Fremsat den 23. marts 2018 af Lisbeth Bech Poulsen (SF),
Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om fuld offentlighed om økonomiske
beregninger
Folketinget pålægger regeringen
altid at fremlægge de økonomiske beregninger, der
ligger til grund for lovforslag, aktstykker, regeringsudspil og
-planer samt politiske aftaler og forlig, på en måde,
der sikrer fuld gennemsigtighed, undtagen i de tilfælde, hvor
særlige, konkrete grunde såsom rigets sikkerhed,
statens økonomiske interesser og lign. taler imod en
sådan offentliggørelse.
Bemærkninger til forslaget
Økonomiske beregninger spiller
naturligt nok en central rolle i den politiske beslutningsproces.
Det er som altovervejende hovedregel centraladministrationen,
herunder især Finansministeriet, der står for disse
beregninger. Finansministeriet offentliggør
prisværdigt notater om ministeriets regneprincipper, som i
praksis også gælder for andre ministerier. Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet offentliggør også de
priser m.v., som ministeriet anvender, når der skal regnes
på investeringer på området. Og der er andre,
tilsvarende eksempler.
Forslagsstillerne mener, at vi skal skridtet
videre og have alle beregningsforudsætninger frem i lyset. De
regneark, der indeholder konkrete forudsætninger og
beregninger, skal offentliggøres. Det samme gælder de
kørsler med ADAM og andre modeller, som ligger til grund for
beregningerne, og hvor man skal kunne se, hvilke oplysninger der er
brugt som input - herunder tilpasninger af modellen - og hvad der
er af output. Dette vil tjene flere formål:
Bedre beregninger
Når oplysningerne lægges
åbent frem, bliver der mulighed for, at økonomer og
andre kan vurdere kvaliteten af dem og komme med forslag til bedre
måder at regne på. Det kan føre til en
øget dialog om beregningerne, der giver mulighed for
løbende at forbedre den måde, der regnes på. Det
er præcis den måde, en videnskabelig debat
foregår på - offentliggørelse, kritik og
forbedringer som reaktion på kritikken.
Bedre muligheder for at regne på
alternativer
Når regneark m.v. ligger frit
tilgængeligt, vil det være lettere at regne på
alternativer - f.eks. hvad der sker, hvis man ændrer lidt
på et politisk forslag. Centraladministrationen
offentliggør en del oplysninger, men det sker ofte på
en måde, der gør det vanskeligt at regne videre, enten
fordi man har lavet en hårdhændet afrunding, eller
fordi man kun offentliggør tal for enkelte år.
Kontrol med magten
Det er et godt princip, at magten skal
kontrolleres der, hvor det er muligt. Ved at offentliggøre
beregningerne bliver det lettere for offentligheden at kontrollere,
om de er sobre - f.eks. kan det kontrolleres, om der bruges samme
konkrete forudsætninger i forskellige beregninger, og hvis
det ikke er tilfældet, kan der spørges ind til,
hvorfor ikke. Der kan være legitime grunde, men det skal
kunne forklares.
Forslaget vil således kunne styrke den
demokratiske debat i samfundet, og det er svært at se
argumentet imod en offentliggørelse.
Forslagsstillerne har overvejet at
foreslå, at alle beregninger skal kontrolleres af en uvildig
instans, men det vurderes ikke at være den bedste
løsning. Der vil altid være forudsætninger, der
er baseret på skøn, som man kan diskutere, men som
ikke kan siges at være »forkerte« eller
»rigtige«. Der er mere perspektiv i en åben debat
om forudsætningerne, der som nævnt kan føre til
en løbende forbedring af deres kvalitet.
Konkret forestiller forslagsstillerne sig, at
de endelige regneark og modelkørsler skal lægges frem,
og at det skal ske, samtidig med at et forslag, et aktstykke, et
regeringsudspil eller en plan offentliggøres. For politiske
forlig og aftaler kan der være brug for en vis respit, idet
der skal gives mulighed for at justere beregningerne i forhold til
de »sidste søm, der slås i en aftale«.
Tidligere udgaver, kladder etc. skal ikke
lægges frem (men kan i visse tilfælde være
omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen), men der må
ikke være skåret relevante dele af regneark m.v.
væk i den endelige udgave. Fremlæggelsen skal (hvor det
er muligt) ske i elektronisk form, og regnearkene må ikke
bare indeholde tal (værdier), men skal indeholde formler der,
hvor der er sket en beregning i regnearket, således at man
kan se, hvordan delresultater fremkommer.
Der er nogle undtagelser, hvor der ikke
bør ske offentliggørelse. Det gælder
tilfælde, hvor det vil skade statens økonomiske
interesser (f. eks. beregninger på, hvad et udbud vil koste),
og tilfælde, hvor der er sikkerhedsinteresser på spil
(f. eks. visse beregninger vedrørende forsvar og
efterretningstjenesterne). Omfanget af disse undtagelser bør
drøftes i Finansudvalget.
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech
Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om fuld
offentlighed om økonomiske beregninger.
(Beslutningsforslag nr. B 117)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.