Fremsat den 10. oktober 2017 af Pelle Dragsted (EL),
Josephine Fock (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpet tilsyn med pengeinstitutter og
realkreditinstitutter, hvad angår deres begrundelser for at
hæve bidragssatserne
Folketinget pålægger regeringen
inden den 15. oktober 2018 at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de fornødne ændringer i
administrative forskrifter med henblik på at indføre
et skærpet tilsyn med pengeinstitutter og
realkreditinstitutter, hvad angår deres begrundelser for at
hæve bidragssatserne, og tilsyn med hvorvidt anvendelsen af
denne merindtægt sker i overensstemmelse med den afgivne
begrundelse. En særlig tilsynsmyndighed under f.eks.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal således fremover
vurdere, om der er en saglig begrundelse for, at bidragssatsen
hæves. En saglig begrundelse for at hæve bidragssatsen
er, at lovgivning pålægger banken eller instituttet
yderligere kapitalkrav, eller at der på grund af tab på
udlån er et ekstraordinært behov for at hæve
bidragssatsen. Et ønske om øget indtjening til
ejerkredsen er således ikke en saglig begrundelse for at
hæve bidragssatserne. Ydermere skal tilsynsmyndigheden
kontrollere, hvorvidt omfanget af bidragssatsstigningen står
mål med det ekstra kapitalbehov. Det skal således ikke
være muligt for en bank eller et realkreditinstitut at
kræve mere ind i bidragssatser, end det sagligt begrundede
kapitalkrav kræver, således at en stigning i
bidragssatser de facto genererer en merindtægt, som
overføres til f.eks. det pengeinstitut, der ejer
realkreditinstituttet el.lign. Sluttelig skal tilsynet også
tilse, at bidragssatsen sættes ned igen, når
kapitalbehovet er opfyldt.
Bemærkninger til forslaget
Der har i løbet af det seneste år
været en stigende kritik af realkreditinstitutter og
realkreditforeningers stigende bidragssatser.
Konkurrencerådets rapport fra august 2017 »Konkurrencen
på realkreditmarkedet« påpeger, at
bidragssatserne er steget markant siden 2009, og for visse
låntyper er bidragssatserne fordoblet i perioden. Det har
store omkostninger for almindelige menneskers privatøkonomi.
Realkreditinstitutternes og realkreditforeningernes
hovedargumentation for, at bidragssatserne gentagne gange er blevet
hævet, har været stigende kapitalkrav, der har sit
primære udgangspunkt i Baselkomiteens løbende krav om
øget kapitalbeholdning hos de finansielle
aktører.
En række kritiske artikler i
erhvervspressen har dog peget på, at det langtfra kun er for
at klare kapitalkrav, at banker og realkreditinstitutter
hæver bidragssatserne. Derimod sender de
realkreditinstitutter, der direkte er ejet af en bank, i stor stil
milliarder af kroner videre til bankerne, der således har en
stor indtjening på de stigende bidragssatser.
Konkurrencerådet skriver i deres analyse, at »I
regnskabsåret 2016 har både Realkredit Danmark og
Nordea Kredit udbetalt næsten hele det samlede overskud i
udbytte. Det tyder således ikke på, at disse
institutter mangler kapital«. Også en konstellation,
hvor et realkreditinstitut har en række samarbejdsbanker, har
ved nærmere undersøgelse vist, at samarbejdsbankerne
har presset på for at få øget indtjeningen
på bidragssatser. En bank, der også udsteder
realkreditlignende lån, har åbent meldt ud, at
bidragssatserne på sigt skal give stadig mere indtjening til
banken. Ifølge erhvervspressen er der således ikke en
sammenhæng mellem de anvendte begrundelser for at hæve
bidragssatserne (øgede kapitalkrav), og hvad pengene reelt
bliver brugt til (indtjening til bankerne).
Som det fremgår af »Rapport fra
Ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på
realkreditmarkedet«, september 2016, skal ændringer i
bidragssatser varsles og begrundes. Finanstilsynet kan på
baggrund af § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 332 af 7.
april 2016 om god skik for boligkredit foretage en vurdering af,
hvorvidt ændringen i bidragssatsen er vilkårlig. Det
fundamentale problem er dog, at »Finanstilsynet har
imidlertid ikke mulighed for i forhold til et konkret kundeforhold
at vurdere, om betingelserne for at hæve bidraget, som
fremgår af aftalen, er opfyldt. Dette gælder også
i forhold til, om de væsentligste forhold, der har betydning
for størrelsen på bidragsforhøjelsen svarer til
det, der er anført som begrundelse« (jf.
Ekspertudvalgets rapport, side 21).
Beslutningsforslaget har til formål at
give en særlig tilsynsmyndighed under f.eks. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen det nødvendige grundlag for ikke blot at
vurdere, om en begrundelse for stigende bidragssats er
vilkårlig, men også at vurdere, om den er saglig og i
overensstemmelse med, hvad pengene fra bidragssatserne faktisk
anvendes til. Forslagsstillerne foreslår for det
første en indskrænkelse af, hvornår man ud fra
et saglighedskriterium kan hæve bidragssatserne. Dette kan
man i tilfælde, hvor nye lovkrav pålægger banker
og realkreditinstitutter øgede kapitalkrav, eller i
tilfælde, hvor tab på udlån medfører et
ekstraordinært kapitalbehov, som bidragssatserne så
dækker (hvilket historisk er, hvad bidragssatserne
primært blev anvendt til).
I de tilfælde, hvor en saglig
begrundelse anvendes i forbindelse med en hævelse af
bidragssatserne, skal tilsynsmyndigheden
1) godkende
begrundelsen ved at kræve dokumentation for kapitalbehovets
størrelse,
2) tilse, at
bidragssatserne ikke hæves mere, således at
realkreditinstituttet eller banken får en merindtægt i
forhold til at dække kapitalbehovet,
3) tilse, at
pengene fra de hævede bidragssatser faktisk anvendes til at
dække kapitalbehovet og ikke overføres til f.eks. en
ejende bank, samarbejdsbanker el.lign., og
4) tilse, at
bidragssatser sættes ned igen, når kapitalbehovet er
dækket.
Danmark har en lang tradition for meget
billige boliglån grundet den særlige danske
foreningsstruktur på realkreditområdet. Meget tyder
på, at bankernes overtagelse af realkreditinstitutter og
opbyggelsen af »finansielle supermarkeder«, betyder
stigende omkostninger for boligejerne, fordi bankerne ser
bidragssatserne som en bekvem måde at øge indtjeningen
på, fordi omkostningerne ved at skifte låneudbyder er
meget høje og konkurrencen derfor er stærkt
begrænset. Samtidig med dette er lovgivningen på
nuværende tidspunkt for slap. Det er derfor nødvendigt
med et skærpet tilsyn og en begrænsning af, hvilke
saglige begrundelser der er for at hæve bidragssatserne, for
at forsvare den billige danske model for boliglån.
Skriftlig fremsættelse
Pelle Dragsted
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
skærpet tilsyn med pengeinstitutter og realkreditinstitutter,
hvad angår deres begrundelser for at hæve
bidragssatserne.
(Beslutningsforslag nr. B 10)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.