Beretning afgivet af Social-, Indenrigs-
og Børneudvalget den 20. september 2018
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 23.
marts 2018 og var til 1. behandling den 23. maj 2018.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til børne- og socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT, RV
og SF) konstaterer, at evalueringen af de to satspuljeprojekter om
afprøvning og udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker
med psykiske lidelser, »Forsøg med akuttilbud til
mennesker med sindslidelse« og »Udbredelse af sociale
akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig«,
har vist gode resultater. På den baggrund har Folketinget
ændret loven, så det fra den 1. januar 2018 er muligt
for kommuner at oprette og drive sociale akuttilbud.
Flertallet anmoder ministeren om at
opfordre kommunerne til at benytte sig af muligheden for at oprette
sociale aku?ttilbud - eventuelt i samarbejde med andre kommuner -
til gavn for borgere med psykiske lidelser.
Flertallet konstaterer desuden, at
regeringen har annonceret en udviklingsplan for psykiatrien i
efteråret 2018, og opfordrer i den anledning regeringen til
at inkludere sociale akuttilbud i handlingsplanen og at
foreslå initiativer, som kan udbrede de sociale akuttilbud
til flere kommuner, så det sikres, at alle borgere har lige
adgang til hjælp, omsorg og rådgivning i forbindelse
med akut psykisk krise.
P.u.v.
Troels Ravn
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende B 109
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til beretning | 2 | 2. udkast til beretning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende B 109
Spm.nr. | Titel | 1 | MFU spm. om, hvordan ministeriet når
frem til de anslåede udgifter til etableringen af de
foreslåede akuttilbud, og hvad skønnet er baseret
på, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå |
|