Fremsat den 23. marts 2018 af Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om sociale akuttilbud til borger med psykiske
lidelser, der bor i egen bolig
Folketinget pålægger regeringen
senest den 1. januar 2019 at pålægge kommunerne, at
borgere med psykisk lidelse, der bor i egen bolig, har let adgang
til et socialt akuttilbud.
Bemærkninger til forslaget
Det netop afsluttede satspuljeprojekt om
sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser, der bor i
egen bolig, har vist, at et sådant tilbud er af stor
betydning for den oplevede trivsel for mennesker med psykiske
lidelser, der bor i egen bolig. Der skabes større tryghed,
uhensigtsmæssige indlæggelser kan forebygges, og
mennesker med psykiske lidelser har større sandsynlighed for
at klare sig i egen bolig og for at forbedre deres mentale
velbefindende, når der findes et kommunalt forankret,
døgnåbent og døgnbemandet tilbud, hvor
mennesker med akut psykisk krise kan henvende sig uden visitation
og forudgående aftale.
Socialstyrelsen har gennem to
satspuljeprojekter arbejdet med afprøvning og udbredelse af
sociale akuttilbud i periode 2008-2011 og igen i 2014-2017.
Først gennem »Forsøg med akuttilbud til
mennesker med sindslidelse« og siden »Udbredelse af
sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen
bolig«. Projekterne er nu afsluttet, og evalueringen viser
gode resultater. For eksempel angiver brugerne, at deres mentale
velbefindende er øget med 20 pct. i ugerne efter kontakt til
de sociale tilbud, og brugerne har også færre
indlæggelser og sengedage i den almene psykiatri. Også
på længere sigt er der gode resultater, idet der
indledningsvis ses en stigning i antallet af ambulante besøg
i behandlingspsykiatrien, men denne udvikling erstattes af
færre besøg efter 6 måneder. Der er nu gennem
serviceloven åbnet for, at kommunerne må etablere
sociale akuttilbud. (»Evaluering af forsøg med
akuttilbud til mennesker med sindslidelser«, NIRAS,
Socialstyrelsen, januar 2013. »Udbredelse af sociale
akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig«,
afsluttende evaluering, Deloitte, august 2017.)
Forslagsstillerne ønsker, at etablering
af sociale akuttilbud bliver indarbejdet i den kommende plan for
psykiatrien og således integreres med den øvrige
psykiatri. Forslagsstillerne ønsker endvidere, at kommunerne
forpligtes til at sikre, at alle borgere har mulighed for let
adgang til et akuttilbud. Tilbuddet skal som minimum indeholde tre
kerneydelser:
- En akuttelefon,
der er åben for telefoniske henvendelser døgnet rundt
alle ugens dage.
- Mulighed for, at
mennesker døgnet rundt kan møde op i akuttilbuddene
uden visitation eller forudgående aftale og modtage akut
støtte, omsorg eller rådgivning.
- Mulighed for at
overnatte i akuttilbuddene for mennesker med akutte psykiske
problemer, hvis de oplever behov for det.
Akuttilbuddet skal desuden indeholde en
udkørende funktion, hvor en medarbejder kan tage hjem til en
person, der har fået det akut psykisk dårligt og har
svært ved at forlade hjemmet.
Målgruppen for akuttilbuddene er voksne
mennesker, der enten er psykisk sårbare eller har en psykisk
lidelse og bor i egen bolig, men som ikke generelt har behov for
psykiatrisk behandling.
Akuttilbuddet skal være kommunalt
forankret, men samarbejde med de øvrige aktører
på social- og sundhedsområdet, f.eks. den regionale
behandlingspsykiatri eller kommunens socialforvaltning. I
modsætning til ved henvendelse til øvrige tilbud skal
der være mulighed for anonym kontakt. Såfremt kommunen
er for lille, til at det giver praktisk mening med et lokalt
forankret tilbud, kan to kommuner samarbejde om at drive et
akuttilbud. Dette kunne for eksempel gælde Læsø
Kommune.
