Fremsat den 23. marts 2018 af Kenneth Kristensen Berth (DF),
Pia Adelsteen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mikkel Dencker (DF),
Søren Espersen (DF),
Claus Kvist Hansen (DF),
Jan Erik Messmann (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en folkeafstemning forud for dansk deltagelse
i EU's bankunion
Folketinget pålægger regeringen at
tage initiativ til en folkeafstemning, hvis regeringen
ønsker, at Danmark skal tilslutte sig bankunionen i EU.
Bemærkninger til forslaget
Hvis regeringen ønsker dansk deltagelse
i EU's bankunion, pålægges regeringen med
beslutningsforslaget at afholde en folkeafstemning om en eventuel
dansk deltagelse i EU's bankunion og dermed om, hvorvidt Danmark
fremadrettet skal følge en økonomi- og finanspolitik
dikteret af landene i eurozonen.
Beslutningsforslaget skal ses i
forlængelse af erhvervsminister Brian Mikkelsens udtalelse
om, at regeringen påtænker at inddrage den danske stat
i et tættere samarbejde om bankunionen: »Regeringen
finder det fornuftigt, at vi nu igangsætter et grundigt
arbejde med henblik på at tage endelig stilling til dansk
deltagelse i det styrkede europæiske banksamarbejde i
efteråret 2019« (»Regeringen igangsætter
udvalgsarbejde om mulig dansk deltagelse i EU's styrkede
banksamarbejde«, pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet,
den 4. juli 2017).
Dansk deltagelse i det europæiske
samarbejde vil ifølge Dansk Folkeparti betyde, at der
afgives suverænitet til en overnational myndighed i form af
Den Europæiske Centralbank (ECB). Det vil f.eks. være
ECB og ikke Finanstilsynet, der via en myndighedsafgørelse
kan lukke danske banker/realkreditinstitutter (Den Europæiske
Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om
fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den
Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske
Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de
udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen),
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af
15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for
afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden
for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en
fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU)
nr. 1093/2010 (SRM-forordningen), Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
648/2012 (CRR-forordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og
om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD
IV)).
Af grundlovens § 20, stk. 1 og 2,
fremgår det, at afgivelse af suverænitet kræver
enten fem sjettedels flertal i Folketinget eller en
folkeafstemning. Ifølge Dansk Folkeparti vil en
folkeafstemning om en eventuel dansk deltagelse i den
europæiske bankunion sikre en demokratisk og åben debat
om rækkevidden af en dansk indtræden i den
europæiske bankunion.
Dansk Folkeparti anbefaler derfor en
folkeafstemning, således at befolkningen får mulighed
for at tage stilling til, hvorvidt Danmark skal indlemmes i
bankunionen, hvorved den danske økonomi- og finanspolitik
skal dikteres af bankunionens regler.
I forbindelse med en folkeafstemning må
regeringen fremlægge, hvordan regeringen påtænker
at beskytte det danske realkreditsystem ved en eventuel dansk
indtræden i bankunionen. Som det fremgår af et svar,
som ECB's bestyrelse gav på et møde med regeringen i
2014, anerkender ECB ikke de danske realkreditinstitutters
særlige forretningsmodel (folketingsåret 2015-16,
Europaudvalget, alm. del - spørgsmål 108 og
»Rapport om mulig dansk deltagelse i det styrkede
banksamarbejde«, Erhvervsministeriet, 2015 (bilag 9)).
Grunden til, at ECB ikke anerkender de danske
realkreditinstitutters forretningsmodel, er, at ECB's opgave er at
sikre en harmonisering af banksektoren for derigennem at sikre
stabilitet inden for den monetære union. Ræsonnementet
i EU er, at en harmonisering af banksektoren vil sikre, at
fælles spilleregler har den samme effekt (»Formand
Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand 2017«,
Europa-Kommissionen, 2017). I EU-systemets optik udgør de
danske realkreditinstitutter et problem, fordi deres
forretningsmodeller er svært sammenlignelige med dem, der
findes i andre EU-medlemslande. Det er derfor nærliggende, at
ECB vil kræve realkreditinstitutterne lukket. Men det er
problematisk, fordi realkreditinstitutlån er billigere end
banklån og giver mange danske familier mulighed for at eje
deres eget hjem.
Regeringen må ligeledes redegøre
for, hvordan danskerne fremadrettet bliver forsikret, hvis f.eks.
et pengeinstitut går konkurs. For med en dansk
indtræden i EU's bankunion, vil danskerne blive omfattet af
EU's fælles ordning om indskydergaranti kaldet EDIS,
når ordningen med al sandsynlighed vedtages. Men danskerne er
i forvejen dækket af en dansk indskydergarantifond, nemlig
Garantiformuen (folketingsåret 2015-16, Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget, alm. del - bilag 123). Regeringen
bør fremlægge, hvad det vil koste den enkelte dansker
at træde ud af Garantiformuen og ind i EDIS, og sikre, at
danskerne opnår en bedre dækning i EDIS end i
garantiformueordningen.
Inden en eventuel dansk indtræden i
bankunionen bør der i EU være en afklaring af omfanget
af den sektorfinansierede afviklingsfond, den såkaldte Single
Resolution Fund (SRF). Formålet med SRF er at hjælpe
kriseramte banker efter det såkaldte bail-in-princip,
på samme måde som vi kender det fra de danske
bankpakker. Danskerne skal tage stilling til, om de gennem et
eventuelt medlemskab af SRF ønsker at være
»risikovillige aktionærer«, dvs. »baile
in«. SRF-ordningen må forventes at blive
omkostningstung, fordi den danske stat - gennem en eventuel
deltagelse i den europæiske bankunion - vil være
forpligtet til at indskyde store mængder kapital i
nødlidende sydlandske banker.
Et selvstændigt problem
vedrørende SRF er, at fonden først er oprettet per 1.
januar 2016. Fonden skal derfor først opbygges, hvilket EU
officielt estimerer vil være sket i 2024
(folketingsåret 2015-16, Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget, alm. del - bilag 64, dagsordenpunkt 2). Men ingen
i EU ved, hvad det vil komme til at koste at opbygge SRF. Det
skyldes uenighed om, hvor meget SRF skal polstres for at være
rustet til den næste finanskrise (folketingsåret
2015-16, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, alm. del -
bilag 115).
Ifølge Europa-Kommissionens formand,
Jean-Claude Juncker, så findes der »ikke noget bedre
tidspunkt til at reparere taget, end når solen skinner«
(»Ambitiøs plan om EU-finansminister udfordrer
Danmark«, Altinget, den 7. december 2017). Problemet er, at
sydeuropæiske lande og Frankrig ønsker at bygge et
helt nyt »hus«. Det betyder, at medlemslandenes
indbetalinger til SRF ikke kun skal dække underskud i de
svageste banker, men også dække underskud i de svageste
økonomier, som vi allerede har set det i forbindelse med den
græske bankkrise (»Ambitiøs plan om
EU-finansminister udfordrer Danmark«, Altinget, den 7.
december 2017, og »Land for land: Så meget skylder
Grækenland euro-borgerne«, Politiken, den 30. juni
2015).
Hensigten med en folkeafstemning inden en
eventuel dansk deltagelse i den europæiske bankunion er
både at sikre befolkningens grundlovssikrede ret til at blive
hørt forud for afgivelse af suverænitet og at afklare,
om danskerne ønsker, at danske banker og
realkreditinstitutter beholder deres selvbestemmelse.
Skriftlig fremsættelse
Kenneth Kristensen
Berth (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en folkeafstemning forud for dansk
deltagelse i EU's bankunion.
(Beslutningsforslag nr. B 130)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.