B 105 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624.

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Vedtaget

Betænkning

Afgivet: 29-05-2018

Afgivet: 29-05-2018

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 29. maj 2018

20171_b105_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 29. maj 2018

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. marts 2018 og var til 1. behandling den 5. april 2018. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Udtalelse fra udvalget

Udvalget noterer sig, at beslutningsforslaget er fremsat, inden den endelige forordning er vedtaget, for at give Folketinget god tid til at drøfte forordningen forud for afgivelse af samtykke. Danmark skal meddele sit samtykke senest 6 måneder efter vedtagelse af forordningen.

Udvalget finder, at det ikke er hensigtsmæssigt at bede om Folketingets samtykke, før forordningens endelige form er kendt. Ministeren har over for udvalget tilkendegivet, at der er opnået politisk enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet, og at indholdet derfor ikke længere forhandles. Set i det lys finder udvalget, at forordningens indhold er kendt, og at Folketinget kan behandle beslutningsforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at adgangen til myndighedernes lagring af og søgeadgang i indsamlede sundhedsoplysninger, således som reglerne er beskrevet i svarene på spørgsmål 6, 7 og 9-11 til beslutningsforslaget, er meget vidtgående. På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte beslutningsforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 105



Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget


3
EU pressemeddelelse om enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om ETIAS af 25. april 2018


4
1. udkast til betænkning
5
Fortroligt dokument


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 105



Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ETIAS-systemet i højere grad end USA's ESTA-system vil være sikret mod fejl, der betyder, at personer uden relevant grund afskæres fra indrejse, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om regeringen har overvejelser om, at ETIAS-systemet kan føre til, at Danmark ophæver visumpligten i forhold til en række lande, fordi ETIAS i forhold til visse lande kan erstatte visumpligten som sikring mod indrejse af personer, som ikke bør have adgang til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om ministeren vil redegøre nærmere for regeringens overvejelser, med hensyn til at man med fremsættelsen af dette beslutningsforslag beder Folketinget tage stilling til dansk tilslutning til en forordning, der ikke foreligger i sin endelige form, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren vil redegøre for debatten i Europa-Parlamentet om forslaget, herunder beskyttelsen af personfølsomme oplysninger, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
5
MFU spm., om ministeren vil redegøre for, hvor langt behandlingen af ETIAS-forordningen er kommet i Europa-Parlamentet og Rådet, og om der kan forventes ændringer i forordningen, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
6
MFU spm., om forslaget vil sikre, at man ikke risikerer at lagre sygdomsoplysninger på indrejsende i en lang periode, og om, hvordan den type oplysninger vil blive brugt, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
7
MFU spm., om nationale myndigheder vil kunne få adgang til sygdomsoplysninger på ansøgere i ETIAS, og om disse oplysninger i så fald forventes at måtte udveksles med andre nationale myndigheder, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
8
MFU spm., om ministeren vil redegøre for, hvilket ansvar en rejseoperatør pådrager sig, hvis denne for eksempel står for bustransport over grænsen, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
9
MFU spm. om, hvilke planer der er for, hvilke oplysninger der skal lagres i ETIAS, hvor længe de skal opbevares, og hvem der har adgang til at søge i dem, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
10
MFU spm. om, hvilke nationale myndigheder regeringen har planer om skal have adgang til at søge oplysninger i ETIAS, og om disse nationale myndigheder må optage og lagre oplysninger fremsøgt i ETIAS i egne databaser, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
11
MFU spm. om, hvordan de registrerede oplysninger i ETIAS sikres, så adgangen til data begrænses til det nødvendige, og om oplysninger i ETIAS er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforordningen), til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå