategier - er i gang,
men hvor der stadig er plads til markante forbedringer. Hver gang
vi smider væk, gør det et indhug i vores
tilgængelige ressourcer, fordi graden af genbrug
sjældent er på 100 pct.
Forbrugere bliver gradvis mere bevidste om at
foretage indkøb på en mere bæredygtig
måde. Med dette beslutningsforslag ønsker Socialistisk
Folkeparti at gøre det nemmere at vælge produkter, der
er funktionsdygtige i en længere periode, og som samtidig kan
repareres nemmere og uden større omkostninger. Det skal
være nemmere og mere gennemskueligt at vælge et
elektrisk apparat, der holder og på den måde ikke
belaster ressourcer, miljø og klima så
hårdt.
Det tyske miljøministerium har
foretaget en undersøgelse af elektriske apparaters levetid.
Den viser, at der er sket et bekymrende stort fald i produkternes
levetid, jf. artiklen »Hårde hvidevarer dør
tidligere og tidligere«, www.ing.dk, den 3. marts 2015.
Eksempelvis viser undersøgelsen, at vaskemaskiners levetid
er et problem. I perioden 2004 til 2012 er den procentvise andel af
apparater, der skal udskiftes på grund af en defekt,
fordoblet. Det er en bekymrende udvikling, som forslagsstillerne
ønsker at ændre på.
For at blive ved vaskemaskinen som et
genkendeligt eksempel vil det for de fleste være en
større investering. Det må antages, at der ikke er
nogen, der køber en vaskemaskine med forventning om, at den
kun holder i 2 år. Derfor giver det mening, at
reklamationsperioden på eksempelvis hårde hvidevarer
svarer til den forventede levetid. Forslagsstillerne vil gerne have
reklamationsperioden forlænget.
Forbrugeren skal endvidere sikres
større gennemsigtighed og bedre oplysning om, hvor
længe det kan forventes at et produkt er funktionsdygtigt.
Dette ønsker forslagsstillerne skal ske ved at
indføre en mærkningsordning, der skal skabe
større tryghed for forbrugeren, og samtidig skal det
gøre det nemmere at foretage mere bæredygtige
indkøb af hårde hvidevarer og andre elektriske
apparater. Som supplement til en sådan ordning ønsker
forslagsstillerne endvidere, at virksomhederne sikrer, at der kan
erhverves de nødvendige reservedele til det apparat, der
måske ellers måtte have været kasseret, fordi det
enten er for dyrt eller besværligt at anskaffe reservedele.
Initiativet skal gøre det nemmere for forbrugeren at
anskaffe sig et produkt, der er holdbart også på den
lange bane.
Initiativerne i beslutningsforslaget skal
også tilgodese virksomhederne, der fremstiller elektriske
apparater. Producenterne skal gives et positivt incitament til at
fremstille produkter, der er mere holdbare og nemmere at få
repareret. Sådanne produkter kan prissættes
højere, og på den måde har forslaget en
kommerciel fordel for virksomhederne. En højere pris er ikke
til gene, da produktet er af bedre kvalitet og ikke skal udskiftes
så ofte.
Beslutningsforslaget indeholder endvidere
forslag om et forbud mod planlagt forældelse, det vil sige,
at fabrikanten bevidst designer sine produkter til at blive ringere
eller helt holde op med at fungere efter et stykke tid. Et
eksempel, der står stærkt, er batteriet i Apples
iPhone; det bliver sløvt og mister gradvis sin holdbarhed,
jf. artiklen »Apple indrømmer: Jo vi gør din
telefon langsommere, men der er en god grund til det«,
www.cw.dk/art/242055, den 21. december 2017.
Tendensen med planlagt forældelse er med
til at forstærke brug og smid væk-kulturen, der ikke er
gavnlig for andre end de virksomheder, der ønsker at narre
og udnytte forbrugerne. Derfor er der brug for at gøre op
med denne måde at fremstille elektronik på. Når
produkter fremstilles, med bevidst henblik på at forbrugeren
skal ty til at købe et nyt i stedet for at få det
repareret, er det til stor gene både for den enkelte
forbruger og for miljøet. Forbrugerrådet Tænk
har kraftigt kritiseret såkaldt planlagt forældelse og
efterlyser politiske tiltag.
Beslutningsforslaget skal være med til
at bære danskernes forbrug mod en mere cirkulær
økonomi, noget forslagsstillerne ved, at regeringen
også er optaget af.
Eksempelvis udtalte miljøminister,
Esben Lunde Larsen, den 7. juni 2017, at han ser et stort
potentiale i cirkulær økonomi. Han sagde bl.a., at
Danmark er moralsk forpligtet hertil, fordi landet har de
nødvendige ressourcer. Se
https://www.regeringen.dk/cirkulaer-oekonomi/video-esben-lunde-larsen/.
Forslagsstillerne er enige med regeringen i, at Danmark har et
ansvar, og derfor fremsætter Socialistisk Folkeparti dette
beslutningsforslag, der skal gøre det nemmere for danskerne
at få produkter, der holdere længere, frem for at
udskifte dem.
Forbrugerrådet Tænk oplyser, at
danske forbrugere ofte bliver mødt med et gebyr for at
få et produkt undersøgt for en defekt, jf. artiklen
»Det holder ikke! « på www.taenk.dk. Socialistisk
Folkeparti mener, at gebyret kan føre til, at produktet
bliver udskiftet i stedet for at blive forsøgt
repareret.
Forbrugerrådet Tænk oplyser
også, at 7 ud af 10 danskere har kasseret et produkt, der
kunne have været repareret, og at 9 ud af 10 personer mener,
at det er vigtigt, at deres produkter kan repareres. Der henvises
til Forbrugerrådet Tænks notat af 11. oktober 2017
»Produkter skal kunne holde og kunne repareres«.
Andre EU-lande har allerede indført en
længere reklamationsfrist end de 2 år, som Danmark
har.
I Finland findes der ingen specifik periode,
og Holland har ingen begrænsninger. Norge har 2 år, og
5 år på genstande, der har en væsentlig
længere levetid. Storbritannien har 6 år, Spanien 3
år, og Sverige ligeledes 3 år, for varer købt
efter den 1. april 2015. Frankrig har endvidere indført en
lovgivning, der tvinger producenter til at oplyse forbrugeren om
levetiden på hårde hvidevarer, herunder at oplyse, hvor
længe man vil kunne få reservedele, og i
Europa-Parlamentet arbejdes der for et forbud mod såkaldt
planlagt forældelse. Der henvises til Forbrugerrådet
Tænks notat »Bedre, billigere og bæredygtige
produkter i handlen«, maj 2015, og Forbrugerrådet
Tænks notat »Produkter skal kunne holde og kunne
repareres«, den 11. oktober 2017, samt artiklen
»Så længe gælder reklamationsretten i
EU« af 17. september 2012 på www.samvirke.dk.
Danmark halter således efter en
række lande, der varetager forbrugerens interesse bedre. Det
ønsker Socialistisk Folkeparti at ændre med dette
beslutningsforslag.
Forslagsstillerne diskuterer gerne de
præcise metoder og tidsfrister. Det afgørende er at
nå målet om, at produkter skal konstrueres, så de
holder længere og er lette at reparere.
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech
Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
sikre forbrugernes rettigheder ved køb og vedligeholdelse af
elektriske apparater.
(Beslutningsforslag nr. B 141)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.