Fremsat den 20. marts 2018 af Alex Ahrendtsen (DF),
Tilde Bork (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Marlene Harpsøe (DF),
Christian Langballe (DF),
Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afbureaukratisering af kunstneriske
uddannelser under Kulturministeriet
Folketinget pålægger regeringen at
fritage de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet for at aflægge årsrapporter med
tilhørende opgørelser over statsligt fastsatte
måltal m.m. I stedet skal uddannelsesinstitutionerne
løbende følge, hvordan dimittenderne klarer sig efter
endt uddannelse.
Bemærkninger til forslaget
Det er administrativt ressourcekrævende
for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet, at de pålægges at udarbejde
årsrapporter, hvor de bl.a. skal dokumentere, at de lever op
til nogle centralt fastsatte måltal. Det kan f.eks.
være vedrørende internationalisering. I stedet for at
opgøre, at der har været afholdt x antal
undervisningstimer af en udenlandsk gæstelærer eller
afholdt x antal besøg i udlandet, bør institutionerne
have frihed til at tilrettelægge uddannelserne ud fra, hvad
der skønnes at give bedst værdi for de studerende i de
enkelte uddannelsesforløb. Fokus skal således flyttes
fra det kvantitative og målbare til de resultater, som
institutionerne rent faktisk opnår, det vil sige, hvor godt
dimittenderne klarer sig efter endt uddannelsesforløb.
Der er gennem årene foregået en
djøfisering af de kunstneriske uddannelser, hvor
ressourcerne flyttes fra kerneopgaverne til administration. Det
skyldes stadigt stigende krav om kontrol og målbarhed af
institutionernes aktiviteter. Men ikke alt, hvad der har
værdi, kan måles, og ikke alt, hvad der kan
måles, har værdi. Ud fra den erkendelse bør der
være større tillid til, at den kunstneriske ledelse af
et uddannelsesforløb tilrettelægger det med fokus
på at opnå den bedste kunstneriske udvikling hos de
studerende. Ved at følge dimittenderne fra
uddannelsesinstitutionerne og se på, hvordan de klarer sig
med hensyn til indtægt, udstillingshyppighed, solgte
værker el.l. både regionalt, nationalt og
internationalt kan man få en mere retvisende målestok
for kvaliteten af uddannelserne. Derved viser
uddannelsesinstitutionerne bedst deres berettigelse.
Kunstneriske uddannelser uden for hovedstaden
er mere sårbare, fordi de ofte er mindre målt på
studerende og omsætning. De stadigt stigende krav til
afrapportering og indberetninger øger belastningen for
særlig disse institutioner, uden at det nødvendigvis
fører til indholdsmæssigt bedre uddannelser. Derfor
foreslog rektor for Rytmisk Musikkonservatorium, Henrik Sveidahl, i
sin rapport, »De kunstneriske uddannelser«, fra 2017 at
centralisere og fusionere de kunstneriske uddannelser for at
imødegå disse stigende udfordringer. Med
beslutningsforslaget ønsker stillerne at gå en anden
vej. Ved at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner fritages for
disse afrapporteringskrav, kan de koncentrere sig om deres
kerneopgave: at uddanne. Det vil især styrke de mindre
uddannelser uden for hovedstaden, fordi de dermed får
større frihed til at koncentrere sig om at uddanne.
Hensigten er altså at styrke de kunstneriske uddannelser i
hele landet til gavn for især borgerne uden for
hovedstaden.
Økonomi
Der må forventes en administrativ
besparelse for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner som
konsekvens af den foreslåede afbureaukratisering. De
frigjorte ressourcer kan i stedet af institutionerne anvendes til
deres kerneopgave: uddannelse af kunstnere, der kan klare sig efter
endt uddannelsesforløb.
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen
(DF) m.fl.:
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afbureaukratisering af kunstneriske uddannelser under
Kulturministeriet.
(Beslutningsforslag nr. B 100)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.