B 123 Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen i sager om illegal handel med cigaretter og bedre muligheder for politiet til at udføre en styrket kontrolindsats.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Vedtaget

Beslutningsforslag som vedtaget

Vedtaget: 04-06-2018

Vedtaget af Folketinget ved 2.(sidste) behandling den 4. juni 2018

20171_b123_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 4. juni 2018

Folketingsbeslutning

om skærpelse af straffen i sager om illegal handel med cigaretter og bedre muligheder for politiet til at udføre en styrket kontrolindsats

Folketinget pålægger regeringen i 2018 at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at straffen for illegal handel med cigaretter skærpes i særskilt lovgivning på området. Som minimum skal der indføres lovkrav om, at politiet foretager en specifik registrering af illegale cigaretter i POLSAS og udskriver en straksbøde i beslaglæggelsesøjeblikket. Dette selv om både SKAT og politi efterfølgende behandler sagen. Ligeledes skal der oprettes en taskforce, der kan efterforske området med fokus på organiseret kriminalitet og evaluere myndighedsindsatsen over en periode på 1 til 2 år. Forslaget skal træde i kraft den 1. januar 2019.