Der skal være to muligheder for
kommunerne for at etablere akuttilbud, afhængig af hvilke
muligheder kommunen har inden for de eksisterende rammer og tilbud
i kommunen til personer med psykisk lidelse i øvrigt.
Tilbuddet kan således enten etableres som et integreret
tilbud, hvor akuttilbuddet etableres i fysisk og organisatorisk
sammenhæng med f.eks. et socialpsykiatrisk tilbud, eller som
et semiintegreret tilbud, hvor det ikke nødvendigvis deler
fysisk placering med øvrige socialpsykiatriske tilbud, men
samtænkes hermed organisatorisk. Erfaringer fra det tidligere
forsøg viser, at det integrerede akuttilbud har lavere
etablerings- og driftsomkostninger og har større sikkerhed
og tryghed for medarbejderne, hvorimod de semiintegrerede
akuttilbud har lettere ved at have fokus på den konkrete
opgave og at få kontakt med mennesker, der ikke tidligere har
været i kontakt med psykiatrien og med den gruppe, der
afholder sig fra kontakt på baggrund af oplevelser fra
tilstødende bosteder.
Den faglige tilgang på akuttilbuddene
skal følge med den faglige udvikling inden for
området, men skal i udgangspunktet være baseret
på en recovery- og empowermentorienteret tankegang, hvor
fokus er på det enkelte menneskes ønsker og behov, og
hvor det centrale er, at de, der henvender sig, får mulighed
for at komme sig helt eller delvis efter en psykisk krise og
udvikle deres kompetencer og ressourcer
Akuttilbuddene skal etableres med
processtøtte fra Socialstyrelsen og understøttes af
regionenerne med henblik på kompetenceudvikling.
Finansiering
I satspuljeprojektet »Udbredelse af
sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen
bolig« er den gennemsnitlige udgift pr. henvendelse opgjort
til 1.800 kr., og den gennemsnitlige udgift pr. person, der har
henvendt sig i tilbuddet, er 13.700 kr. Det svarer til en samlet
udgift pr. akuttilbud på 4,3 mio. kr., hvoraf etablering af
tilbuddet udgør ca. 0,3 mio. kr. Opgørelsen er for en
2-årig periode. Hvis tilbuddene etableres som integrerede
tilbud, vil omkostningerne være lavere, da allerede ansat
personale kan tage sig af nogle opgaver, f.eks. passe vagttelefonen
i nattetimerne. Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med
psykiske lidelser i egen bolig, Deloitte, august 2017.
På baggrund af beregninger baseret
på Socialstyrelsens evaluering af omkostningerne til drift og
etablering af sociale akuttilbud vurderes det, at udgifterne det
første år vil udgøre i alt ca. 230 mio. kr., og
efter etablering vil udgifterne i alt være ca. 205 mio. kr.
årligt.
Disse udgifter kan eksempelvis finansieres ved
at genindføre en udligningsskat på 3 pct. på
pensionsudbetalinger over 300.000 kr., hvilket giver en
indtægt på 400 mio. kr. Forslagsstillerne er dog meget
villige til at drøfte andre muligheder for finansiering.
Evalueringer af projekterne med sociale
akuttilbud tyder på, at tilbuddene giver en aflastning for
den etablerede behandlingspsykiatri. Herved opnås en
besparelse, når det ikke bliver nødvendigt med akutte
indlæggelser. I satspuljeprojektet i 14 kommuner sås en
gennemsnitlig nedsat indlæggelsestid med 6 dage, hvorved der
kunne opnås en besparelse på 21.600 kr. pr. person.
Forslagsstillerne vil ikke indregne en potentiel besparelse i
etableringen af de akutte pladser, da den vil udmøntes
forskelligt afhængigt af gruppen, der tilknyttes og får
gavn af tilbuddene.
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
sociale akuttilbud til borger med psykiske lidelser, der bor i egen
bolig
(Beslutningsforslag nr. B 109)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.