Ministeren oplyser i svar på UUI alm. del – spm. 409 af 19. februar 2019, at ministeriet for så vidt angår udelukkelsessagerne allerede i april-maj måned 2017 blev opmærksom på, at praksis skulle ændres for personer afskåret for ophold efter § 10, stk. 4, men at denne ændrede praksis ikke på daværende tidspunkt blev meldt ud, og under samrådet med ministeren om Paposhvili-dommen den 20. februar 2018 erkendte ministeren, at praksis burde være meldt ud tilbage i april-maj måned. Vil ministeren på den baggrund oplyse, om det er i overensstemmelse med grundlæggende forvaltningsretlige principper ikke at oplyse om en praksisændring, hvordan en sådan praksisændring i så fald burde offentliggøres, hvorfor praksisændringen i dette tilfælde ikke blev meldt ud, hvornår ministeren selv blev bekendt hermed, og om ministeriet i de konkrete sager – trods manglende offentliggørelse af praksisændringen – har behandlet konkrete sager i overensstemmelse hermed, herunder undladt at udsende personer i strid med den nye praksis samt orienteret relevante advokater mv. og ansøgere om den nye praksis?
Dato: 22-02-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne:
flygtninge og asylansøgere