Beretning afgivet af Transport-, Bygnings-
og Boligudvalget den 27. september 2018
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 23.
marts 2018 og var til 1. behandling den 16. maj 2018.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 1 møde.
2. Politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) mener,
at den primære del af jernbanedriften i Danmark skal drives
af DSB. Mindretallet opfordrer derfor ministeren til, at der ikke
sker flere udbud af togdriften på de strækninger, hvor
DSB i dag står for driften, herunder også
S-togsdriften.
Mindretallet konstaterer, at opdelingen af
togdrift og drift af jernbaneinfrastrukturen mellem henholdsvis DSB
og Banedanmark ikke har fungeret optimalt. Mindretallet opfordrer
derfor regeringen til at undersøge mulighederne for at samle
DSB og Banedanmark i et statsligt selskab med henblik på at
tilrettelægge en proces, som skal munde ud i en samling af de
to selskaber.
P.u.v.
Lennart Damsbo Andersen
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende B 129
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til beretning |
|