Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 29. maj 2018

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. april 2018 og var til 1. behandling den 3. maj 2018. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til finansministeren og 5 spørgsmål til Folketingets formand til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at reglerne om ministres og folketingsmedlemmers vederlag og pension blev ændret for lidt over et år siden, og partierne har fortsat den samme holdning, som da aftalen blev indgået.

S, V, LA og KF mener, at spørgsmålet om vederlag for politikere handler om at balancere hensynet til på den ene side, at løn og pension skal afspejle det store ansvar, der følger med at være politiker, og på den anden side, at forholdene ikke er så gunstige, at folk går ind i politik udelukkende for økonomiens skyld. Partierne mener, at vi med de nuværende regler har den balance. Vederlag og pension skal ses som en samlet pakke, hvor vederlag og pensionsordningen giver en samlet balance, hvorfor eventuelle ændringer i den ene del vil medføre ændringer i den anden del.

S, V, LA og KF mener, at vilkårene for politikeres vederlag og pension i høj grad skal afspejle reglerne på det danske arbejdsmarked. Det er også derfor, vi hævede pensionsalderen for ministre fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen, så ministre, der optjener ministerpension fra den 1. juni 2017, som udgangspunkt først kan få pensionen udbetalt, når de når folkepensionsalderen.

Hvad angår reglerne for børnepension og børnepensionstillæg, konstaterer S, V, LA og KF, at reglerne svarer til reglerne i tjenestemandspensionsloven, og at der derfor ikke er tale om en unik ret eller et særligt gunstigt vilkår for mini?stres børn. Partierne konstaterer, at hensynet, der ligger til grund for reglerne, er, at et barn fortsat skal have et forsørgelsesgrundlag, hvis der sker ændringer heri som følge af den forhenværende ministers pensionering eller død. Partierne støtter derfor reglerne, som partierne mener er rimelige.

S, V, LA og KF mener, at der alt i alt er tale om rimelige vilkår.

Et mindretal i udvalget (DF, EL, ALT, RV og SF) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Dansk Folkepartis, Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at DF, EL og SF deler stillerne af borgerforslagets modstand imod det nuværende pensionssystem, både for folketingsmedlemmer og for ministre. Det er urimeligt, at man som folketingspolitiker eller minister kan optjene en meget høj pension på ganske få år - en pension, som det ville tage almindelige tjenestemænd et helt arbejdsliv at optjene.

DF's, EL's og SF's beslutning om at stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget skyldes formuleringen af selve forslaget, som efterlader tvivl om, præcis hvilke ordninger der skal ændres.

DF, EL og SF ønsker ligesom stillerne af borgerforslaget, at den fremtidige pensionsordning for folketingsmedlemmer og ministre ændres til en ordning, der ligner de arbejdsmarkedspensioner, som er den mest udbredte pensionsform på arbejdsmarkedet. Dette vil partierne fortsat arbejde for fremadrettet.

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at ALT stemmer hverken for eller imod forslaget, selv om ALT støtter, at ministres og folketingsmedlemmers pensionsordning ensrettes med størstedelen af Danmarks befolkning, som har en arbejdsmarkedspension.

I forslaget er én bestemt arbejdsmarkedspension nævnt, og det bakker ALT ikke op om, da det skal være op til det enkelte medlem at indbetale til den relevante arbejdsmarkedspension. ALT anser det dog primært som et signal fra stillerne af borgerforslagets side, idet man på resten af arbejdsmarkedet kan vælge den relevante arbejdsmarkedspension, og dette mener ALT naturligvis også skal gælde for folketingsmedlemmer og ministre.

I debatten i Folketingssalen om forslaget tegnede der sig en kreds af partier, herunder også ALT, der gerne ville genoptage forhandlingerne om Vederlagskommissionens anbefalinger, således at disse følges i deres helhed.

Dette ønsker ALT for at sikre den åbenhed og gennemsigtighed, som befolkningen har krav på med hensyn til ministres og folketingsmedlemmers løn- og pensionsforhold. I Vederlagskommissionens anbefalinger lægges der bl.a. op til en omlægning af tjenestemandspensionen til en arbejdsmarkedspension, samtidig med at ministres og folketingsmedlemmers løn omlægges til en bruttolønsordning på linje med resten af befolkningens.

Vederlagskommissionen anbefaler, at nettoresultatet bliver det samme indkomstmæssigt, således at bruttolønnen opreguleres ved overgang til en arbejdsmarkedspension. Forslaget her lægger kun op til den ene del af dette, nemlig en overgang til arbejdsmarkedspension, men ALT vil anbefale, at regeringen hurtigst muligt tager initiativ til at genoptage forhandlingerne om at følge Vederlagskommissionens anbefalinger, da det er den mest optimale løsning at følge dem, idet der så vil komme en samlet løsning på alle løndele, pension og andre ordninger, som folketingsmedlemmer og ministre er omfattet af.

Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at RV hilser den fortsatte debat om politikernes vederlag og pension velkommen og vil arbejde aktivt for en yderligere tilnærmelse af pensionsvilkårene for politikere og andre borgere. Den bedste måde at gøre dette på finder RV vil være at gennemføre hele den pakke af ændringer, som blev foreslået af den nedsatte kommission på området. RV kan således ikke støtte at indføre en arbejdsmarkedspensionslignende ordning for politikere uden samtidig at justere vederlaget for politikere, da RV ikke ønsker en markant lavere aflønning af politikere, end tilfældet er i dag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin parti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL) Leif Mikkelsen (LA) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Karen Ellemann (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.