Samlenotat
Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til EU's 2024-budget
KOM (2024) 931
Nyt notat
1. Resume
9. august 2024
Kommissionen fremsatte d. 19. juli forslag til ændringsbudget 4
til EU’s 2024-budget
vedrørende
ajourføring af indtægter (egne indtægter) og justering af bevillinger for en række decentrale agentu-
rer.
Med forslag til ændringsbudget 4 indarbejdes opdaterede skøn for indtægtssiden, herunder med-
lemslandenes toldindtægter, momsgrundlag, BNI-niveauer samt skøn for mængden af ikke-genan-
vendt plastemballage for 2024. Herudover foreslås det at øge bevillingerne for en række decentrale
agenturer for i alt 12 mio. euro. Kommissionens forslag skønnes samlet set at øge det danske EU-
bidrag under det statslige delloft for driftsudgifter med 574,9 mio. kr. På indtægtsbudgettet redu-
ceres nettoindtægterne med 262,5 mio. kr. sfa. lavere toldindtægter.
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til 2024-budgettet, idet der er
tale om et ændringsbudget af teknisk karakter, der primært implementerer opdateringer til EU-
budgettets indtægtsside. For så vidt angår justeringerne på udgiftssiden finder regeringen, at mer-
udgifterne til de decentrale agenturer i videst muligt omfang bør finansieres ved omprioriteringer.
2. Baggrund
Kommissionen har d. 19. juli 2024 fremlagt forslag til ændringsbudget nr. 4
til EU’s
budget for 2024 (KOM (2024) 931). Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) art. 314 vedr. beslutningspro-
ceduren for budgettet, finansforordningens art. 44
1
og ordningen for Den Europæ-
iske Unions egne indtægter.
2
Forslaget er modtaget i dansk sprogversion d. 1. august 2024.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 indeholder en række tekniske opdate-
ringer til EU-budgettets indtægtsside, der traditionelt foretages en gang årligt i hen-
hold til de seneste økonomiske prognoser. Dertil kommer en række tilpasninger af
udgiftssiden.
1
2
Forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018.
Rådets afgørelse (EU, Euratom) nr. 2020/2053 af 14. december 2020.