Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 31. maj 2018
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 23.
marts 2018 og var til 1. behandling den 15. maj 2018.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 3 møder.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Alternativets medlem af udvalget mener, at
det er vigtigt og nødvendigt at bekæmpe illegal handel
med cigaretter. Vi skal komme den omfattende organiserede
kriminalitet, der står bag handelen med illegal cigaretter,
og som finansierer kriminelle grupperinger i rocker- og
bandemiljøet, til livs. Alternativet har også en anden
begrundelse for at støtte dette beslutningsforslag. Det er
ikke mange dage siden, at Folketinget behandlede beslutningsforslag
nr. B 89 fremsat af Alternativet om forhøjelse af afgiften
på tobak. Alternativet fremsatte forslaget om at hæve
prisen på cigaretter, fordi cigaretter er særdeles
sundhedsskadelige. Alternativet mener derfor, at det er et problem,
hvis man kan købe illegale cigaretter, som i endnu
større omfang gør det billigere at ryge.
Herudover er det kendt, at kopicigaretter
kan indeholde endnu flere sundhedsskadelige stoffer end de lovlige
cigaretter. Der er eksempler på, at kopicigaretterne
overskrider de EU-tilladte grænseværdier, og det vil
sige, at de indeholder helt andre ingredienser.
Et mindretal i
udvalget (V, EL, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et andet
mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod
beslutningsforslaget.
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne
Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Per Nørhave (DF)
Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup
Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader
(KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann
(S) Mogens Jensen (S) nfmd.
Rasmus Prehn (S) Morten Bødskov (S) Kaare Dybvad (S) Rosa
Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Josephine Fock (ALT)
Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Karsten Hønge
(SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende B 123
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til betænkning |
|