Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1872205_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 446 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 446:
Ministeren oplyser i svar på UUI alm. del - spm. 409 af 19. februar 2019, at
ministeriet for så vidt angår udelukkelsessagerne allerede i april-maj måned 2017
blev opmærksom på, at praksis skulle ændres for personer afskåret for ophold
efter § 10, stk. 4, men at denne ændrede praksis ikke på daværende tidspunkt
blev meldt ud, og under samrådet med ministeren om Paposhvili-dommen den
20. februar 2018 erkendte ministeren, at praksis burde være meldt ud tilbage i
april-maj måned. Vil ministeren på den baggrund oplyse, om det er i
overensstemmelse med grundlæggende forvaltningsretlige principper ikke at
oplyse om en praksisændring, hvordan en sådan praksisændring i så fald burde
offentliggøres, hvorfor praksisændringen i dette tilfælde ikke blev meldt ud,
hvornår ministeren selv blev bekendt hermed, og om ministeriet i de konkrete
sager - trods manglende offentliggørelse af praksisændringen - har behandlet
konkrete sager i overensstemmelse hermed, herunder undladt at udsende
personer i strid med den nye praksis samt orienteret relevante advokater mv. og
ansøgere om den nye praksis?
Svar:
Som også nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 413 fra Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg (denne samling) er praksis for meddelelse af humanitær
opholdstilladelse siden indførelsen af udlændingelovens § 9 b, stk. 1, løbende
blevet præciseret og korrigeret.
Folketinget er løbende blevet orienteret om praksisændringerne, hvilket vil være
en praksis, som jeg vil fortsætte.
Når der foretages praksisændringer, udarbejdes der som udgangspunkt et
praksisnotat, der sendes til orientering til Folketinget og gøres offentlig
tilgængelig på www.nyidanmark.dk, således at ansøgere og partsrepræsentanter
har mulighed for at få kendskab til ændringer i praksis.
22. marts 2018
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 3415
378158
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om, hvorvidt det er i overensstemmelse med grundlæggende forvaltningsretlige principper ikke at oplyse om en praksisændring, til udlændinge- og integrationsministeren
For så vidt angår praksisændringen vedrørende de såkaldte § 10, stk. 4-sager har
man siden april/maj 2017 i fagkontoret været opmærksom på, at man
fremadrettet skulle behandle de såkaldte § 10, stk. 4-sager anderledes.
En udmelding om praksisændringen afventede dog den endelige besvarelse af
spørgsmål nr. 665 stillet af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg (Alm.
del) (Folketinget 2016-17).
Som jeg tidligere har beklaget, trak den endelige besvarelse af spørgsmål nr. 665
ud, og som følge heraf blev der heller ikke orienteret om den justerede praksis for
§ 10, stk. 4-sagerne.
Redegørelsen for praksisændringen for de såkaldte § 10, stk. 4-sagerne vil indgå i
det praksisnotat vedrørende den generelt justerede praksis for området for
humanitært ophold som følge af Paposhvili-dommen, som Udlændinge- og
Integrationsministeriet er i gang med at udarbejde, og som vil blive sendt til
orientering til Folketinget.
Inger Støjberg
/
Niels Henrik Larsen
Side
2/2